Efter maj og juni måneder havde vi vænnet os til et fast mønster med elpriserne. Hver dag ved middagstid var de i nærheden af nul og i mange tilfælde ligefrem negative, så producenterne skulle betale for at slippe af med strømmen. En voldsom import af solcellestrøm fra Tyskland gjorde, at de danske vindmøller ofte blev afstillet i nogle timer midt på dagen.
Juli måned kom til at se væsentlig anderledes ud, se fig. 1. De daglige dyk i prisen blev færre og kun sjældent nåede vi under nul. Det betød, at den gennemsnitlige pris for juli endte på 61 øre, i forhold til 43 øre måneden før.
Antallet at timer med negative priser blev yderst beskedent, 12 i Jylland/Fyn og kun 4 på øerne i modsætning til hhv. 116 og 66 timer måneden før, se fig. 2.
I løbet af måneden var elprisen sjældent over en krone, og kun d. 1. og 2. juli stak den helt af i nogle få timer.
Men hvad skete der, siden juli blev så væsentligt anderledes end juni? Primært var årsagen, at der var meget mindre vind i juli måned, se fig. 3. På det tidspunkt, hvor prisen toppede d. 1/7 leverede de tyske vindmøller således kun omkring 1% af den installerede kapacitet.
Den manglende vind måtte tyskerne kompensere med deres kul- og gaskraftværker, der ydede betydeligt mere i den første uge af juli, sammenlignet med første uge i juni, jfr. fig. 4. De var i mange tilfælde oppe på at levere over halvdelen af det tyske forbrug. Det lå i gennemsnit for juli måned på lige godt 50 GW, og landet har nu installeret 107 GW solceller og 75 GW vindmøller, dvs. kapaciteten af den ”vedvarende energi” nærmer sig det firedobbelte af forbruget. Men hvad hjælper det, når Solen ikke skinner og vinden ikke blæser?
Udvekslingen med Tyskland fortsatte ufortrødent sine daglige sving frem og tilbage, som det fremgår af fig. 5. Men som vi så på fig. 1, gav det ikke helt så store udsving i priserne, fordi der generelt var mangel på strøm, da de danske vindmøller fulgte trop med de tyske og ikke producerede ret meget.
Af nysgerrighed fremstillede undertegnede ellers et diagram for sammenhængen mellem udvekslingen mellem Danmark og Tyskland og så elprisen, her vist som fig. 6, der dækker maj og juni måneder. Her ser man, hvordan Tyskland eksporterer (positive tal) til lave priser, og importerer (negative tal) til langt højere priser. Tyskerne har løbende store underskud over for udlandet med den slags handel, det gælder ikke mindst Frankrig.
Nu går sommeren på hæld, og så må vi se hvordan, priserne udvikler sig i løbet af efteråret.
Danish
Jeg mener ikke at gennemsnitlige elpriser for et døgn er specielt relevante for os almindelige forbrugere. Den burde være vægtet efter tidspunkterne med det højeste forbrug. Vi er mere interesseret i hvad strømmen koster når vi rent faktisk har brug for den.
Vores forbrug ligger primært om morgenen og om aftenen, hvor det sjovt nok også er aller dyrest. Det er jo ligemeget om strømmen er gratis om natten, hvis den er meget dyr når vi har brug for den.
Vi kan ikke lave aftensmad kl 2 om natten, eller tage hjem fra arbejde kl 12, for at lave aftensmad. Vi vasker heller ikke om natten for så skal vi stå op om natten for at flytte tøjet over i tørretumbleren og lader vi tøjet ligge i vaskemaskinen til næste nat hvor der er billig strøm til tørretumbleren begynder det at lugte surt. Det er noget rod. En stabil forsyning med en fast pris som i gamle dage er efter min mening det eneste der giver mening for den almindelige forbruger.
Det er bare valgflæsk som sædvanlig.
Hver gang der skal være valg er der ingen grænser for gaveboden.
Efter valget bliver vi alle gennembanket af nye afgifter og idiotiske regler.
Lige som det plejer at være.
Om 2 år har alle glemt hvad de har lovet og så sker der ikke noget som helst alligevel.
Prisen i fig. 1 er åbenbart angivet excl. alle afgifter(?).
Nu ser det ud til, at elafgiften i praksis vil bortfalde i 2026 – 27, svarende til en (midlertidig?) besparelse (for privatkunder) på ca. 70 øre/kWh samt moms heraf.
Svært at se de gavnlige (/langsigtede?) virkninger – men på kort sigt er ambitionen nok også i hovedsagen ‘damage control’ ifm. de forestående valg! 🙂
Ja, prisen på fig. 1 er den helt rå timepris, dvs. ekskl. alle skatter, afgifter og nettariffer.