Debatindlæg, Drivhusgasser, Klimarealisme i medierne

Er CO₂-stigningen menneskeskabt?

Der findes klimarealister, der fremfører det synspunkt, at stigningen i atmosfærens indhold af CO2 siden 1850 kun delvist skyldes de menneskelige udledninger fra afbrændingen af kul, olie og gas. Man vil gerne tro, at en del af stigningen fra de ca. 280 til 425 ppm er naturskabt. Årsagen er jo let nok at forstå. Hvis stigningen ikke skyldes vores udledninger – eller kun delvist, så er menneskehedens ansvar for den globale opvarmning tilsvarende mindre.

Det er ikke kun menigmand, der er besnæret af disse tanker, der udkommer ligefrem videnskabelige artikler med samme budskab. Her på det sidste var der en artikel, der kiggede på de to isotoper af kulstof 12C og 13C, og heraf konkluderede at en del af atmosfærens indhold stammer fra nylige udledninger af ”gammel” CO2 fra floder. Igen blev det opfattet som et tegn på, at stigningen ikke kun er menneskeskabt.

Problemet er grundlæggende, at der forekommer en gigantisk omsætning i naturen, hvor CO2 udveksles mellem biomassen, havet og atmosfæren. Planterne optager store mængder CO2 om foråret og sommeren (på den nordlige halvkugle) men afgiver næsten alt sammen igen om efteråret, når planterne eller deres blade dør, visner og rådner. Havet optager CO2, når vandet er køligere, og afgiver den igen, når det er varmere.

Fig. 1 viser et forenklet billede af situationen, her målt som ppm CO2 i atmosfæren over et år. Fra vores skorstene (+ diverse andre aktiviteter) udleder vi, hvad der svarer til 5 ppm årligt. Ved siden af udleder naturen i størrelsesordenen 100 ppm, men i løbet af året optager den en lidt større mængde, her vist som 103 ppm. Nettoresultatet over året er derfor en tilvækst i atmosfærens indhold svarende til 2 ppm, mens havet og planterne tilsammen har øget deres beholdning med 3 ppm.

Fig. 1: Tilgang og afgang af CO2 i atmosfæren

Billedet her er der grundlæggende ikke nogen, der er uenige i. Men det er baggrund for en af de mere tossede påstande om CO2-en. Da menneskeheden udleder 5 ppm, mens naturen “udleder” 100 ppm, så er menneskehedens andel kun 5%. Så er vi helt uskyldige. Men det er naturligvis noget meningsløst sludder. Naturens ”udledninger” bliver jo ikke i atmosfæren men suges op af planterne igen i løbet af året.

Skal vi tættere på realiteterne, må vi kigge på det, der kaldes massebalancer. Det er i virkeligheden et meget simpelt begreb – med mindre, selvfølgeligt, at man vælger at gøre det kompliceret. Grundlæggende siger en massebalance at

Tilsat minus udtaget  =  ændring i beholdningen.

Lad os sige, at vi har en æske med 100 tegnestifter. Vi finder 4 mere inde under sofaen og lægger dem ned i æsken. Men umiddelbart efter tager vi to ud for at hænge et billede op på opslagstavlen. Vores lille formel siger derefter, at vores beholdning er ændret med 4-2 = 2, og nu har vi 102 tegnestifter i æsken.

Nu skal vi lidt tættere på situationen med atmosfæren, men for at undgå en masse komplikationer vælger vi en simpel model i form af et akvarium. Det rummer 400 liter vand. Det er forsynet med en pumpe, der dagligt cirkulerer 100 liter, se fig. 2. Vi er bekymrede for, at vandet vil fordampe, og derfor tilsætter vi 5 liter vand ekstra fra vandhanen pr. dag.

Fig. 2

Nu viser det sig, at der ikke er nogen fordampning, og derfor siger vores massebalance, at akvariet dagligt tilføres 105 liter vand, men samtidigt tager pumpen 100 liter. Der er således en daglig tilvækst af vand i akvariet på 5 liter, netop svarende til den ekstra mængde, vi tilsatte.

