Både min kone Inge og jeg er vokset op i lavere middelklasse/arbejderklasse. Vi havde ingen særlig indsigt i investeringer eller forretning. Vores forældre var fornuftige med privatøkonomien, men de interesserede sig ikke for den slags – og vidste heller ikke meget om det.
Som unge begyndte vi selv at snuse til investeringer, og det åbnede øjnene for de mange faldgruber, der findes. Vi lærte blandt andet en norsk milliardær at kende – Martin Siem – der bl.a. havde tjent sine penge ved at flytte rundt på store norske sten. Han investerede i Dansk Biologisk produktion amba og sendte sin søn, Ole Martin Siem, til at rådgive os og han var et interessant bekendtskab. Han var ikke bedre begavet end os andre, men han havde fået forretningssans ind med modermælken.
Det var ham, der første gang sagde til os: “Man skal ikke smide gode penge efter dårlige.” Med andre ord: Man skal ikke fortsætte med at investere ressourcer i et projekt, der allerede ser ud til at mislykkes, for så risikerer man bare at tabe endnu mere – og går glip af bedre muligheder andre steder.
Faldgruben vi alle kender
Vi kender alle fristelsen: Man har lagt en stor indsats i et projekt, som ser ud til at mislykkes. Man bliver ved med at hælde penge og tid i det – for bare at få det til at lykkes. Problemet er, at det meget ofte intet ændrer ved udfaldet. I stedet risikerer man både at miste det, man allerede har investeret, og det, man hælder i efterfølgende.
Dertil kommer de skjulte “offeromkostninger”: Pengene og kræfterne kunne være brugt på noget, der gav et langt bedre afkast – eller en langt større værdi.
Et aktuelt eksempel: Ørsted
Lige nu ser vi staten køre dette princip ud i fuld skala med planerne om at give Ørsted et gigantisk kapitaltilskud. Lad os være ærlige: Ørsted ligner et fallitbo.
Aktiekursen toppede i 2021 på 1.299 kr. – i skrivende stund ligger den på 220,5 kr. Det er et fald på ca. 27 % siden i går alene. Der er en reel risiko for, at Ørsted ender i konkurs, og at alle de milliarder, politikerne pumper i, går tabt.

Min vurdering er klar: Vind og sol er en blindgyde i energiforsyningen. Det er dyrt, og det leverer ikke den stabile energi, et moderne samfund kræver. Verden over vender man nu ryggen til de grønne prestigeprojekter og vender tilbage til kul, olie og gas – og på længere sigt atomkraft.

Hvorfor skal vi betale?
Som skatteyder er det frustrerende at se politikere hælde penge i et sort hul uden at spørge os. Vores pensionskasser, som ATP, laver samme fejl og har allerede tabt enorme summer på lignende projekter.
Bundlinjen er enkel: Stater og kommuner skal holde sig langt væk fra investeringer i produktions- og servicevirksomheder. Det er ikke deres opgave at gamble med vores penge.
Hvis vi er heldige, lykkes det ikke at skaffe den sidste halvdel af de 60 mia. kroner, der skal i Ørsteds sorte hul. Så kan vi som skatteydere ånde lettet op – og undgå endnu et eksempel på at smide gode penge efter dårlige.







