Reaktioner på DOE-rapporten

For nyligt udkom rapporten fra det amerikanske energiministerium, hvor fem klimarealister, John Christy, Roy Spencer, Steve Koonin, Judith Curry og Ross McKitrick fik lov til at gennemgå hele klimasagen. Der var kritik af hele alarmismen baseret på tvivlsomme computermodeller, RCP8.5-scenariet og endnu mere tvivlsom sammenkædning med forandringer i ekstremvejret. CO₂ blev beskrevet som ”livets gas”, der absolut ikke kan karakteriseres som ”forurening”.

Hertil kommer, at alle ædruelige beregninger viser, at udgifterne til forsøg på grøn omstilling og ”netto nul” vil blive astronomiske og langt overstige de omkostninger, som eventuelle klimaforandringer kan forventes at påføre os. Rapporten var specielt skrevet til den amerikanske regering, og her blev det understreget, at USA alene har en meget lille indflydelse på atmosfærens CO₂-indhold, og enhver tanke om at være foregangsland mht. nedskæringer er absurd. Det gælder vist også Danmark, i øvrigt.

Rapporten har, som man kunne forvente, medført voldsomme reaktioner og udløst et sandt raseri i visse kredse.

CNN havde en stort opsat artikel med titlen: ”Den amerikanske regering har erklæret krig mod selve ideen om klimaforandringer”. Her kan man bl.a. læse:

I sin anden præsidentperiode, er [Trump] ikke kun skeptisk over for klimavidenskaben. I stedet tager hans regering skridt til at ødelægge de muligheder, som hans og fremtidige regeringer vil have for at reagere på klimaforandringerne.

CNN beskriver, at baggrunden bl.a. er den nye rapport fra energiministeriet. I forordet til den udtaler energiministeren Chris Wright (der har “tjent millioner på fracking efter skifergas”), at klimaforandringerne ikke er den største trussel mod menneskeheden. Wright ser en større trussel mod menneskeheden fra forsøgene på grøn omstilling. CNN fortsætter:

Det er et mindretals-synspunkt i videnskabens verden, som har et meget, meget større antal af fagfællebedømte artikler, der slår alarm i forbindelse med klimaforandringerne.

CNN nævner IPCC-rapporterne, skrevet af hundredvis af forskere fra hele Verden, og hvor Trump nu forhindrer amerikanerne i at deltage i udarbejdelsen af den næste rapport i 2029. CNN har spurgt Andrew Dessler, kendt klima-alarmistisk forsker, der udtaler:

Deres mål [med rapporten] er ikke at vurdere beviserne på rimelig vis, men at opbygge den stærkest mulige argumentation for, at CO₂ er uskyldig. Det er et fundamentalt skift fra normal videnskabelig praksis.

Man kunne måske her påpege, at størstedelen af klimavidenskaben, inkl. IPCC’s rapporter vist befinder sig i den modsatte grøft, hvor klimasagen altid skal males sortest muligt op.

Flere klimaforskere, hvis arbejder bliver citeret i rapporten, har offentligt givet udtryk for deres utilfredshed. De mener, at deres artikler er blevet fejlciteret, eller kun dele af deres budskaber er medtaget. Det gælder f.eks. Zeke Hausfather, hvor rapporten bruger en illustration fra en af hans artikler. Rapportens konklusion er, at klimamodellerne overdriver den globale opvarmning, hvor Hausfather i sin artikel med omhyggelig massage af tallene nåede frem til det modsatte resultat.

En biolog, Joy Ward, bliver citeret for nogle resultater, der viser at stigende CO₂-indhold i luften fremmer plantevæksten. Det er hun utilfreds med, fordi hun åbenbart er en af de forskere, der omhyggeligt tilrettelægger sine forsøg, så de ”simulerer” fremtiden f.eks. med mere tørke, hvorved plantevæksten i landbruget alligevel ikke kan forventes at blive forbedret i de kommende år.

Føromtalte Andrew Dessler får også udtalt:

Forfatterne er velkendte benægtere der ikke repræsenterer den generelle videnskabelige konsensus. Deres kirsebær-plukning [udvalg af data for at fremme budskabet, red.] er helt ude af kontrol.

Dessler giver dog ikke nogen konkrete eksempler til underbygning af sine påstande.

Roger Pielke Jr. beskriver hvordan hjemmesiden CarbonBrief skrev ud til en række af de citerede forskere og bad dem melde tilbage med, hvordan de selv mente, at deres arbejder var blevet misbrugt. Pielke bliver selv citeret mange gange i rapporten, men CarbonBrief havde ikke sendt ham nogen opfordring. Det gjorde de så efter en høflig påmindelse. Pielke har offentliggjort sit svar, hvor han skriver, at han delvist er uenig i rapportens konklusioner, men på den anden side er hans resultater refereret korrekt.

Og så er der naturligvis reaktionerne fra Michael Mann, hockeystavens fader:

[Rapportens forfattere] viser ikke nogen interesse overhovedet i en ærlig videnskabelig diskussion. I stedet har forfatterne gjort tjeneste som loyale soldater i den igangværende krig mod videnskaben som føres af forurenere, oliestater og magtfulde rigmænd og politikerne – der omfatter den nuværende regering og hjælpere i Kongressen, der gør, hvad de bliver bedt om.

Og én mere fra samme herre:

[Rapporten er] en dybt vildledende anti-videnskabelig fortælling, baseret på snyde-argumenter, fejlfortolkede datasæt og en forvrængning af faktisk videnskabelig forståelse. De har derefter udsmykket værket med tvivlsomme kurver, der er sammensat af udvalgte kirsebær-plukkede data.

Så der er hyl og skrig og stor forargelse over, at sådan en rapport kunne blive udsendt i regi af den amerikanske regering, men meget mindre lyst til at gå ind i en ærlig diskussion om de konkrete punkter.

Om ikke andet er klima-verdenen blevet rystet lidt, og man kan kun håbe på, at det får nogle konsekvenser fremover, i retning af mindre klima-alarm og mere nøgterne vurderinger af behovet for den grønne omstilling og nødvendigheden af det umulige ”netto-nul”.