Nu sker der det, at vores pumpesystem er utæt, og dagligt tabes der 2 liter ud på gulvet under akvariet. Den situation er vist på fig. 3. Nu er det let at regne ud, at vandmængden i vores akvarium vil øges med 3 liter pr. dag. Akvariet tilføres i alt 103 liter og pumpen tager 100 liter ud.

Fig. 3

Hvad sker der så, hvis vi stopper vores tilførsel på de 5 liter pr. dag? Vandpumpen kører videre, tager 100 liter ud hver dag og taber 2 på gulvet. Der kommer således kun 98 liter tilbage i akvariet og vandniveauet vil nu falde med 2 liter hver dag, se fig. 4.

Fig. 4

Vi kan nu se parallellen til atmosfærens CO2-indhold. I stedet for liter pr. dag kan vi kigge på ppm pr. år. Så er tallene ikke helt ved siden af. Fig. 4 viser, hvordan stigningen i atmosfærens indhold brat ophører, hvis vi pludseligt opnåede ”netto-nul” og stoppede alle udledninger. Som Dr. Roy Spencer så pædagogisk har forklaret, så vil det jo på ingen måde stoppe de naturlige processer – svarende til vores akvariepumpe. Planter og havet reagerer ikke på vores udledninger, for dem kan de ikke ”se”. I stedet reagerer de på koncentrationen af CO2 – målt i PPM. Hvis vi fra den ene dag til den anden stopper alle udledninger, vil koncentrationen i første omgang være uændret, og de naturlige processer vil køre videre. Da de netto optager mere, end de afgiver til atmosfæren, vil det betyde at indholdet i luften begynder at falde, i starten med de 2 ppm pr. år.

Tilbage i ”førindustriel tid” var luftens indhold af CO2 forholdsvis konstant omkring de 280 ppm. Den gang må naturen have optaget den samme mængde, som den afgav årligt. Der var derfor ingen ændring i luftens indhold fra år til år. Efter at vi har opnået ”netto-nul”, vil indholdet i atmosfæren langsomt falde tilbage mod en konstant værdi – formentligt i nærheden af de 280 ppm. Faldet år for år vil gradvist blive mindre og mindre.

Set i det her lys er det svært at forstå, hvordan naturen kan være ansvarlig for en del af stigningen i CO2-indholdet i atmosfæren. Den må jo så opsuge tilsvarende mere, ellers passer regnskabet ikke for massebalancen. Og den “opsugning” stopper jo ikke, som nævnt, pludseligt med et stop for vores udledninger.

Men hvordan når forskerne så frem til deres konklusioner? Det er ikke altid helt gennemskueligt, men det indebærer altid opstilling af nogle matematiske formler, hvortil der gøres nogle antagelser, som på overfladen måske ser rimelige nok ud, men hvor man alligevel skal være på vagt. Således var én antagelse, at opholdstiden for CO2 i atmosfæren er konstant. Hvis atmosfæren rummer 400 ppm og 100 ppm årligt optages og afgives af havet og planterne, så vil den gennemsnitlige opholdstid være 4 år. Men det er heller ikke et resultat, som naturen kan ”se”. Stiger atmosfærens indhold til 450 ppm, med samme udveksling, så vil opholdstiden være 4,5 år. Og hvad så?

Uanset hvor kompliceret man forsøger at gøre tingene, ændrer de ikke på de grundlæggende fakta. Menneskeheden udleder svarende til 5 ppm årligt og naturens kredsløb bevirker en netto-bortskaffelse på 2-3 ppm/år. Enhver stigning i atmosfærens indhold må derfor tilskrives vores udledninger, det er den eneste kilde til mere CO2.

Del på de sociale medier

22 Comments

  1. Jørgen Christensen

    Jeg mener at der kan opstilles en endnu simplere formel end akvarieformlen. Jordens samlede mængde C-atomer går jeg ud fra er konstant, men fordelt mellem luften (atmosfæren), levende planter og dyr (biosfæren), i jordens faste uorganiske dele (Lithosfæren), og opløst i vand (Oceanosfæren). Dvs: C(total) = C(atmosfære) + C(biosfære) + C(Litosfære)+ C(Oceanosfæren).

