Videnskabelige undersøgelser underbygger en sammenhæng mellem kosmisk stråling og skyer
Den nuværende konsensus fra det Internationale Klima Panel er, at effekten af kosmisk stråling på skydannelse er uden betydning [IPCC , 2023]. Ikke desto mindre viser observationer og eksperimenter konsekvent en tydelig sammenhæng mellem ionisering og skydannelse [Svensmark et al., 2016, 2021, 2017]. Hvad skal der til for at fastslå, at ionisering fra kosmisk stråling har betydning for skydannelse?
Ioner, dannet af kosmisk stråling, fremmer nukleation af små aerosoler og deres efterfølgende vækst til skykondensationskerne kan videnskabeligt understøttes. Skykondensationskerner fungerer som kimen til skydråber, og ændringer af deres antal påvirker skyers levetid, skymængde og i sidste ende Jordens energibalance [Svensmark et al., 2021].
Ved sjældne lejligheder udsender Solen en plasmasky, som passerer Jorden. Denne passage resulterer i et pludseligt fald i kosmisk stråling og kaldes i videnskaben et “Forbush-decrease”. En sådan hændelse fandt netop sted den 1. juni 2025, den første officielle sommerdag i år. Her blev der målt det største “Forbush-decrease” i 20 år, hvilket medførte et fald på 12% i den kosmiske stråling målt af neutronmonitoren i Oulu, Finland [Usoskin et al., 2001]. Et “Forbush decrease” giver mulighed for at anvende natures egne kræfter til et “real time”eksperiment, der omfatter hele Jorden, og kan bruges til at teste sammenhængen mellem kosmisk stråling og skydannelse.
Figur 1 viser ændringen i kosmisk stråling (den sort kurve) sammen med total skydække målt med MODIS instrumentet på TERRA satelliten [Salomonson et al., 1989] (MOD08_D3_v6.1, gennemsnit af dag og nat) med en tidsopløsning på én dag (den blå kurve og de blå symboler). Dag nul er tidspunktet for minimum i kosmisk stråling (den sorte kurve), som indtraf den 2. juni i år. Der forventes en reaktionstid i skyerne på ca. 5-7 dage og det konfirmeres som det ses af Fig. 1 [Svensmark et al., 2016]. Forklaringen er at ved minimum i kosmisk stråling dannes færre små aerosoler (1 nm) og der skabes en generation med færre små aerosoler, som efterfølgende vokser op til skykondensationskerner (50 nm).
“Forbush-eventet”, der fandt sted den første sommerdag i år understøtter en tydelig sammenhæng mellem kosmisk stråling og skyer. Hermed lægger hændelsen sig til en lang række af kraftige tidligere “Forbush-decrease” der samlet taler et tydeligt sprog om en betydelig påvirkning af skydækket (∼ 2%) [Svensmark et al., 2016]. En kosmisk-stråling-sky-forbindelse giver en naturlig forklaring på den observerede sammenhæng mellem solaktivitet og klimaudsving gennem de sidste 10.000 år [Neff et al., 2001; Bond et al., 2001]. Hen over geologiske tid (millioner til milliarder af år) er der observeret bemærkelsesværdige korrelationer mellem kosmisk stråling, klima og overraskende også for livets udvikling. [Shaviv , 2002; Shaviv et al. 2023; Svensmark , 2012; Svensmark , 2022, 2023].
Baseret på ovenstående erkendelse og sammenhænge er håbet, at den fortsatte overensstemmelse vil berettige yderligere forskning i forbindelsen mellem kosmisk stråling og skyer.
Litteratur
Bond, G., et al., Persistent Solar Influence on North Atlantic Climate During the Holocene, Science, 294 (5549), 2130–2136, doi:10.1126/science.1065680, 2001.
IPCC, The Earth’s Energy Budget, Climate Feedbacks and Climate Sensitivity, p. 923–1054, Cambridge University Press, 2023.
Neff, U., S. J. Burns, A. Mangini, M. Mudelsee, D. Fleitmann, and A. Matter, Strong coherence between solar variability and the monsoon in Oman between 9 and 6kyr ago, Nature, 411, 290–293, 2001.
