I Berlingske kan man læse om Molslinjens store planer om at indsætte elektriske færger mellem Sjællands Odde og Århus. Det er en rute, som bl.a. undertegnede sætter stor pris på, når turen går til Jylland nord for Århus. Man får et godt hvil, de serverer en fortræffelig frokost undervejs og til- og frakørsel på færgen går lynhurtigt og problemfrit.
En velfungerende virksomhed, der nu skal trues på sin eksistens af en kombination af grønt medløberi og udsigt til nye klimaregler for skibsfarten.
Konkret går planen ud på at bygge tre elektriske færger, med kapacitet på 500 biler, 1500 passagerer og en fart på 40 knob (74 km/t), lige som de nuværende dieseldrevne fartøjer – der i øvrigt fremtræder nye og pæne og slet ikke modne til afløsning.
Investeringen forventes at andrage 3,5 milliarder kroner, og til gengæld vil man spare årlige CO2-udledninger på 132.000 ton. De to første færger skal bygges i Tasmanien, så kan man heller ikke komme længere væk. Gad vide, hvordan de overhovedet kommer til Danmark. Trukket af slæbebåde hele vejen?
Molslinjen er både stolt men også lidt bekymrede, fordi disse færger er større end noget andet batteridrevet skib i Verden. De skal også sejle hurtigere, end elektriske skibe ellers gør.
Batteriet pr. skib er oplyst til at være på 45.000 kWh. Det er jo lidt af en opgave at få det ladet op i løbet af et kort ophold i havnen. Der tales om, at der skal trækkes et nyt 12 km langt højspændingskabel ud til spidsen af Odden. I begge havne vil man installere store batterier, der så kan medvirke til den hurtige opladning, og samle strøm sammen, mens færgerne er til søs.
Der er en god grund til, at man har kastet sig ud i det her. Det er dog ikke nogen fornuftig grund set fra et samfundsmæssigt synspunkt, men snarere et udslag af klimapolitik, når den er værst. Berlingske skriver:
Molslinjen ser nemlig ind i en fremtid, hvor selskabet ellers skal betale CO₂-afgifter til EU og den danske stat på i alt 1.300 kroner pr. ton CO₂, når alle afgifter er fuldt gennemført i 2030.
Rederiets repræsentant kalder det ”voldsomt” og fortsætter:
”I modsætning til fragtrederierne, der bare sætter prisen op på at transportere varerne, kan vi ikke bare vælte så store afgifter over på passagererne. Vi konkurrerer jo med en bro, der ikke er pålagt samme afgifter.”
Så er der de tekniske udfordringer. Ingen har endnu bygget en elektrisk færge med den kapacitet og fart, som der drømmes om her. Et af problemerne er selvfølgeligt, at batterierne er tunge. Deres vægt kommer til at udgøre en betydelig del af fartøjets samlede vægt, hvilket selvfølgeligt kræver mere motorkraft for at holde farten.
En ekspert, der har arbejdet med planlægningen af færgerne udtaler herom:
”Udfordringen er, om de 45.000 kilowatt-timer er nok til at drive færgen frem med 40 knob over strækningen på 38 sømil fra Odden til Aarhus, eller om de får brug for mere effekt og batterikapacitet.”
Men ifølge eksperten er batterierne blevet lettere med årene, og han henviser til Moores Lov, der for computerchips taler om, at de bliver dobbelt så effektive med den samme størrelse hver 18. måned. Sådan går det nok også med batterierne, udtaler han fortrøstningsfuldt.
Da vi gik i gang med det her projekt, så vi derfor ind i en fremtid, hvor hver batteripakke ville veje 450 ton i 2027. I dag, hvor vi har bestilt færgerne, ved vi, at en batteripakke maksimalt vil veje omkring 200 ton om to år,« siger Kristian Durhuus.
Det er nok lige lovligt optimistisk, alle de mange forudsigelser om en hurtig udvikling af batteriteknologien er indtil videre gjort til skamme, og reelt har der ikke været store fremskridt de sidste 5-10 år, siden litium for alvor slog igennem. Så man må vist hellere være forberedt på at skulle slæbe de 450 ton med til søs.
Og så kommer vi til dagens finurlige regnestykke. Bjørn Lomborg peger altid på, at når man vil spare CO2, så skal man kigge på omkostningen ved besparelsen. Her kan vi tage Molslinjens tal og gennemføre testen.
En investering på 3,5 mia. kr. De årlige renter og afskrivninger kan vi sætte til 10%, dvs. 350 mio. kr. i årlige udgifter. Vi sparer 132.000 ton CO2 om året. Det bliver så til en udgift på 2600 kr./ton CO2. Det er dyrere end opsamling og deponering af CO2-en og dyrere end de fleste af de andre vanvittige aktiviteter, der skal pynte på klimaregnskabet.
Det fremgår ikke, om Molslinjen har regnet med, at elektriciteten er helt CO2-fri eller om man har husket at der i gennemsnit er en vis udledning pr. kWh, også her i Danmark. Tælles den med, gør det kun resultatet værre.
Gad vide om det her går godt?
Danish
Der er INTET i dette tiltag der giver mening, og Bastardos indlæg om en ulykke er særdeles relevant, men det hører vi sjældent om i danske medier, for her er negativ omtale af “grøn omstilling” censureret. Nu har vi atter haft skybrud med kedelige følger for mange boligejere, dog intet at regne i forhold til Sydeuropa. MEN det der foregår i Asien, hvor store byer langs floderne bliver udslettet på minutter, hører vi intet om, det er for voldsomt for den danske befolkning og vil skade vores forhold til Kina.
