Alle, der har med klimasagen at gøre, kender NASA GISS, hvor ”GISS” står for Goddard Institute for Space Studies. Det er dog mange år siden at GISS har beskæftiget sig med udforskning af det ydre rum, man har i stedet fokuseret på klimaet og global opvarmning. Institutionen står bl.a. bag sin egen globale temperaturkurve, hvor det ser passende slemt ud med opvarmningen.
Organisatorisk har GISS ikke længere meget med NASA at gøre, man har sin egen direktør, der i mange år hed James Hansen. Posten blev så overtaget af Gavin Schmidt, også velkendt her på siden.
GISS holdt i mange år til i en bygning på det nordlige Manhattan i New York, på sjette sal under taget, se fig. 1. I stueetagen ligger der en restaurant, som er velkendt for folk, der har set TV-serien Seinfeld, hvor restauranten hyppigt bruges under navnet Monks.
Præsident Trump er ikke venligt stemt over for klima-alarmistisk forskning, og det medførte for nogle uger siden, at GISS’s lejemål blev opsagt med kort varsel. Gavin Schmidt og hans medarbejdere måtte derfor forlade deres lokaler oven på Tom’s Restaurant allerede 31. maj. Det ville jo ikke nødvendigvis være nogen større ulykke for dem, da de udelukkende udfører computerarbejde i form af modeller, justeringer af temperaturkurver osv. Det kan man jo gøre hvorfra, det skal være.
Men gode kræfter ser gerne, at GISS lukkes helt, for hvis man kigger nøgternt på det, hvad nytte gør foretagendet så? Her følger ti gode grunde til en lukning, som foreslået af Anthony Watts.
1. GISS har forladt sin oprindelige opgave. Som nævnt blev institutionen sat i verden for at understøtte NASA’s forskning i fremmede planeter og deres atmosfærer. Gradvist gled fokus dog over på Jordens atmosfære, og herfra var der ikke langt til klima-alarm i fuld skala.
2. Der findes allerede en stribe institutioner, der gør det samme som GISS: NOAA, HadCRUT, Berkeley Earth, UAH osv. GISTEMP, der er GISS’s globale temperaturkurve er baseret på NOAA’s tal, så reelt kommer der ikke noget originalt bidrag fra GISS.
3. Som sagt skaffer GISS ikke selv temperaturdata til veje, man nøjes med diverse justeringer til NOAA’s data. Det medfører uvægerligt højere nylige temperaturer og lavere temperaturer i fortiden, så opvarmningen ser værre ud. Det videnskabelige grundlag er tvivlsomt, for at sige det mildt.
4. Når GISS offentliggør sin temperaturkurve, tager den udgangspunkt i perioden 1951-1980, for at vise udviklingen over tid. Derved får man 1970-erne med i sammenligningsgrundlaget, og de udmærker sig ved at være nogle af de koldeste år i dette århundrede. Det giver så et herligt billede af kraftig opvarmning i nutiden. Andre kurver, f.eks. UAH bruger den nyeste 30-års periode som udgangspunkt, dvs. 1991-2020, og det er, hvad der anses for at være korrekt i branchen. Fig. 2 viser en sammenligning mellem GISS’ og UAH’s verdenskort med temperaturstigningen siden udgangspunktet, og man ser, hvordan GISS godt kan lide de mørkerøde farver.
5. Der er ikke alverdens indsigt i, hvordan GISS udfører sine justeringer af de globale temperaturmålinger, der er flere metoder i den gren af videnskaben, men præcist hvad, GISS gør, er uigennemskueligt. Men det er helt klart, at man opnår et billede af en kraftig opvarmning.
6. GISS bruger NOAA’s data fra vejrstationer på jorden. Her er ingen overvejelser om problemerne med byvarmen, selvom det vides, at f.eks. op til 90% stationerne i USA er ramt af det fænomen. I stedet udfører GISS sine gådefulde justeringer. Som Anthony Watts udtrykker det:
Det er skrammel ind – propaganda ud.
7. GISS har bevæget sig fra videnskab til politik. Det begyndte naturligvis med James Hansen, den moderne klima-alarmismes fader. GISS fremstår nu mere som et politisk propaganda-kontor, med medarbejdere, der optræder i medierne med budskaberne, og som deltager i klima-protester og offentlige debatter.
8. GISS fører an i alt skrigeriet om ”varmeste år nogensinde”, selvom der er tale om forskelle i temperatur, der er så små, at de slet ikke kan måles. UAH’s satellitdata er ofte uenige med GISS, men det ignorerer man. Man går efter overskrifterne, og så går videnskaben tabt. Det er interessant at se, hvordan GISS er ”overrasket” over det varme år 2023, og ikke gør det mindste forsøg på at finde en forklaring, fastlåst i CO2-teorierne, som man er.
9. Det forlyder, at moralen blandt GISS’s medarbejdere er lav, og der er tvivl om den fremtidige kurs. GISS bliver stadigvæk delvist betalt af NASA’s budget, og her tænker man på, om ikke pengene kunne bruges til noget bedre. Anthony Watts:
NASA burde sende rumskibe afsted til Mars og længere ud – og undlade at fuske med regneark, der skal få 1930-erne til at se køligere ud.
10. Kort og godt: Klimaforskningen har ikke brug for GISS mere – og ingen nytte af det.
Det er på tide, at GISS bliver lukket.
Danish
Det kan da godt undre, at man kun ser tilbage til midten af 1800-tallet og afslutningen af “den lille istid”.
Hvis man går tilbage til starten af den lille istid, altså tiden hvor temperaturen dumpede og faldt, så er resultatet at de ulidelige påstande om CO2’s skadelige virkninger i nutiden, kun påstande, og kan skyldes så mange andre faktorer, der ikke er bred viden om blandt de 85% af danskerne, som tror på dommedag.
