Dinosaurer levede i et klima med CO₂-niveauer på over 1.500 ppm – mange gange højere end i dag – og verden var frodig og fuld af liv. Et nyt studie viser, at fortiden ikke understøtter nutidens skrækscenarier om CO₂ som automatisk katastrofe. Historien minder os om, at klimaet er robust, og at højere CO₂ kan gavne plantevækst. Frem for panik bør vi satse på tilpasning, teknologi og økonomisk fornuft.
(PDF) Mesozoic atmospheric CO 2 concentrations reconstructed from dinosaur tooth enamel
En ny artikel i PNAS har gjort noget ret elegant: Den har kigget millioner af år tilbage i tiden ved at analysere kulstofisotoper i emaljen på dinosaurtænder. Ved at koble denne metode med information om fødekæder og plantefotosyntese har forskerne rekonstrueret atmosfærens CO₂-niveauer i jura og kridttiden.
Hvad fandt de?
Kort fortalt:
- CO₂-niveauerne lå meget højere end i dag – ofte over 1.000 ppm, nogle gange flere tusinde.
- Klimaet var varmt, men både dyr og planter trivedes. Faktisk var kloden frodig nok til at brødføde giganter som sauropoderne.
- Der var betydelige variationer i CO₂ over millioner af år, uden at livet på land gik til grunde.
- Metoden viser, at tidligere estimater af mesozoiske CO₂-niveauer ofte har været for lave.
Hvorfor er det relevant for klimadebatten i dag?
Der er naturligvis forskel på mesozoisk og moderne klima – kontinenterne lå anderledes, solens styrke var lidt lavere, og der var ingen Homo sapiens til at bekymre sig. Men fundene minder os om nogle nøgterne facts:
- Højt CO₂ = ikke automatisk kollaps. Livet har eksisteret og udviklet sig under langt højere CO₂-niveauer end i dag.
- Klimaet er mere robust end ofte antaget. Store udsving i CO₂ og temperatur har ikke nødvendigvis ført til masseudryddelser, medmindre andre faktorer (som asteroider eller supervulkaner) blandede sig.
- Planter elsker CO₂. Højere koncentrationer stimulerer plantevækst – det gjaldt dengang, og det gælder stadig.
Den klimarealistiske vinkel
I nutidens debat hører vi ofte, at vi bevæger os ind på et “farligt ukendt territorium”, når CO₂ passerer 450 ppm. Men set i Jordens lange historie er dette tal ikke exceptionelt – det er tværtimod lavt. Mesozoiske CO₂-niveauer var mange gange højere, uden at kloden blev ubeboelig.
Det betyder ikke, at vi skal ignorere nutidens klimaændringer – men det betyder, at skrækscenarier, som antager, at højere CO₂-niveauer i sig selv fører til katastrofe, mangler historisk perspektiv. Vi bør i stedet fokusere på realistiske tilpasninger, teknologiske løsninger og økonomisk fornuft, fremfor panik.
Bundlinjen
Fortiden er ikke en perfekt manual for fremtiden – men den er et korrektiv til overdrevne fortællinger. Hvis dinosaurer kunne leve i et klima med 1.500 ppm CO₂, og verden var frodig, kan vi godt skyde en hvid pind gennem påstanden om at “klimaændringer er katastrofale”
Danish
Jeg synes det er værd at bemærke hvor lavt CO2-indholdet har været siden græsarterne blev meget udbredte og dominerende for 34-23 millioner år siden. Græs er som bekendt en af de mest effektive planter til at udnytte CO2, samt de hurtigst voksende planter (nogle bambus kan vokse næsten en meter om dagen, hvilket kun er overgået af kæmpe tang).
Grafen går desværre ikke tilbage til kultiden (359-299 millioner år siden), hvor CO2-indholdet må have været væsentligt højere, da det var perioden hvor de planter der senere blev til kul, blev begravet og fjernede enorme mængder CO2 fra atmosfæren.
Vi bør være taknemmelige for at den atmosfæriske CO2 er stigende og ikke faldende, jo mere CO2 jo bedre for alt liv på jord og hav. CO2 optages af planter via fotosyntesen, bruger kulstof til bl.a. stammeopbygning og den frigjorte ilt sendes tilbage til atmosfæren til mennesker og dyr – vel Jordens største iltkilde – agter danske ubegavede politikere fjernet/reduceret pris 28,5 mia. kroner indtil videre, men heldigvis vil det aldrig ske, thi de ved ikke, hvad de gør.