Med åbne øjne sælger og bytter vi jo CO2-certifikater til den store guldmedalje, så med Kronborgs oprindelige toldbefætsning fra 1500-tallet i tankerne, kunne Danmark jo tjene milliarder hvis der blev opkrævet CO2-afgift på al den skibsfart der passerer de danske farvande.
45 MWh batterier, vil være de største tikkende bomber på dansk jord og farvande.
Jeg foretrækker til enhver tid kombinationen “saltvand og diesel” fremfor “saltvand og litiumbatterier”. Sidstnævnte lader ikke til at være en særlig tryg kombination. Jeg kommer personligt ikke til at turde sejle på åbent hav sammen med X tons litiumbatterier under fødderne.
Molslinjen er supergod og er for mig at se et pragteksepel på et privat trafikselskab der altid dur. Bravo! De er formentlig blevet tvunget af politikerne til at gå ind i batteridrift. Den danske stat er først tilfreds, når alle private firmaer er lukket. Hvor er det synd og altsammen til ingen verdens nytte.
Når du udregner prisen på CO2 reduktion til 2600,-/ton er det jo ikke helt fair at bruge hele afskrivningen og renteudgifter til de nye færger. Strengt taget bør det jo kun være afskrivninger og renter på prisforskellen mellem en batterifærge og en almindelig færge. Det er selvfølgelig også muligt at batterier skal afskrives hurtigere end en diesel eller LNG motor.
Det er fair at bruge hele investeringen, fordi de nuværende færger er forholdsvis nye og velfungerende. Hele infrastrukturen er på plads, og kan fungere videre i mange år. Nu vil man skrotte alt det eksisterende og spendere 3,5 milliarder for at “redde” klimaet. Så regnestykket er godt nok.
BREAKING:
“Pludselig opstået brand i Mols-liniens færge “Elvira” midt i Kattegat truer passagerer og besætning. Ombordværende rådes til ikke at trække vejret.
Branden er tilsyneladende opstået i maskinrummet, men politiet oplyser, at årsagen ikke er klarlagt. Det kan dog allerede afvises, at årsagen kunne være forbundet med fremdriftsmetoden.
Østjysk Politi opfordrer til at pårørende IKKE kontakter myndighederne, der arbejder med at afklare situationen så hurtigt som overhovedet muligt.
Der er såvidt vides 1412 passagerer om bord, heraf mange uskyldige kvinder og børn.”
Mædde Frederiksen udtaler fra Bruxelles sin dybeste medfølelse med alle, der måtte være berørt: “Jeg er som hele Danmarks statsminister dyb berørt følelsemæssigt, og har den dybeste medfølelse med alle, der måtte være berørt. Lykkeligvis vil hændelsen ikke påvirke vores førerstilling som verdens grønneste skibsfartsnation. Mine europæiske kolleger har bedt mig sende deres tanker til eventuelle ofre.”
Et spørgsmål som presser sig på. Hvornår forventer man, at færgerne sejler? Bliver det om 5, 10 eller 15 år? Bortset fra at det er tåbeligt, så ligner det, at vi endnu engang pudser glorien over noget, som vi lover at gøre om mange år, og ikke noget som vi allerede har gjort.
Færgerne skal vist leveres i 2028 og sættes i drift umiddelbart efter.
Skibsværftet har oplyst levering i slutningen af 2027. Så stabil drift kan forudses . . . . .
Man kan læse lidt mere om det her. De skal slæbes til Danmark – kunne man i det mindste ikke have fået dem bygget lidt tættere på? Alt der er baseret på at “spare CO2” er tåbeligt. De går ned – ikke fysisk hvis de overlever turen over det Indiske Ocean og eller Stillehavet afhængigt af hvilken vej de sejler, men rederiet går ned økonomisk. Og for hvad?
https://www.msn.com/en-au/money/markets/danish-operator-orders-two-electric-ferries-from-incat-amid-plans-to-expand-the-tasmanian-company/ar-AA1J6QCo
Med til CO2-regnestykket bør også medtages udledninger i forbindelse med produktion af skib og især batterier, fragt fra Tasmanien den halve klode rundt samt udbygning af højspændingsnettet. Det vil igen resultere i en forhøjet pris pr. sparet ton CO2.
Gør bare dieselbilen klar til en tur over broen.
Der bliver aflysninger her og der når færgen ikke virker, samtidig med at det bliver dyrere at komme over.
Hvor jeg bor, har vi allerede en elfærge til Ærø.
Den har allerede været aflyst i ugevis fordi der var problemer med batteriet.
Held og lykke med at køre landet i sænk på grund af politisk korrekthed i stedet for fornuft.
Det kan åbenbart ikke gå hurtigt nok.
Jeg er lykkelig for ikke at være ung idag, med alt det idioti der foregår i Verden og den fremtid der venter os.
Vorherre bevares.
Ja virker altså mere som om EU og de “grønne” kommunister er vores fjende end Rusland. Det ender galt en dag!!
Ja, udvikling er udfordrende. Men al historie viser, at fremskridt skabes af dem, der satser og bryder grænser. Vores nuværende velstand er jo bygget på forskning, innovation og udvikling, grænser, der er langsomt flyttet mod større ydelse, mindre forurening etc. Så stort tillykke til Mols færgerne, med de nye færger vil jeg tage turen over Odden oftere end over broen.
Normalt går den tekniske udvikling i retning af noget, der er bedre og billigere i ressourcer og omkostninger. Elektriske færger går i den stik modsatte retning – alene drevet af en helt ubegrundet klimafrygt. Men god tur, vi må håbe at I når i havn inden batteriet løber tør for strøm.