    CO2 teorien er så at mennesket ændrer på balancen i fordelingen, ved hvert år at fjerne fossilt kulstof
    fra lithosfæren ved afbrænding, og tilføre mere kulstof til atmosfæren.

    Men ligesom i fortiden sker der vel en årlig aflejring og deponering af kulstof i lithosfæren. Ligeledes stiger C-indholdet i biosfæren ved at jorden bliver grønnere som følge af den øgede mængde CO2 i atmosfæren. Men modsat kan oceanosfæren indeholde mindre CO2 ved højere temperatur. Det afgørende spørgsmål er: Hvordan forskydes balancen mellem de 4 sfærer.

    Selv om formlen er simpel, så er forskydningen af balancen mere kompliceret.

  2. Karin Egede

    Alle I akademikere kan jo sige og mene, hvad I vil, og jeg lytter.
    Men i min autodidakte optik, så er alle de mange Jordskælv & Vulkanudbrud vi oplever, og har oplevet de seneste år, rundt omkring på Jordkloden, på land og til havs, naturbrande mange steder, og Raketaffyringer & Eksplosioner i USA, samt i de seneste års Krigsførelse, eksempelvis Rusland/Ukraine samt især Israels totalt udslettelse af GAZA og angreb på diverse Mellemøstlige Lande, nok det der har mest indflydelse på vor Varme Sommer og megen Nedbør rundt omkring på Moder Jord!? STOP den miljø forurenende Krig!?
    Gad også vide, hvad indflydelse det nye Jordskælv på 5,5 har haft på Isen i det Nordlige Grønland!? Vi får se, fordi det er jo den glohede Magma, der varmer op nedefra og giver Jordskælv, når den bevæger sig videre, eksempelvis til Island, hvor der nu igen er Vulkanudbrud!?
    Klimaforandringer er jo en naturlig kosmisk evolution, i en dans med Solen i himmelrummet, som vi destruktive mennesker fortsat skal lære at tilpasse os, inden vi får den samme skæbne som Dinosaurus, fordi naturen lader sig ikke tæmme.!

  3. Palle A.Andersen

    “Menneskeheden udleder svarende til 5 ppm årligt og naturens kredsløb bevirker en netto-bortskaffelse på 2-3 ppm/år. Enhver stigning i atmosfærens indhold må derfor tilskrives vores udledninger, det er den eneste kilde til mere CO2.”

    Den generelle temperaturstigning på jorden ser vi jo, at den sibiriske tundra tør op, og dermed udleder mere CO2, er det ikke en mertilførsel af CO2, som egentlig ikke kan tilskrives menneskeskabt?

    • Søren Hansen

      Der er alle mulige grunde til at naturen afgiver CO₂. Men alle bidragene tæller med i de 100 ppm, der sendes retur hvert år. Bliver det til et højere tal, f.eks. 101, så bliver tilvæksten i atmosfæren 1 ppm højere, men netto kommer det stadigvæk alt sammen fra vores skorstene.

  4. Jan Østergaard

    Hvor har jeg mon fået opfattelsen af og i adskillige år troet på, at først stiger temperaturen og dernæst CO2 ???

    • Claus Beyer

      Sikkert fra istids kerne data, som ligger til grund for de kendte klimakurver for de sidste 800 000 år. De viser, at det er temperatren, der styrer. De viser også, at alle toppe (i temperatur, CO2 koncentration m.m.) er bemærkelsesværdige ens i mellemistiderne. Dette betyder, at det er udefrakommende kræfter, der styrer processerne. Astronomiske, Milankowitch cyklusser, o.lign. De viser også, at alle mellemistider havde et maksimum for CO2 koncentration i atmosfæren på cirka 280 ppm. Derfor kan et unaturligt – menneskeligt – bidrag højest være lig med forskellen mellem dagens koncentration og disse 280 ppm. Dagens koncentration er 420 ppm og derfor kan jeg ikke se, at menneskets bidrag kan være mere end 420-280 ppm = 140 ppm. Altså 0.014%. Højest, men muligvis mindre. Det får mig ikke til at ryste i bukserne af skræk, og jeg ville ikke spendere en eneste krone på at gøre det mindre.

