Klimamålinger uden prisseddel

– hvorfor Eurobarometer 2025 bør læses med kritiske briller

Eurobarometer-rapporten fra juni 2025 kunne ikke have ønsket sig bedre overskrifter: 85 % af europæerne ser klimaforandringer som et alvorligt problem, 81 % bakker op om klimaneutralitet i 2050 og 77 % hævder, at passivitet koster mere end handling (Eurobarometer 565). Det lyder som et folkeligt blankocheck til Green Deal‑politikken. Men når man skifter PowerPoint‑brillerne ud med et forstørrelsesglas, sprækker lakken hurtigt.

Metodens blinde vinkler

Eurobarometer spørger 26 319 borgere i alle 27 medlemsstater gennem face‑to-face-interviews betalt af EU‑Kommissionen. Sociale normer presser svarene i en grøn retning; få siger nej til et klimavenligt udsagn, når det stilles isoleret og uden prisskilt. Samtidig stiller spørgeskemaet ikke én eneste trade‑off-opgave – ingen bliver bedt om at vælge mellem CO₂‑reduktion og fx sundhedsvæsen eller forsvar. Resultatet er holdnings‑karameller snarere end hårde prioriteringer.

Klimaneutralitet uden prisskilt

Ja‑procenten til netto‑nul i 2050 ser imponerende ud (81 %). Men EU’s egne Fit‑for‑55‑regnestykker anslår investeringer på 350‑400 mia. € om året det næste tiår. Borgerne blev aldrig spurgt, om de har lyst til at betale regningen – eller hvor den skal findes. Uden prisskilt svarer man på en følelse, ikke på et budget.

Systemomkostningen bag “billig” vedvarende energi

IEA viser, at sol og landvind nu matcher fossil el på kilde‑pris. Men når strømmen skal leveres, når vinden ikke blæser, stiger systemprisen. Det så vi i Storbritanniens seneste CfD‑runde: nye offshore‑vindprojekter fik kontrakter til 82 £/MWh – omtrent samme niveau som markedsprisen for engros‑el det seneste år (UK CfD Round 5). Strømmen bliver grønnere, men meget dyrere, og staten hænger på netudbygning og backup‑kapacitet. Det aspekt er helt fraværende i Eurobarometer‑spørgerammen.

Myten om at passivitet koster mest

Tre fjerdedele af europæerne hævder, at klimaskader koster mere end omstillingen (Eurobarometer 565). Det er en tro, ikke et fakta‑tjek. Økonomerne er langt fra enige. CEPOS har i juni 2025 udgivet en analyse, som viser, at de økonomiske omkostninger ved en hurtig grøn omstilling, selv med optimale midler (en ensartet global CO₂-afgift) er højere end skaderne ved  klimaændringer – også i Danmark. Eurobarometeret præsenterer ingen af siderne, så deltagerne svarer i blinde.

Følt risiko versus faktisk risiko

Kun 38 % af EU‑borgerne “føler sig personligt udsat” for klimarelaterede risici (Eurobarometer 565). Efter årtier med dramatiske overskrifter er tallet bemærkelsesværdigt lavt. Desuden skelner målingen ikke mellem klima og vejr, så en storm efterfulgt af en avisartikel kan udløse et “ja” – uden at respondenten mener, at klimaforandring var årsagen.

Ord og handling – adfærds­gabet

Hele 92 % siger, at de “tager grønne valg” (Eurobarometer 565). Alligevel satte Europas flytrafik rekord i 2024 med 10,7 mio. flyvninger, en stigning på 5 % fra året før (Eurocontrol 2025). Flere flyrejser – ikke færre – er den faktiske adfærd. Når handlingen ikke følger holdningen, er meningsmålinger et tyndt beslutningsgrundlag.

En amerikansk kontrast: Pielke‑undersøgelsen

Roger Pielke Jr. og Ruy Teixeira tog i 2024 pulsen på 3 000 amerikanske vælgere. Mindre end en fjerdedel støtter et hurtigt skifte til 100 % vedvarende energi; selv blandt demokrater er tallet blot lidt over en tredjedel. Og spørger man til betalingsvilje, er virkeligheden brutal: 47 % vil betale 1 $ ekstra på el‑regningen, men kun 26 % går med til 20 $ – ved 100 $ falder støtten til 11 % (Pielke & Teixeira 2024). Klimasagen rangerer som nummer 15 ud af 18 på vælgernes prioriteringsliste. Det minder os om, hvor hurtigt ja‑procenter kan smelte, når pengepungen kommer i spil.

Manglende perspektiv til andre kriser

Eurobarometer isolerer klima‑spørgsmålene; derfor ved vi ikke, om respondenterne ville placere inflation, migration eller sikkerhed højere, hvis de blev tvunget til at vælge. Pielke‑tallene fra USA viser, at klima falder ned ad listen, når det må konkurrere med købekraft og jobs. Intet tyder på, at Europa er fundamentalt anderledes – men Eurobarometer spørger bare ikke.

Konklusion: En temperaturmåler, ikke et kompas

Eurobarometer 2025 fortæller os, at europæerne gerne vil være grønne i teorien. Hvad den ikke fortæller, er:

• hvor meget de vil betale,
• hvor de placerer klimaet i forhold til inflation, krig og sundhed,
• hvordan de faktisk opfører sig, når de har kreditkortet fremme.

Uden den kontekst risikerer man at bygge politik på varm luft. Vil man have et reelt beslutningsgrundlag, må fremtidige undersøgelser koble holdninger til pris, alternativer og adfærd – ellers svarer vi alle sammen stadig “ja” til en grønnere verden og “ja tak” til billige flybilletter fredag eftermiddag.