I medierne bliver det blæst stort op, hver gang det er lidt varmere i Antarktis, og man svælger gerne i påstande om ”hedebølger”. Vi så tidligere på et eksempel fra marts 2023, hvor temperaturen i en egn af kontinentet nåede op på 39 grader celsius over det ”normale”. Nu måtte alle da kunne fatte, at vi har en klimakrise, og at vi må tilstræbe ”netto-nul” hurtigst muligt.
Det viste sig så, at den normale temperatur for årstiden var under minus 50 grader, og dermed var der stadigvæk 10-15 graders frost den dag eller to, hedebølgen varede.
Medierne skrev til gengæld slet ingenting om den kulde, der hjemsøgte Antarktis nogle måneder senere, i juli måned, hvor det er vinter på kontinentet. Generelt har Antarktis haft faldende temperaturer frem til 2018, stik imod den generelle globale udvikling, se fig. 1. Havisen omkring kontinentet fik også et støt forøget areal. Derefter skete der tilsyneladende et skifte i vejret, havisen blev mere svingende. Men det er stadigvæk koldt inde på fastlandet og i juli-august 2023 nåede man rekordlave temperaturer.
Fig. 2 viser temperaturerne ved et udvalgt antal (kinesiske) målesteder i de to vintermåneder. Man ser hvordan temperaturerne varierer meget, men en af stationerne, Taishan er nede under minus 65 grader på et tidspunkt.
Beliggenheden af stationerne er vist mere tydeligt på fig. 3. Her ser man bl.a. hvordan Great Wall-stationen faktisk havde plusgrader i starten af juli måned. Den station befinder sig dog også helt ude på spidsen af den Antarktiske Halvø, langt oppe i Atlanterhavet.
Andre stationer havde det koldt, således registrerede Kunlun-stationen midt i Østantarktis en temperatur helt nede på -79,4 grader.
Kulden har voldt betydelige problemer for trafikken på Antarktis, hvor alle forsyninger til baserne skal transporteres med helikoptere eller flyvemaskiner. Vanskeligheden ligger nu i, at både brændstoffet og hydraulikolien begynder at blive gelé-agtige når temperaturen når under minus 50 grader, og i praksis må man så indstille al flyvning. Det er jo mindre heldigt.
Antarktis har sit eget klima, og det er alt for primitivt at betragte temperaturerne dér som en simpel effekt af en strålingsbalance i toppen af atmosfæren, som den gænge klimaforskning ellers holder på, i forsøget på at udråbe CO2 til at være den eneste faktor, der styrer klimaet.
Danish
“Medierne skrev til gengæld slet ingenting om den kulde, der hjemsøgte Antarktis nogle måneder senere, i juli måned, hvor det er vinter på kontinentet. ” Dette er blot een af mange fortielser, der bevirker, at jeg ikke lytter til de danske medier og heller ikke læser danske aviser mere. De gratis overskrifter, jeg kan se på nettet er rigeligt.
I øvrigt er det interessant, at klimakurverne for de sidste 800 000 år viser en svagt nedadgående trend i temperatur. Svingningerne er cykliske, med næsten – men kun næsten – ens maksimum og ens minimum. Begge viser svag faldende tendens. Vi er altså i den foreløbige kulmination af den globale afkøling, som er sket siden temperaturmaksimummet for 54 millioner år siden ved begyndelsen af Eocæn, til slutningen af Eocæn hvor den første is på Antarktis dannedes for 34 million år siden, og til i dag, hvor vi lever med de laveste temperaturer og det laveste CO2 indhold i atmosfæren i mange millioner år, når vi lige ser bort fra svingningerne i de korte (20 000 år) mellemistider, som den vi lever i idag.
Uanset hvad, så er den GLOBALE temperaturstigning ikke GLOBAL, når et helt kontinent samtidig har faldende temperatur.