  5. Rolf Pedersen

    Uha – det var godt nok for meget pædagogik og for lidt fysik – til skade for begge.

    Jeg vil kommentere de mest indlysende “fejl”; de er så indlysende, at de ikke behøver nærmere forklaring – det er rigeligt at tænke sig om et øjeblik.
    1. Fysikken, biologien og geologien har hverken nogen “bevaringslov” eller “tilstandsligning” for CO2; hverken i biosfæren, lithosfæren eller atmosfæren eller i deres kombinationer. Så “balance” er ikke et fysisk krav OG KAN DERFOR IKKE BRUGES SOM ARGUMENTATION.
    2. Men der er reaktionsligninger. F.eks.: så længe temperaturen og CO2indholdet i atmosfæren generelt stiger (uanset, hvad årsagen måtte være), så vil plantevæksten også stige – MEN DEN VIL HALTE BAGEFTER – mange, mange plante-generationer bagefter. Eller: så længe temperaturen og CO2indholdet i atmosfæren generelt stiger, så vil produktion OG sedimentering af skaldyr stige ALDELES ØJEBLIKKELIGT. Den del af produktionsstigningen, der ikke går til sedimentationsstigning resulterer i øget biomasse. Der kunne nævnes flere “reaktionsligninger”, men det burde være unødvendigt – det nævnte skulle være nok til at kickstarte en tankevirksomhed.
    3. Analogien til akvarium og pumpe mangler en MEGET VÆSENTLIG DETALJE. Pumpens afgangstryk bliver større ved større indgangstryk!!!!! Dens “evne til at flytte vand” bliver større ved en højere vandstand. Det betyder, at hvis den udefra kommende tilførsel af vand til akvariet holdes konstant, så vil vandstanden finde et nyt (højere) niveau. Eller i analogien: hvis (når) tilførslen af CO2 ikke længere øges (men holdes på stopniveauet), så vil der – efter en forsinkelse – stabilisere sig et nyt niveau. Den KONSTANTE tilførsel medfører IKKE stigende niveau – bare et nyt (højere) konstant niveau. Tilførsel medfører ikke i sig selv niveauhævning.
    4. Det er STRENGT FORBUDT at kombinere liter pr. dag (eller år) med PPM pr. år (eller dag). Massefylde i kondenseret stof kan ikke omsættes til moltæthed i gas.
    5. Artiklens manglende hensyntagen til/vurdering af størrelsesordner og målenøjagtigheder er bekymrende.

    Dette var bare nogle eksempler.
    Jeg tror i grunden ikke, at Søren Hansen har ment sit indlæg så “videnskabeligt”, som det kunne se ud. Jeg tror, han ligger under for Klimarealismes bestyrelses jomfrunalske skræk for at blive beskyldt for at mene, at menneskeskabt CO2´s indflydelse på klimaet er ubetydelig. Jeg forstår bagtanken bag den jomfrunalske skræk; den er “taktisk”. Det er muligvis rigtigt, at der en gang for flere år siden har været mulighed for at skræmme de politisk korrekte væk fra vores indlæg, hvis vi fortalte sandheden: at menneskeskabt CO2´s indflydelse er ubetydelig. Men der er ingen grund til at fortsætte denne taktik. Tidevandet er vendt. Alarmisternes og mediestøttemediernes påstande er efterhånden så uhyrlige og politikkernes og de snakkende klassers “løsninger” så indlysende tåbelige, at det er begyndt at gå op for de fleste, at der “er noget galt”. Vi har endelig fået ørenlyd. Alarmisterne fører 10-1, men vi vinder.
    Måtte vi da bare nå at stille de skyldige til ansvar, men det er nok for meget at ønske.

