Hvad koster havvind?

Der er løbende megen diskussion om, hvad elektricitet fra havvind skal koste. Længe har det jo heddet sig, at strøm fra ”vedvarende” energikilder, sol og vind er den billigste. Alene det, hævder man, skulle kunne drive den grønne omstilling igennem af sig selv. Her glemmer man naturligvis behændigt, at sol og vind ikke umiddelbart er sammenlignelige med kul- eller gaskraft, da førstnævnte jo leverer helt uafhængigt af forbruget og derfor skal have kostbar backup.

Vi har tidligere her på siden set eksempler på hvad havvinden koster i praksis. Den store auktion lige før jul med 3 GW i Nordsøen gik som bekendt i vasken, da byderne ikke mente at en gennemsnitlig elpris på 53 øre/kWh ville sikre dem en forrentning af investeringen. Efterfølgende har der været tale om fastpris-kontrakter, såkaldte CfD, og her kan man regne sig frem til at der formentligt forventes priser på 75-80 øre pr. kWh.

Men ser det realistisk ud? Der har været afholdt udbudsrunder i Storbritannien, hvor det kneb med at få bydere. Her lå de udbudte CfD-priser på godt 75 øre/kWh, og der kom kun bud fra selskaber, der kunne opføre de nye parker ved siden af eksisterende, således at en del af infrastrukturen allerede var på plads. På jomfruelige lokationer var der ingen bud. Den britiske regering overvejer nu at spille ud med væsentligt højere CfD-priser.

Til gengæld er der konkrete nyheder fra USA, hvor bl.a. norske Equinor står for en ny havvind-park, Empire 1, i Atlanterhavet ud for New York. Der er tale om knap 60 vindmøller, hver på 15 MW, leveret af Vestas, og de kan producere strøm til en masse new yorkere, når ellers vinden blæser. Equinor fik sine tilladelser forholdsvis hurtigt, da de lokale politikere nærer hede drømme om ”netto-nul” allerede omkring 2030. Dertil skal der bruges en masse havvind.  

Så kom energikrisen i 2022 med kraftigt stigende priser, og flere af havvindselskaberne trak sig ud af projekterne og forlangte genforhandlinger af priserne pr. kWh. I 2024 opnåede Equinor en ny aftale, den vender vi tilbage til.

De sidste tilladelser skulle på plads og da Joe Bidens regeringstid lakkede mod enden, havde alle tilhængerne af grøn omstilling i hans administration travlt med at få færdiggjort arbejdet. Resultatet blev lidt lemfældigt, og da Donald Trumps nye folk kom til, konstaterede de flere uregelmæssigheder. Trump udstedte da et direktiv, hvor al udbygning med havvind i Atlanterhavet midlertidigt blev sat på pause.

Det medførte hektisk aktivitet bl.a. fra staten New Yorks guvernør, Kathy Hochul. Hun kom i forhandlinger med Trump, og det endte med en ”handel”, en deal, som Trump jo er så glad for. Hochul skulle acceptere et par gasledninger fra Pennsylvania til New York, mod at vindmøllepausen blev ophævet. Det passer nok ikke Hochul særligt godt, men hun er alligevel ved at indse, at New York ikke kan leve på strøm fra solceller og vindmøller alene, der skal gaskraftværker til som backup. Hendes seneste groteske forslag er at opføre et (1) kernekraftværk på ca. 1000 MW, det skal hjælpe til med pålideligheden af strømforsyningen. Forslaget er grotesk, fordi det kun er ca. 4 år siden, at New York med megen fanfare lukkede et kernekraftværk, Indian Point, der var velfungerende og med den dobbelte kapacitet af det påtænkte nye. Og en by, der har behov for minimum 20 GW regulerbar strøm, så er 1000 MW, 1 GW, en dråbe i havet.

Om møllerne nogensinde bliver sat op, er stadigvæk tvivlsomt. Projektet vil gå hårdt ud over dyrelivet i området, herunder den kritisk truede nordatlantiske rethval. Fundamenterne til de 60 møller består af 50 meter lange søjler, der skal bankes ned i havbunden, hvilket kommer til at give en infernalsk støj under vandet, netop det, som hvalerne er meget sårbare overfor. Der er ved at blive anlagt retssager i den anledning, da man mener, at NOAA, den myndighed, der har givet tilladelse til al støjen, har overtrådt reglerne.  

Men tilbage til den aftalte pris. I al fremtid vil Equinor få 150 dollars pr. MWh, hvilket er meget tæt på 1 krone pr. kWh. Det er en pris, som oplevelserne i Storbritannien også peger hen imod. Så det kunne også meget vel blive den pris, vi ender med her i Danmark. Landvind er billigere, men bl.a. Energistyrelsen har jo erkendt, at der er for stor lokal modstand mod møller på land, og regner faktisk ikke med nogen udbygning af kapaciteten frem mod 2050. Til gengæld bliver nok alle de nuværende små møller skiftet ud med meget færre, men meget større møller.

Den store udbygning af den danske elforsyning skal ske ved hjælp af havvind, der bl.a. også skal bruges til Power to X-fremstillingen, se fig. 1. Med en krone pr. kWh bliver det til 80-100 kr. pr. kg brint og priser der er totalt ukonkurrencedygtige f.eks. i Tyskland, hvor man drømmer om at afsætte brinten. Videreforarbejdning til flydende brændstoffer, f.eks. metanol, vil kun gøre det endnu værre.

Hvornår stopper vi op og tænker os om vedr. grøn omstilling?