I en tid hvor klimaaktivismen konstant maler et dystert billede af planetens fremtid, er der opsigtsvækkende gode nyheder, som stort set bliver ignoreret af medierne. Ifølge nye tal fra første halvdel af 2025 har verden oplevet historisk få dødsfald forårsaget af ekstreme vejrfænomener. Roger Pielke Jr. fremhæver i en nylig analyse , at kun ca. 2.200 mennesker globalt døde som følge af ekstremt vejr fra januar til juni i år. Dette står i stærk kontrast til gennemsnittet for det 21. århundrede, der ligger på over 37.000 dødsfald for samme periode.
Tallene, der stammer fra Aon Global Catastrophe Recap og EM-DAT, peger på en dramatisk reduktion i dødeligheden fra ekstremvejr. Sammenlignet med tidligere århundreder og årtier, hvor hundredtusinder omkom i enkeltstående katastrofer som cykloner, jordskælv og hedebølger, markerer dette en bemærkelsesværdig milepæl i menneskehedens evne til at modstå naturens luner.
Denne positive udvikling kommer dog med en provokerende bagside: Klimaaktivismens evige insisteren på, at vi alle bør være bange. Organisationer som Covering Climate Now og fremtrædende aktivister som Katharine Hayhoe understreger, at det er nødvendigt at skræmme befolkningen for at skabe politisk handling. Deres strategi baseres på idéen om, at frygt for ekstreme vejrbegivenheder kan drive politiske ændringer.
Men er denne strategi overhovedet effektiv? Data tyder på det modsatte. Den systematiske spredning af frygt matcher ikke virkeligheden, hvor menneskeheden faktisk har reduceret risikoen for dødsfald dramatisk takket være bedre teknologi, effektiv varsling og stærkere infrastruktur.
Pielkes pointe er klar: Klimapolitik bør være baseret på fakta og pragmatiske løsninger, ikke frygt. En fornuftig tilgang til energi- og klimapolitik indebærer reel risikohåndtering, investering i infrastruktur og innovation, snarere end dommedagsprædikener, der kun skaber handlingslammelse og pessimisme.
Så hvorfor ser vi ikke overskrifter om, at menneskeheden faktisk klarer sig bedre end nogensinde i mødet med ekstremvejr? Svaret er simpelt og ubehageligt: Frygt sælger bedre end optimisme.
Måske er det på tide, vi ændrer fortællingen. I stedet for klimaevangelisme baseret på frygt, kunne vi fejre de utrolige fremskridt og fortsætte med at bygge videre på de strategier, der faktisk virker. Den gode nyhed er værd at dele: Vi har aldrig været bedre rustet til at klare naturens prøvelser end nu.
Danish
Der hvor det ses tydeligst “at menneskeheden faktisk klarer sig bedre end nogensinde”, er vel egentlig på BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN.
Hvid ikke vi mennesker klarede os så godt, ville vi nok heller ikke være så mange på jorden,,,
Logik for begyndere…
Som Søren Hansen skriver: Vi skal hjælpe de fattige lande med at få billig energi fra deres egne ressourcer. Polen har netop gjort et gigantisk olie og gas fund i Wolin licensen ved Østersøen. Det ligger i kun et par kms dybde, vanddybden ved kysten er kun 10 m, den totale mængde olie og gas estimeret til 400 millioner tønder olie svarende til 200 milliarder danske kroner. Fundet er det første store fund i Østersøen. Det ligger syd for Bornholm kun 100 km fra den danske grænse. Hvor er danskerne henne? Hvor er den danske olie industri henne? – De er såmænd væk, pist væk, næsten forsvundet på grund af en regering med overtroiske politikere, der tror at de er valgt til det danske folketing for at redde verden. Mette Frederiksen og hendes fæller arbejder jo ikke for danskerne, nej det er alt for småt. I deres latterlige selvovervurdering mener de at kunne frelse verden ved at forhindre danskerne i at udnytte deres egne energi ressourcer. Som det siges i denne korte video om Polens gigant fund, så er den olie og gas du kan hente fra din egen jord den absolut billigste. https://tvpworld.com/87939551/largest-ever-oil-discovery-on-polish-territory-made-in-baltic-sea-by-central-european-petroleum
Danskerne forhindres i at få billig energi fra egne ressourcer. Polen kan derimod i nær fremtid levere 5% af Europas forbrug af naturgas bare fra dette ene felt beliggende blot 100 km fra den danske grænse.
Mette Frederiksen kan ikke dømmes for alle brudene på grundloven, da denne ikke er en straffelov, men hun burde kunne dømmes for groft mandat svig.
Homo Sapiens stammer (så vidt vides) fra Afrika. Vi er så at sige skabt til varmen. Vi har i hvert tilfælde levet med varmen i flere hundredetusind år. Derfor er det ikke underligt, at der dør ca. 10 gange så mange mennesker af kulde som af varme.
Det skal samtidigt siges, at opvarmningen primært sker ved polerne og i de kolde egne, hvor opvarmningen helt klart er en fordel. I dag kan man eksempelvis i det sydlige Grønland på udvalgte lokation dyrke kuldetålende grønsager som kål, kartofler, gulerødder og løg med mere på friland. Det kunne man ikke for 50 eller 100 år siden.
Antallet af døde som følge af ekstrem hede er stigende, naturligt nok, da hedebølger bliver både mere længerevarende og med højere temperaturer end tidligere. De rige lande er rigtigt gode til at beskytte sig selv med aircondition, som jo er et fint værn, hvis ikke der lige kommer et blackout. I de fattige lande er den øgede hede selvfølgeligt et større problem. Det er nu fastslået, at de store udledere må betale erstatning til de mennesker, der ikke er i stand til at beskytte sig mod den globale opvarmning.
Nu er det meget svært at opgøre hvem, og hvor mange, der faktisk dør af hede. Ligesom med kuldedødsfald, der er langt mere talrige, er det ofte en kombination af et svækket helbred i forvejen, og så de ekstreme temperaturer. Men så meget mere varme er der trods alt ikke kommet, det har altid været varmt i “de varme lande”. Når de fattige lande, f.eks. i Afrika, har sværere ved at beskytte sig, skyldes det ikke mindst vores bestræbelser på at forhindre dem i at få en fornuftig energiforsyning baseret på deres egne fossile brændstoffer, jfr. artiklen fra igår.
Hvis vi vil beskytte de fattige mod varmen, skal vi ikke betale én eller anden form for “erstatning”, der alligevel vil havne i de forkerte lommer. Vi skylder ikke noget – ud over at hjælpe ulandene med at få gang i deres fossile energiforsyning.