    • Søren Hansen

      Det var mange ord, men dine betragtninger over “balance” er lodret forkerte. Det er et helt grundlæggende princip inden for fysik og teknik, at hvad der kommer ind, minus hvad der går ud, vil være lig med ændringen i “beholdningen”. Din pointe med akvariepumpen og det højere tryk ved højere vandstand er jeg ikke uenig i, men den forøger bare cirkulationen og ændrer ikke i sig selv på massebalancen. Mere ud = mere ind. Så du skal stadigvæk have tabet til f.eks. mere biomasse eller kalkskaller, der synker til bunds i havet.
      At en konstant tilførsel bare vil føre til et nyt konstant niveau på længere sigt er en påstand og ikke en naturlov. Hvad naturen kan nå op på at opsuge på langt sigt, ved vi ikke. Og det gør ingen forskel her og nu.
      Du har mange indvendinger, men jeg kan ikke se, at de på nogen måde ændrer på min konklusion. Den nuværende stigning i atmosfærens CO₂-indhold skyldes vores udledninger. Det er ikke en politisk forenings-beslutning, men et udtryk for kendsgerninger.
      Jeg håber da, at du har ret i, at vi vinder – men jeg er bange for, at der er et stykke vej endnu.

      • Rolf Pedersen

        Nej, mine betragtninger om balance er ikke forkerte.
        Men måske taler vi om to forskellige ting, og/eller taler vi om forskellige tidshorisonter.
        Jeg synes først lige, at jeg vil nævne, at analogien med akvariet halter ret meget – først og fremmest fordi du har fyldt akvariet med MÆNGDEN af CO2. Hvis du havde fyldt det med KONCENTRATIONEN, så ville du nok give mig mere ret i betragtningerne om pumpens virkningsgrad. Jeg håber, du kan se forskellen. Det er koncentrationen, der er interessant og ikke mængden. I kredsløbet har både kulstof og ilt mange gen- og omveje på tidsskalaer fra under 1 til 1000-vis af år.
        Vi mennesker kan stille “krav” om balance. Du har lavet en analogi med et akvarium – nu vil jeg lave en analogi med et årsregnskab for et forsamlingshus. Der har vi “lov til” at kræve balance, fordi alt kan konverteres til penge. Her kan vi ikke nøjes med at se på pengekassen. Pengeværdien af lageret kan ændre sig ligesom fordelingen af gæld og udeståender. Først når det tages med, kan vi “kræve” balance. Men ingen ville finde på at kræve balance i hverken antal eller værdi af underkopper i skabet.
        Naturen har ikke stillet krav om balance i hverken mængden eller koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Hvis du kender en naturlov, som kræver det, så vil jeg gerne belæres om det.
        Men jeg forstår så udmærket ØNSKET om balance. Vi ønsker balance, fordi det sætter os i stand til at løse ligninger. Uden balance intet lighedstegn og dermed uendeligt mange løsninger. Så vi må acceptere løsninger med større eller mindre grad af nøjagtighed.
        Alene størrelsesforskellene og målenøjagtighederne i bidragene i kulstofkredsløbet bør give anledning til forsigtighed med nøjagtigheden af løsninger.
        Vi opererer med (GtC): land-luft 120 +/- 10 (og stigende i ukendt omfang), vand-luft 90 +/- 10 (og stigende i ukendt omfang), skorstene-luft 5 +/- 1 (og stigende i nogenlunde kendt omfang).
        At opstille et regnestykke med disse tal og komme frem til et resultat på +0,3 er volapyk og UFYSISK.
        Venlig hilsen
        Rolf

        • Søren Hansen

          Der er nok nogle ting, du har overset lidt. Atmosfærens totale indhold af gasser – f.eks. målt ved deres vægt – er uforandret fra år til år og har været det i millioner af år. Derfor kan man tillade sig at regne frem og tilbage mellem vægten af f.eks. CO₂ og så dens koncentration målt i PPM. Det regnestykke kan du se beskrevet i denne videnskabelige artikel, hvor undertegnede er medforfatter:

          https://ccsenet.org/journal/index.php/jsd/article/view/0/51788

          Her kan du se, at 7,8 gigatons CO₂ svarer til 1 ppm i atmosfæren.

