Klima-dommedag er nær, i hvert fald ifølge en videnskabelig artikel udsendt i 2024 af forskere fra Potsdam Institut für Klimafolgenforschung, PIK. Det er her en Stefan Rahmstorf og en Johan Rockström huserer, og budskabet herfra er uvægerligt, at Jorden går under på fredag.
I 2024 var hovedpersonen dog en Maximilian Kotz, og artiklen udkom som Kotz et al. De har meldt sig ind i perlerækken af forskere, der beskæftiger sig med de økonomiske følger af klimaforandringerne, og her er målet hver gang at få drevet pengebeløbene op på astronomiske niveauer. Her svigter Kotz at al. absolut ikke, i pressemeddelelsen for artiklen (fig. 1) fik vi at vide, at:
Selvom CO2-udledningerne blev drastisk skåret ned fra i dag af, står Verdens økonomi allerede overfor en nedgang på 19% frem mod 2050, pga. klimaforandringerne… De skader er seks gange højere, end det vil koste i forebyggelse for at begrænse den globale opvarmning til to grader.
Tallet forekommer helt absurd, men man skal lægge mærke til det fokus, der er på den grønne omstilling, den vil være meget billigere end skaderne nu og uendeligt meget billigere end skaderne efter 2050, de kan løbe helt op i 62% af det globale BNP frem mod år 2100. Så vi må i gang med grøn omstilling – hvilket jo altid er PIK’s budskab.
Kotz et al. vælger en ny metode til opgørelse af skaderne. Verden opdeles i 1600 regioner, og der udregnes pengebeløb for hver region, bagefter masseres tallene i computermodeller, og til sidst regnes det hele sammen. Et eksempel på resultaterne ses på fig. 2. Interessant nok regner man primært med skader som følge af stigningen i gennemsnitstemperaturen men vælger at se bort fra skadevoldere som f.eks. hedebølger, havstigninger, orkaner og ”væltepunkter”. Det er jo snedigt nok, fordi vi indtil nu ikke har set nogen forandringer af betydning mht. disse foreteelser. På den anden side burde forfatterne måske have overvejet, om en temperaturstigning på en grad eller maks. to lokalt, virkeligt skulle kunne medføre så enorme tab?
Det gjorde man ikke, artiklen udkom og blev en sensation, den blev en af de mest omtalte studier i medierne i 2024. Hvad værre var, artiklen fandt vej ind i et netværk af banker: Network for Greening the Financial System (”Netværk til at gøre finanssystemet mere grønt”). De opstillede en model til udregning af fremtidige omkostninger ved klimaforandringerne, og den kunne så bruges fremover af virksomheder og regeringer.
Andre forskere studsede imidlertid over tallene, og bl.a. Bearpark et al. fik i 2025 udgivet en kommentar til artiklen. Bearpark et al. mistænkte, at der var noget galt med tallene fra udvalgte regioner, og prøvede derefter at tage dem ud én for en region og se, hvad computeren så nåede frem til. Resultatet var overvældende. Det viste sig, at der åbenbart var et eller andet alvorligt galt med tallene fra Usbekistan. Når de blev taget ud, blev nedgangen i det globale BNP reduceret fra 19% til 6% i 2050 og fra 62% til 23% i år 2100.
Det var jo en helt fantastisk grov fejl, men hertil kom nogle andre problemer med de valgte metoder, og endeligt at man som scenarie for de fremtidige CO2-udledninger havde brugt det forkætrede RCP8.5. Alt i alt kunne det konkluderes, at der slet ikke var tale om nogen økonomiske skader frem til 2050!
Det skortede faktisk ikke på tidlige advarsler, her en af fagfællerne, der skulle bedømme artiklen:
Jeg har svært ved at tro på resultaterne, de virker umiddelbart meget store, bl.a. fordi de ikke er ensartede … Det er værd at undersøge for eventuelle fejlkilder, fordi vi ved fra tidligere tilfælde, at når man offentliggør tal i betydningsfulde tidsskrifter – og de derefter bliver fundet at være ukorrekte, så skaber det en masse forvirring.
Men tidsskriftet Nature rystede ikke på hånden. Artiklen udkom, skabte en sensation og alle var glade. Men da kritikken indfandt sig, begyndte Nature at opføre sig besynderligt: Tidsforløbet ser ud som følger:
- Kotz et al. blev offentliggjort 17. april 2024
- En Christof Schötz indsendte en kritik til Nature 8. maj 2024 – den blev offentliggjort 13. august 2025
- Bearpark et al. indsendte deres kritik 16. september 2024, offentliggjort 6. august 2025
- Banknetværket udsendte deres nye retningslinjer 8. november 2024
- 6. november 2024 havde Nature forsynet Kotz et al. med en advarselstekst.
Advarselsteksten lyder:
Læserne gøres opmærksom på, at pålideligheden af data og metoder præsenteret her i artiklen er der p.t. stillet spørgsmål til. Passende redaktionelle tiltag vil blive gennemført, når sagen er afgjort.
Man bemærker, at Nature ikke havde det mindste travlt med at offentliggøre Schötz’s og Bearparks indlæg.
En Greg Hopper fra BPI, the Bank Policy Institute, angreb sagen fra en anden vinkel, idet han tog fat i banknetværkets nye retningslinjer. Den slags skal selvfølgeligt hvile på et videnskabeligt uangribeligt fundament, og dette var jo ingenlunde tilfældet med Kotz et al. Hopper havde allerede sendt sin artikel til Nature i november 2024, men fik aldrig noget svar. Artiklen blev offentliggjort d. 9 december 2024, og den giver en letlæst gennemgang af hele sagen, og beskriver, hvad det var, Kotz et al. gjorde med alle tallene – og hvor det gik galt for dem. Interesserede læsere henvises hertil.
Kampen fortsætter. Kotz & Co. har i august i år udgivet et såkaldt preprint, dvs. en ikke-fagfællebedømt udgave, af en ny artikel, der skulle tage vinden ud af sejlene på kritikerne. Reelt er det mere en ny artikel, end et forsøg på at rette fejlene i den gamle, men det er en artikel med facittet sat forrest, således at man igen ender på astronomiske tab.
Hopper har nået at kigge på det nye preprint og er ikke imponeret. Det løser vist ikke rigtigt noget, og ligner snarere en feberredning. Kotz & Co. har tilføjet et nyt led i deres model således, at hvis man fjerner de forkerte tal fra Usbekistan, når man stadigvæk tilbage til de enorme økonomiske tab. Det virker mindre og mindre troværdigt.
Kampen fortsætter, men man kan kun håbe på, at forstandige mennesker som Hopper får overbevist banknetværket og tilsvarende om, at man skal holde sig fra de totalt urealistiske tal fra klima-alarmismens overdrev.
Danish
Ó hát a klímahisztisek nem hagyják abba, minden szalmaszálba belekapaszkodnak!