At Danmark som er et af verdens mindste lande med 6 M mennesker har et ansvar for at redde verden, – med skatteborgernes penge naturligvis – er noget af det mest tåbelige jeg længe har hørt. Beviser at politikere er helt ude af trit med virkeligheden. Ørsted hed oprindeligt DONG – Dansk Olie & Naturgas – en guldrandet forretning som selv stor kapitalisten Goldman Sachs ville være medejer af – og som gjorde DK selvforsynende med billig olie og naturgas.
Nu hedder de Ørsted og Olie & Gas er fy ord og politisk ukorrekt. Nu er der sol & vind. En utidsvarende ustabil natur og miljø skadelig, der forudsætter fossil back up og som er 2-3 gange dyrere. En underskudsforretning som Goldman Sachs er lykkelige ikke at være en del af længere. Ørsted og staten har 3 muligheder. 1. Sælg hele butikken med underskud, hvis nogen er dumme nok til at købe dem. 2. Drop sol&vind og investere udvikling af kernekraft 3. Luk butikken. Hvad er ikke kan stå må gå under. Det burde ganske enkelt ikke være lovligt at politikere kan skalte og valte med skatteborgernes penge. Hverken til værdiløse projekter eller til at være en krigsførende nation og militær magt langt fra Danmark.
I totally agree with you Bent! The DKK billions that the Government will need to “save” Ørsted (that is, as you say, DONG) is truly risk capital. It belongs to Danish citizens and will, just like all the previous capital squandered by Ørsted’s presumably well paid and “generously compensated” past managers, almost certain to be written off again.
Søren and Karl-Iver, a criminal investigation must be called for by Klimarealisme!
Navnet på én af Danmarks få videnskabsfolk af global betydning bliver slæbt gennem sølet.
Venstre bør benytte lejligheden til at træde ud af regeringen med et pænt “tak for denne gang, men nu bliver det for morsomt’.
Folkessocialisterne står sikkert parat til at kaste alle 60 milliarder efter dødssejleren – men så lad os da SE det!
Som jeg husker det, skal pengene bruges til nødlidende projekter i USA. Hvorfor har Ørsted så ikke udskilt disse projekter som selvstændige selskaber, så de ikke berører moderselskabets økonomi.
Men Ørsted har måske kautioneret for datterselskabernes lån ?
Og mon ikke staten har kautioneret for Ørsteds lån, for ellers kan Ørsted nok ikke rejse penge til så store projekter ?
Så staten hænger nok under alle omstændigheder på udgiften.
Det er så interessant, om staten er bemyndiget af Folketinget til at kautionere for Ørsted ?
Det skal vel fremgå af noterne til finansloven ?
Til opslaget sidste afsnit:
”Hvis vi er heldige, lykkes det ikke at skaffe den sidste halvdel af de 60 mia. kroner, der skal i Ørsteds sorte hul. Så kan vi som skatteydere ånde lettet op – og undgå endnu et eksempel på at smide gode penge efter dårlige.”
Man kan også frygte at politikerne smider de sidste 40 milliarder kroner ind i dødssejleren af de nævnte grunde – det skal lykkes.
Det er prestige for politikerne at holde liv i Ørsted – og vil være det med Vestas, som inden længe vil blive presset i tovene af kinesiske vindmøller.
En gigawatt vindmøller er blevet 5,2 milliarder kroner dyrere på ganske få år. Er kinesiske vindmøller det billigere, så kan et projekt måske alligevel gennemføres,
Det er rigtigt at Nicolai Wammen i TV nyhedsudsendelse mandag den 11 august udtalte, at investeringen (forbruget) af 30 milliarder i Ørsted var fordi, at vi ikke kun har et ansvar for Danmark men også Europa og resten af verden.
Så er det man lige tænker: Hvad med fødevareproduktionen ! I Øjeblikket er der på verdensplan en større efterspørgsel på fødevarer end udbuddet, især udbuddet af kød er blevet mindre. Har Danmark ikke lige præcis en forpligtigelse til at gå foran. Vi har nogle af de bedste betingelser og den bedste jordbonitet i verden til at dyrke fødevarer. Ikke kun fødevare til Danmark, men til Europa og resten af verden. Men nej. Politikernes utrolige store naivitet og alvorlig styring af Danmarks Naturfrednings Forening, mener jo at dansk landbrug skal begrænses kraftigt.. DNF er jo i bund og grund en meget venstreorienteret og socialistisk interesseorganisation, som har et mål for øje, nemlig at nedbryde vores samfund hurtigst muligt. Man kan sige de 30 milliarder kunne være brugt meget mere fornuftigt ti at sætte gang i vores konventionelle landbrugsproduktion, så vi bl.a. kunne få sat oksekøds- og mælkeproduktionen i vejret. Men nej, man vil hellere fylde flere penge i et fallitbo som Ørsted.
Man kan måske forstå at Socialdemokratiet, radikale og Moderaterne kan finde på sådan noget, men at Venstre vælger at være medløbere på sådan en katastrofe er ufatteligt. Måske Venstre er blevet stillet en stor pose penge i partistøtte fra Ørsted og Vestas.
Wammen gentager Corydons fejl.
Og vi skattebetalere finder os i det. Endnu. Better Place lærte ‘vi’ intet af. Det var osse bare et DONG tab på 700 mio.
At Staten spekulerer for vore skattepenge, er vel snart ikke nyt. Det sker jo. En advarsel burde have været de nylige havvindprojekter, udbuddet, som ingen ville byde på. Så ændrede man regler og skat og tilskud. Så måske, måske ikke.
Det cirkus kan jo ikke fortsætte. Markedsvilkår, tak. Ikke feberredninger med skattemilliarder.
Danske skatteborgere skal ikke redde verdens eller Danmarks eller opportunistiske investorers tvivlsomme milliardinvesteringer.
Det var den forhenværende direktør i Ørsted, Mads Nipper, der sagde at Ørsted var vigtig for Verden. Tv avisen mandag aften.
Köszönjük az írást, Magyarországon is vsnnak hasonló problémák. Csak reménykedünk hogy a kormányunk időben észbe kap!
“Som skatteyder er det frustrerende at se politikere hælde penge i et sort hul uden at spørge os. Vores pensionskasser, som ATP, laver samme fejl og har allerede tabt enorme summer på lignende projekter”
– nu fristes jeg uimodståeligt til at relancere min henvisning fra opslaget af 9.ds. (som næppe nåede at blive set af mange?):
https://ing.dk/artikel/regnefejl-skabte-kaos-om-milliarddyrt-brintroer-ingen-ved-hvor-prisen-ender#comment-2610341
Hej Karl Iver
Jeg havde samme association omkring gode og dårlige penge som du.
Om aftenen i TV avisen hørte jeg vores finansminister gøre rede for det. Jeg syntes han begrundede det med at vi (danskerne) tog ansvar for verdens grønne omstilling. Altså at saltvandsindsprøjtningen på de 30 mia. kr. var af hensyn til ikke kun Danmark, men til hele verdens befolkning.
Sagde han virkelig det – eller husker jeg forkert !?
Jeg hørte ham ikke