          Herefter fremgår det klart, at man godt kan tillade sig at regne på CO₂-indholdet i atmosfæren som en mængde, der måles i gigatons. Man kan derefter se på, hvad der sker med denne mængde, om der bliver tilført noget til den eller trukket noget fra – akkurat som med akvariet. Så når jeg taler om balance er det det samme, som jeg har udtrykt hele tiden: Der sker ændringer i mængden i atmosfæren og de er alene en følge af forskellen mellem tilført og fratrukket. Der ligger ikke noget ønske om, at det skal være sådan fra min side, det er simple kendsgerninger.

          Mht. nøjagtigheden af tallene har du en pointe, når vi prøver at gætte på, præcist hvor stor den årlige udveksling med havet og biomassen er. Men de tal behøver vi ikke til vores udregninger. Vi måler – ganske nøjagtigt – stigningen i koncentrationen af CO₂ år for år. Tallet kommer ud i PPM, men kan uden problemer omregnes til gigatons i atmosfæren. Tilsvarende har vi forholdsvis pålidelige tal for det totale forbrug af kul, olie og gas globalt set, og her er det en smal sag at omregne det til gigatons CO₂, der dannes ved forbrændingen. De gigatons kan så omregnes til PPM i atmosfæren, om man vil.
          Det viser sig så, at vores totale forbrug af brændstoffer burde have givet 5 PPM ekstra i atmosfæren, men indholdet her stiger årligt kun med f.eks. 3 PPM. Ergo har vores aktiviteter medført stigningen på de 3 PPM. Der er ikke mere i sagen!

  6. Jakob Andersen

    Skønt at få svært læselige kurver og formler afløst af noget husmandsfilosofi, som man kan forstå med en mellemlang eller mindre!
    Sørens konklusion er i store træk hvad jeg har grublet mig frem til på landevejen og i skumringen inden søvnen tar over. Af denne grund har jeg et afslappet forhold til fisende køer og andre religiøse emner og en endnu større respekt for hr. Hansens mangesidede begavelse – det er jo ren pædagogik, det her.
    Jeg vil derfor anbefale, at fremtidige udfald mod alarmisterne skæres over samme læst, idet skepsis over for deres overdramatiseringer får større effekt, hvis der er flere, der forstår det!
    Hvad var det Lomborg gjorde rigtigt? Han fik jo taletid i rå mængder og var kendt af alle. Jeg tror folk forstod, hvad han sagde, og først da han var blevet stille kunne dommedagsprofeterne overtage arenaen og sætte dagsordenen for politisk korrekthed, pressen og forskermidlerne. Jeg glæder mig til at se, hvad Bjørn Lomborg kan udrette som Klimaredaktør for BT.
    For tiden bliver os, der ser flowTV, oplært i klimaforandringernes konsekvenser i en reklame betalt af Andel Energi. Jeg formulerer mig sådan, fordi jeg ikke tror at hverken formålet med eller resultatet af reklamen er flere kunder! Der vises – i ACCELLERERENDE tempo – eksempler på vejr- og naturfænomener, hvoraf få eller ingen har noget som helst med klimaforandringer at gøre. Fx. jeres fucking lunke på Lyngbyvejen, der har været forkert konstrueret siden jeg var dreng….(i Nordjylland). En brændende kornmark, stormen fra øst og en masse andre gode billeder. Nogen burde gennemgå dette materiale og udbasunere, hvordan vi bliver systematisk hjernevasket af løgne hver eneste dag! Er det ikke Ombudsmanden?
    Måske på foranledning af Hansen og Lomborg…..

