Det er jo et ømt punkt for tilhængerne af den vedvarende energi, at sol og vind på den ene side hævdes at være de billigste kilder til elektricitet, men på den anden side til stadighed skal have enorme beløb i statsstøtte på den ene eller den anden måde. Et yndet forsvar er efterfølgende, at kul, olie og gas – de fossile brændstoffer – skam også modtager kolossale beløb i støtte – og her kan man igen og igen støde på beløbet 7 billioner – 7.000 milliarder – dollars, der årligt skulle tilflyde de fossile energiselskaber.
Det lyder jo voldsomt, det er ca. 7% af Verdens samlede bruttonationalprodukt. Tallet stammer bl.a. fra IMF. Men det er imidlertid ikke rigtigt, og det forklarer Dr. Matthew Wielicki i en artikel på Substack.
Fig. 1 viser de direkte tilskud til fossile brændstoffer, som gengivet i Our World In Data. De udbetales for at holder priserne på f.eks. benzin nede, og det er noget, der primært foregår i en stribe 3.-verdens lande, som Iran, Saudi Arabien, Venezuela, Rusland osv. Beløbet har årligt ligget omkring 600 milliarder dollars, en undtagelse var dog 2022, hvor man nåede op på omkring det dobbelte pga. eksplosionen i energipriserne. I 2023 var man dog tilbage på de 600 igen.
Ved siden af den direkte støtte til forbrugerne er der tale om de skattefradrag, som alle virksomheder kan få for deres investeringer og afskrivninger. Der er store investeringer forbundet med udvikling af nye felter til gas og olie, og det giver på papiret store tal, men vilkårene er ikke anderledes, end hvis man investerer i vindmøller eller solceller. Og sådanne skattefradrag (og anden støtte til producenterne) udgør ikke mere end ca. 300 mia. dollars pr. år.
Så i 2022 havde vi i alt statsstøtte på 1.500 mia. dollars – eller omkring 900 mia. i årene før og efter. Der er langt op til de 7.000 milliarder, som bl.a. IMF fremfører. Hvad er så resten?
Det viser sig i hovedtræk at bestå af tre dele, som vist på fig. 2, og som er gengivet fra IMF’s rapport fra 2023. Dels er der tale om miljøudgifter, primært fra luftforureningen ved brugen af brændstofferne. Den kan omsættes til et astronomisk antal dødsfald pr. år, flere millioner, og herefter kan der sættes en pris på. Den ender omkring 30% af de 7 billioner dollars. Andre 30% tegner klimaforandringerne sig for. Her kan man jo sætte et beløb på de fremtidige omkostninger ved den globale opvarmning. Herom skriver IMF:
Baseret på nylige modelberegninger antages det, at CO2-prisen vil stige med 1,5 $ pr. ton pr. år fra et startbeløb på 60 $/ton i 2020. Det er dog optimistiske tal…. Nye tal peger på en dramatisk højere pris på 185 $/ton. Hvis vi bruger sidstnævnte tal, ville vi nå op på omkring 11% af det globale BNP.
Den sidste store post, der tegner sig for 17% er komplikationer med trængsel i trafikken, med ulykker og tabt tid. Det er jo lidt mærkeligt, fordi hvis vi skifter alle bilerne ud med elbiler, er trafikken uændret, men så har det jo ikke mere noget med fossile brændstoffer at gøre.
Alle tre store poster er jo yderst teoretiske og de beløb, der nås frem til, er rent gætværk, hvor man med fuldt overlæg går efter så dramatiske tal som muligt. Og så kommer den elegante manøvre med at betragte dem som ”statsstøtte” til de fossile brændstoffer. Ja, men det er jo ikke penge, som olieselskaberne har fået i hånden, eller som skatteyderne har skullet punge ud med.
På det grundlag kan man med sindsro slå fast, at de 7 billioner dollars og 7% af Verdens BNP er rent opspind, der har udviklet sig til en sejlivet myte.
Det er jo til gengæld et faktum, at udbygningen med solceller og vindmøller for størstedelens vedkommende har været ledsaget af massiv støtte med offentlige penge. Wielicki medtager en interessant oversigt, hvor han for USA’s vedkommende har beregnet, hvor meget hver MWh leveret strøm fra de forskellige kilder har fået af støtte, se fig. 3. Her ligger de fossilt fyrede kraftværker – og kernekraften – lavt, mens vind og især sol ligger højt. Det kan måske overraske nogen, men man skal huske på, at f.eks. solceller i årets løb kun producerer, hvad der svarer til måske 15-20% af deres kapacitet, så selv mindre støttebeløb skal fordeles ud over langt færre megawatt-timer, end det er tilfældet med de regulerbare kraftværker.
Vi kan således med sindsro konkludere, at historierne om gigantisk statsstøtte til de fossile brændstoffer er groft vildledende. Støtten består dels i direkte tilskud til brændstof i nogle få fattige lande, dels ganske almindelige skattefradrag. Resten er tæt på det pure opspind.
Danish
Man tager heller ikke i betragtning hvor megen skat og afgift der bliver opkrævet via de fossile brændstoffer. Tager man det i betragtning, så ville al snak om tilskud til de fossile brændstoffer ophøre.
Nej afgifter som jo oftest sponsorerer de “grønne” tilskud 🤣 det er en total klovneverden!
Men nu er disse mennesker jo oftest kriminelle, ligesom for”manden” for den europæiske bank som vist nok skulle have fået en dom på et års fængsel for bedrageri, som hun så ikke fik og stadig er formand for ECB. Hvis vi nu så begynder rent faktisk at se på det videnskabeligt, og ikke den syge klima pseudo art, vil man også se at folks levealder eksploderede da man fik de fossile brændsler, sygdom imploderede (og ikke pga vax) og landbrugsudbytterne er også eksploderet de sidste årtier – det endda med en jord som oftest er blevet nærmest uddrænet for organisk stof (en stor del af luftens CO2 kommer også herfra – mange jorder gik jo nok fra omkring 10% til 2%, det er rigtig mange millioner tons kulstof på verdensplan! Landmænd kunne trække dette tilbage i jorden igen – men nej pruttende køer skal fødes steriliserende kemiske stoffer du skal have beskyttelsesudstyr på for at håndtere!)