Salomonson, V. V., W. L. Barnes, P. W. Maymon, H. E. Montgomery, and H. Ostrow, MODIS
– Advanced facility instrument for studies of the earth as a system, IEEE Transactions on Geoscience and Remote Sensing, 27, 145–153, doi:10.1109/36.20292, 1989.
Shaviv, N. J., Cosmic ray diffusion from the galactic spiral arms, iron meteorites, and a possible climatic connection, Phys. Rev. Lett., 89, 051,102, doi:10.1103/PhysRevLett.89.051102, 2002.
Shaviv, N. J., H. Svensmark, and J. Veizer, The phanerozoic climate, Annals of the New York Academy of Sciences, 1519 (1), 7–19, doi:https://doi.org/10.1111/nyas.14920, 2023.
Svensmark, H., Evidence of nearby supernovae affecting life on Earth, MNRAS, 423, 1234–1253, doi:10.1111/j.1365-2966.2012.20953.x, 2012.
Svensmark, H., Influence of supernovae on evolution, Scientific Reports, In press, doi:doi.org/10.1038/s41598-022-19526-5, 2022.
Svensmark, H., A persistent influence of supernovae on biodiversity over the phanerozoic Ecology and Evolution, 13 (3), e9898, doi:https://doi.org/10.1002/ece3.9898, e9898 ECE-2023-02-00265.R1, 2023.
Svensmark, H., M. B. Enghoff, N. J. Shaviv, and J. Svensmark, Increased ionization supports growth of aerosols into cloud condensation nuclei, Nature Communications, 8 (1), 2199, doi:10.1038/s41467-017-02082-2, 2017.
Henrik Svensmark er fra National Space Institute, Technical University of Denmark, Elektrovej 327, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark.
Danish
Forbush-decrease hændelsen 2/6 2025 skulle altså vise, at “reaktionstiden” fra soludbrud (CME) til nedgang i skydække er ca 6 dage.
Ikke så meget at være i tvivl om der.
Men hvis faldende skydække, som følge af stigende kosmisk stråling, skulle kunne forklare den globale opvarmning, hvordan kan det så være, at ballon-opmålinger (1957–2009) ikke viser entydig stigning eller fald over tid efter korrektion for solcyklen.
https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1029/2010JA016105?utm_source=chatgpt.com
Det er en skam, at din artikel kun går til 2009. I perioden 1999-2014 havde vi jo den lange varmepause, hvor den globale temperatur reelt ikke steg. Så der var ikke brug for nogen stor ændring i den kosmiske stråling for at forklare udviklingen.
Fra denne side
https://cosmicrays.oulu.fi
kan man faktisk hente data der er helt opdaterede til i dag ( juli 2025 )
Jeg vedlægger en graf her :
https://www.dropbox.com/scl/fi/pujhkq5ozh5m54l9k419r/GCR.png?rlkey=w6i3heek0pw1ig7bv4ajm9us4&dl=0
Ikke nogen væsentlig ændring hverken til det ene eller det andet de sidste 60 år!
I øvrigt er “pausen” 1998-2014 ret tvivlsom.
Sandt nok, hvis man, ud fra satellit-målinger, vælger et starttidspunkt der ligger lige umiddelbart før den kraftige Ninõ 1998, og slutpunktet 2014, kan man godt få det til at “se ud som om” der er en “pause”.
Men hvis man derimod gør nærmest hvad som helst andet, ser man en tendens der er nærmest den samme på begge sider af 1998.
Hvis du kigger på Dr. Roy Spencers temperaturkurver fra UAH-satellitmålingerne, så er der absolut ingen stigning fra 1999 til 2014. Faktisk svinger værdierne omkring Spencers nullinje. HadCRUT, GISS og de andre udbydere af temperaturkurver gjorde sig så store anstrengelser for at få fjernet det vandrette stykke og erstattet det med en jævn stigning – så det harmonerede bedre med stigningen i atmosfærens CO₂-indhold.
https://klimarealisme.dk/2024/05/01/temperaturgrafer/
Og jeg synes da nok at din kurve for den kosmiske stråling generelt viser højere værdier i de 30 år tættest på nutiden, sammenlignet med årene før.