  7. Henrys lov tilsiger at stigende havtemperatur vil øge atmosfærens CO2-indhold.
    Da havtemperaturen angiveligt er steget i mere end 100 år må der være et bidrag herfra.

    • Søren Hansen

      Ja, et bidrag, men havet (eller biomassen) har så netto suget så meget mere op hvert år, så det modvirker en evt. effekt fra Henrys Lov. Kig på massebalancerne i artiklen – hvordan ville du putte Henrys Lov-bidraget ind her?

  8. Lars Thomsen

    IPCC viser på samme måde hvorledes en mængde CO2 svarende til halvdelen af den fossile emission forsvinder i havet, mens resten bliver hængende. Med stigende mængde CO2 øges partialtrykket og havet kan bedre følge med. Hvem kan mon sige hvor vi ender?

  9. Oluf Johnsson

    Jeg undrer mig alligevel såre… fordi luftens indhold af CO2 over jordens lange 4,5 milliarder års historie har varieret betydeligt og til langt højere værdier i ppm. Det er udeladt i dit regnestykke. Tidligere tiders langt højere ppm-værdier må jo have en anden årsag end menneskets og andre landlevende dyrearter med lunger! Hvordan faen hænger så det sammen med alle menneskelige aktiviteters stigning i CO2-stigningen? Ved tidligere tiders høje CO2-stigninger var der hverken mennesker eller landlevende dyr med lunger i så stort antal, så deres påvirkning var årsagen? No capice!…?

    • Søren Hansen

      I Jordens lange geologiske historie har der grundlæggende været to hovedkilder til CO₂, vulkaner og nedbrydning af karbonat-holdige bjergarter. Der foregår også en løbende bortskaffelse af karbonat ved skaldyr, der optager CO₂ i havet og når de dør, synker de til bunds og havner uden for rækkevidde af de naturlige processer. Fraset tidspunkter, hvor vi har meget store vulkanudbrud, er CO₂-indholdet således ganske stabilt i atmosfæren på kort sigt, men i de sidste mange millioner år har det været langsomt faldende – indtil vi mennesker gik i gang med at brænde kul, olie og gas af.

      • Claus Beyer

        “når de dør, synker de til bunds og havner uden for rækkevidde af de naturlige processer” – nej, det er et spørgsmål om tidsreference. Efter nogle tusinde år bliver karbonatbjergarterne eroderet og CO2 vender tilbage til atmosfæren. Et eksempel er Møns klint, Stevns klint, the white cliff of Dover og mange flere. Det behøver ikke at have at gøre med drastiske bjergkædefoldninger og jordskælv. Blot et hav niveau fald eller en istid kan gøre det.

        • Søren Hansen

          OK, men nok ikke “nogle tusind år”. Møns klint blev dannet for omkring 70 millioner år siden.

          • Ja, Dannelsen skete for 70 mill år siden, men blotlægning og erosion skete indenfor de sidste måske 10 millioner år på grund af det faldende hav niveau, som stort set er faldet konstant de sidste 30 millioner år. Eftersom det faldende hav niveau er globalt, kan man tænke sig, at det i sig selv har bidraget til en lille øgning i CO2 indholdet i atmosfæren, idet kalksten globalt set er blevet blottet og udsat for erosion. Omvendt er det så blevet modvirket af, at varmeperioder altid har bevirket øget produktion af kalkskallede organismer i havet ( f.eks. er alle store rev dannelser sket i varmeperioder) og dermed en fjernelse af CO2 fra atmosfæren (via havet). Det er kompliceret, men væsentligt at også disse processer sker cyklisk.

  10. Michael Rasmussen

    Uha.
    Så er vi jo de slemme som ødelægger Verden.
    Det er jo det, alle de kloge forskere og politikere har sagt i årevis.
    Vi må derfor straks slå alle dyr som udleder Den farlige CO2 ihjel, og alle lægge os til at dø.
    Så er Verden reddet og alle er glade igen.

    • allan astrup jensen

      “alle er glade igen.” Ja men alle er jo døde, så alle ikke kan føle noget! Hvad med noget seriøsitet?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*