Vejrudsigter laves overordentlig pålideligt, stort set automatisk.
Så DMI har været nødt til at diversificere, for at retfærdiggøre stadig eksistens.
Det har resulteret i stadigt eskalerende katastrofe-shows for skattepengene.
Politikerne håber, at det vil aflede vælgerne fra virkeligheden, deres tid ud.
GISS temp viser generelt den samme udvikling i temperaturer som f.eks. Hadcrut. Grunden til at GISS temp viser lidt mere end Hadcrut er blandt andet, at GISS temp er interpoleret i arktis, hvor Hadcrut ikke har medregnet denne opvarmning. Forskellene på disse datasæt er typisk 0,02-0,03 grader pr årti. GISS angiver at vi er 1,48 grader over 1880 niveau, mens Hadcrut5 mener vi er 1,39 grader over 1850 til 1900 niveau.
Så der er god overensstemmelse mellem de forskellige datasæt.
For at danne et billede af opvarmningen bruger klimaforskere et gennemsnit af flere datasæt, så den lidt højere temperatur i GISS har marginal betydning.
For UAH, så er det satelit-målinger, der er målt i forskellige højder af atmosfæren, så UAH og GISS eller andre datasæt, der er baseret på målinger ved jordoverfladen, er ikke sammenlignelige med UAH.
Korrektion: at, så UAH og Hadcrut eller andre datasæt, der er baseret på målinger ved jordoverfladen, er ikke sammenlignelige med UAH.
Til gengæld har HadCRUT, GISS og Berkeley Earth det til fælles, at de er plaget af byvarmen på mange af deres målestationer. Så at de stemmer overens, borger ikke for pålideligheden af måleserierne.
Jeg har hentet GISS’ datasæt ( 1880 – pt ) fra :
https://data.giss.nasa.gov/gistemp/tabledata_v4/GLB.Ts+dSST.txt
og regnet denne om til en 1991-2020 base-linie.
Det samme har jeg gjort med UAHs data-sæt.
Og resultatet bliver faktisk ganske forbløffende:
https://www.dropbox.com/scl/fi/o8oclyj0wd7j0tn917fz9/GISSvsUAH.png?rlkey=3kmlddqkahjkq43c0684sglm1&dl=0
Jeg er overrasket over, at forskellen er så lille!
Din GISS-kurve ser mærkelig ud, når man sammenligner med, hvad GISS selv viser på deres hjemmeside. De har en meget større stigning siden 1998.
https://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs_v4/
Man kan jo også snakke om at sammenligne pærer og bananer.
Den kurve du viser, giver temp.-udviklingen for årets enkelte måneder siden 1880, og her bruger man ikke anomali for de enkelte måneder, men for det enkelte år.
F. eks. januar 1998, angives som afvigelsen fra den månedlige gennemsnits-temperaturen for samtlige måneder i perioden 1980-2015, og ikke kun januar måned ( 1980-2015 ).
Hvis man laver en kurve over de data man finder her :
https://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs_v4/graph_data/GISTEMP_Seasonal_Cycle_since_1880/graph.txt
får man en “savtak-kurve” der er ret uoverskuelig, men som kan bruges til ovennævnte formål.
Jeg synes dog det er mere overskueligt, hvis man deler perioden op i 20-års perioder, hvilket jeg har gjort her :
https://www.dropbox.com/scl/fi/hxh1ze8yu1lupod98zy9e/GISS20-r.png?rlkey=j7kwkxnadunvig1gpiugzxfzi&dl=0
Og hvis man bruger ovennævnte data til at lave en “sædvanlig måned for måned” anomali ( 1991-2020 ), kommer man faktisk frem til nøjagtig samme resultat som jeg har vist tidligere.
Og i øvrigt er det ikke korrekt at påstå, at “1970-erne udmærker sig ved at være nogle af de koldeste år i dette århundrede”.
Jeg har lavet en fortegnelse over de koldeste år i 1900-tallet, og det koldeste 70’er år var året 1976, der var 44′-koldeste år i 1900-tallet.
Og hvis man regner med det koldeste årti, var 10’erne det koldeste, og 70’erne kom ind på en syvende-plads!
Anomalier som f.eks. UAH viser dem er altid måned for måned. Når man f.eks. siger at juni 2025 var +0,48 grader C. så er det i forhold til gennemsnittet af de 30 juni måneder i perioden 1991-2020. GISS har en tilsvarende månedskurve, og den ligner slet ikke dit første bud:
https://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs_v4/#
Der er en jævn – omend savtakket – stigning siden 1960, og ingen “varmepauser”, som man kan se på UAH’s kurve.
Dine 20 års-perioder forstår jeg ikke. Hvis du bruger GISS’ kurve til at bedømme årtiernes temperaturer, når du jo netop frem til at 1970-erne ikke er specielt kolde, fordi GISS omhyggeligt har masseret tallene, så de viser en jævn stigning gennem hele det tyvende århundrede. Men kigger man på de rå målinger – eller målinger kun fra landlige vejrstationer, så kan man se, hvordan 1970’erne vitterligt var en kølig periode.
https://klimarealisme.dk/2025/06/19/fusk-med-solen/
Der er masser at andre organisationer der burde lukkes af samme årsag.
Se f. eks. DMI som aldrig forsømmer en lejlighed til at komme med hysteriske vasler om farligt og ekstremvejr bare der er en regnbyge på vej.
Der hedder nærmest ikke regn mere, men skybrud så det får en tand ekstra.
De skulle hellere koncentrere sig om at lave vejrudsigter i stedet for klimapolitik.