Hvis man tager Roy Spencers kurve fra ( og med 1. Jan. ) 1999, når man faktisk frem til en stigning på næsten 0,8 ⁰C, frem til april 2024.
“Ingen pause tricket” går jo i al sin enkelhed ud på at vælge et startpunkt der ligger lige umiddelbart før april 1998 ( maximum på Roy Spencers kurve ), og et slutpunkt der ikke overstiger startpunktet ” alt for meget”.
Men hvis man i stedet ser hele Roy Spencers kurve fra starten ( 1979 ), er 1998 jo bare et lille “bump på vejen”!
I øvrigt vil jeg give dig ret i, at min kurve for den kosmiske stråling viser højere værdier i de 30 år tættest på nutiden, sammenlignet med årene før.
Jeg har lavet smooth-kurver over dataene, og er nået frem til, at vi kan tale om ca. 4% stigning i kosmisk stråling i denne periode.
Dette skulle så ifølge Svensmarks teorier medføre en stigning i skydækket, men det er altså bare ikke det man har observeret.
Der er jo konstateret faldende skydække siden årtusindskiftet!
Jeg giver mig mht. de kosmiske stråler, men din afvisning af varmepausen er for langt ude. Jeg siger jo netop at det er fra 1999 til 2014, dvs. mellem de to El Niñoer, i hele det interval er der ikke nogen temperaturstigning i følge UAH’s kurve – og det på trods af al den CO₂, vi har tonset ud i den periode.
For at kunne tale meningsfuldt om klimaændringer, skal man typisk have data, der dækker mindst 30 år. Dette er den tidsramme, som anvendes af både IPCC og WMO for at skelne mellem naturlige variationer i vejret og egentlige klimaændringer.
Det at tage et 16-års udsnit fra en graf, og sige “her er jo ingen ændring”, er altså efter min mening at betegne som cherrypicking, og jeg vil undlade at kommentere yderligere!
I øvrigt er det interessant at bemærke, at det oprindeligt var data fra RSS ( UAHs “konkurrent” ) der blev brugt som “pause”-argument, men da de begge senere lavede nye versioner af deres datasæt, blev det pludselig UAH der blev brugt som argument, da denne “passede” bedre.
Og så kan det da være interessant at sammenligne disse for “pause”-perioden 1999-2014, hvilket jeg har gjort her :
https://www.dropbox.com/scl/fi/p49dmiyod2lz4txgoglak/UAHRSS.png?rlkey=760lz15k8u69f08f8i0rar9ab&dl=0
Og her ser man så, at RSS faktisk i denne periode stadig viser stigende tendens ( ca 0,1 ⁰C/årti ).
Men som sagt, jeg er ikke ( og bliver aldrig ) tilhænger af cherrypicking!
Og i øvrigt mener jeg, at en væsentlig forklaring på forskellen mellem de to satellit-datasæt ( RSS og UAH ) er, at RSSs TLT-data ( lavere troposfære ) er fra atmosfærens nederste 2 km, mens UAHs er fra de nederste 4 km.
Og så er jeg for resten da imponeret over at du gav dig mht kosmisk stråling, det havde jeg da ikke regnet med!
Respekt for det!
Det, IPCC siger er blot:
The IPCC reports acknowledge that cosmic rays can influence cloud formation by potentially seeding cloud condensation nuclei (CCN), but they conclude that the effect of cosmic rays on global cloud cover and climate is too weak to be a major driver of recent climate change. While some studies suggest a correlation between cosmic ray flux and cloud cover, the IPCC emphasizes that the evidence for a strong causal link is lacking
Det interessante er ellers, at vi her for nyligt har set hvordan en beskeden ændring i skydækket siden 2000 faktisk kan forklare størstedelen den opvarmning, der har været i samme periode. Og hvad var det så, der gav ændringerne i skydækket, der jo kun er på få procent? Her har Svensmark givetvis fat i en del af forklaringen. Men så er CO₂ ikke mere eneansvarlig, og så duer det ikke for IPCC.