Allerede d. 2. august var Dr. Roy Spencer ude med den globale månedstemperatur for juli måned, målt med satellitterne og udgivet i regi af UAH. Resultatet var, at det beherskede fald siden toppen for godt et år siden ser ud til at fortsætte. Juli måned endte med en temperaturafvigelse på +0,36 grader celsius, ned fra +0,48 oC i juni og fra ca. +0,9 oC, da temperaturen var på sit højeste. Afvigelsen er i forhold til gennemsnittet fra 1991-2020.
Vi er således igen et stykke under de 1,5 grader, der anses for at være den sikre grænse for “klimaforandringerne”. Om det bliver midlertidigt eller temperaturen inden for måneder eller år når der op igen, er der ingen, der ved. Men faktum er, at vores måneder over “grænsen” udmærkede sig ved at være forholdsvis stilfærdige rent statistisk set. Selvfølgeligt blev der råbt op i forbindelse med hver eneste oversvømmelse, naturbrand, hedebølge eller storm. Medierne forsøgte at bilde os ind, at de alle var værre og farligere, fordi den globale temperatur er steget med de ca. 1,5 grader siden udgangen af kulden i Den Lille Istid. Det er selvfølgeligt noget vrøvl, al ædruelig statistik viser ikke nogen udvikling til det værre af ekstremvejret over de seneste 120-150 år.
Det kan man læse meget mere om i den nye rapport fra det amerikanske energiministerium, hvor Roy Spencer er blandt forfatterne. Vi omtalte i går rapporten, hvis titel er “En kritisk gennemgang af følgerne af drivhusgasudledninger for USA’s klima”.
Her kan man læse et længere afsnit om de desperate forsøg fra klima-alarmisternes side på at sammenkæde den globale opvarmning med hyppighen og styrken af ekstremvejrs-tilfældene. Det er meget mere politik end videnskab, fordi hvis statistikkerne ikke viser nogen udvikling i tallene, så kan man heller ikke påstå, at der er en sammenhæng.
Rapporten kigger også nærmere på de store temperaturkurver, sammensat af tusindvis af målestationers resultater, og den giver en god indsigt i, hvordan byvarmen er med til at få opvarmningen til at se større ud end den rent faktisk har været. Rapporten gennemgår kritisk, hvordan IPCC har forsøgt at gøre byvarmen til en bagatel, et problem, der højst giver en lille fejl i den globale temperatur. Emnet forties eller IPCC henviser til “videnskabelige” artikler, som ingen sagkyndig kan tage alvorligt. Det er velkendt, at der er stor forskel i målingerne fra vejrstationer i byerne og dem på landet. IPCC citerer så en artikel, der ikke kan finde nogen forskel, men den definerer også “landlig” som byer med op til 10.000 indbyggere og endda 100.000 i Kina!
Der er dog ikke megen tvivl om, at det varmeste årti i USA i de sidste 150 år har været 1930-erne.
Danish
Helt overordnet er varme en fordel og kulde en ulempe. Der er således omkring 10 gange så mange mennesker, som mister livet på grund af kulde, som der er af varmen på verdens plan. Det største problem med varmen er, at så får alarmisterne vind i sejlene. Herved får de nogle grimme feberkurver at vise frem.
“Der er dog ikke megen tvivl om, at det varmeste årti i USA i de sidste 150 år har været 1930-erne.”
?
Her vil jeg gerne lige “nedlægge en protestant”!
Vha. data herfra :
https://www.ncei.noaa.gov/access/monitoring/climate-at-a-glance/national/time-series/110/tavg/1/0/1895-2025
har jeg kigget på data, og fundet frem til følgende :
https://www.dropbox.com/scl/fi/td7aef4148jh72z26lzr3/ContgUSA.png?rlkey=26htp8vs7unbs8i0wxsfwdnc8&dl=0
Her ses at det årti vi er i lige nu, 20’erne, foreløbig tegner til at blive det varmeste siden starten af denne serie, efterfulgt af 10’erne, 00’erne, og 90’erne, hvorefter 30’erne kommer ind på en femteplads.
Der var ganske rigtigt enkelte ekstraordinært varme måneder i 30’erne, men kun nok til at det rækker til en foreløbig 5’te plads.
Juli 1936 er dog stadigvæk den varmeste måned siden 1895, men lad os se hvor lang tid det holder. Der går vel nogle år endnu.
NOAA’s kurve er ikke bedre end HadCRUT, Berkeley Earth, GISS osv. De er alle plaget af byvarmen i nutiden. Får man filtreret alt det fra, ser man for det første at netto-opvarmningen i USA har været beskeden – og at 1930-erne var de varmeste.
Kan UAHs målinger i den lavere atmosfære overhovedet anvendes til at bestemme opvarmningen siden preindustiel tid? Det interessante for menneskeheden er temperaturen ved overfladen og her er NASA GISS, Hadcrut med flere dataserier både længere og mere sigende end UAHs sattelitmålonger
Man kan i hvert fald sammenligne UAH’s målinger med de seneste 46 år på de øvrige kurver. Og her ser man, at UAH generelt ligger meget tættere på målingerne fra vejrstationer, der befinder sig i landlige omgivelser – og som ikke er påvirket af byvarmen.
Hvad den globale temperatur faktisk var i 1850, er der ikke nogen, der ved. De gamle data er slet ikke gode nok til at kunne sammenlignes med hele det nutidige netværk af målinger til lands og til vands. Så når man ævler om opvarmning med to decimalers nøjagtighed siden “førindustriel tid”, er det bare vrøvl.
Stadigt, at sammenligne en sattelitmåling af en temperatur oppe i en uspecificeret højde i atmosfæren med komplicerede justeringer med en landplaceret temperaturmåling giver da ingen mening.
Gå ind på Dr. Roy Spencers hjemmeside, her forklarer han grundigt, hvordan målingerne hænger sammen og umiddelbart kan sidestilles. Højden i troposfæren er ikke “uspecificeret” og temperaturen her følger ret nøje temperaturerne, som de måles på “landlige” vejrstationer.