Tænketanken CONCITO har kigget på hele sagen med opsamling og deponering af CO2, såkaldt CCS. Her har staten jo et nyt udbud i gang, det drejer sig om i alt 2,3 mio. ton, der skal håndteres årligt fra 2030 og fremefter. I en 15-årig tilskudsperiode vil staten i alt bruge 29 mia. kr. på tilskud til forehavendet.
CONCITO er naturligvis ikke i tvivl om sagens vigtighed, vi skal nå klimamålet på 70%’s reduktion af udledningerne i 2030. Men til gængæld er tænketanken i tvivl om, hvorvidt det kan lykkes at samle de ønskede mængder CO2 op. Kan det nås rent tidsmæssigt, og er der penge nok til det?
Danmark har et klimamål på 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. CCS spiller en væsentlig rolle for målopfyldelse med et forventet bidrag på i alt 2,9 mio. tons CO2 i 2030, heraf 2,3 mio. tons fra det igangværende udbud. Forsinkelser eller lavere effekt af CCS-udbud vil derfor reducere sandsynligheden for, at klimamålet indfries.
I det nuværende udbud har der været en såkaldt prækvalificering, hvor en stribe forslag er gennemgået og i alt 10 bydere, se fig. 1, er godkendt til at gå videre og præsentere deres priser:
De ti prækvalificerede bydere består af seks affaldsforbrændingsanlæg, et kombineret affald- og halmanlæg, en cementproducent og to træbiomassefyrede anlæg. De har samlet budt ind med et fangstpotentiale på i alt godt 5 mio. tons CO2 årligt, hvoraf hovedparten er biogent CO2. Dette vil næppe alt sammen blive realiseret.
Med ”biogent” menes at CO2’en stammer fra afbrænding af biomasse (træpiller, træflis eller biogas) eller affald, der ikke stammer fra fossile brændstoffer.
Ved valget mellem byderne vil prisen blive vægtet med 80% og ”projektets modenhed” dækker de sidste 20%. ”Modenheden” er interessant nok, specielt taget i betragtning, at der er meget få CCS-projekter i Verden, der for alvor er lykkedes ind til videre. På trods af denne usikkerhed er der barske betingelser her i Danmark:
Støtten bliver først udbetalt, når CO2 er lagret og der er økonomisk straf for forsinkelser, hvilket giver vinderne af udbuddet stort incitament til at overholde tidsplanen.
Det er et krav, at vindere senest skal fange og lagre CO2 fra december 2029 og være i fuld drift i 2030, ellers vil projektet modtage bøder i op til to år.
Om økonomien skriver CONCITO:
Der er i CCS-puljen afsat 29 mia. kr. over en 16-årig periode inkl. moms, hvilket svarer til 23 mia. kr. ekskl. moms i perioden og 1,4 mia. kr. per år. Pengene udmøntes i ét udbud, der blev annonceret i oktober 2024 og forventes at blive afgjort i april 2026.
Med 1,4 mia. pr. år til en opsamling af 2,3 mio. ton CO2 kan man udregne at støtten bliver på ca. 600 kr./ton. Umiddelbart er der jo ikke nogen indtægter ved aktiviteten, med mindre man kan finde nogle købere til de såkaldte CO2-kreditter. Mere herom senere. Men indtægterne ved et sådant salg skal i øvrigt for 90%’s vedkommende modregnes i støtten, medmindre de var annonceret i forbindelse med budgivningen.
Støttebeløbet ser meget lille ud, når man f.eks. kigger på Energistyrelsens oplæg, se tabel 1. Her ligger vi på priser på mellem 800 og 1800 kr./ton.
De store forskelle i tabel 1 ligger bl.a. i anlægsstørrelserne, hvor relativt små installationer, som der skal bruges til affaldsforbrændingsanlæggene bliver forholdsvist dyre i investering pr. ton opsamlet. Kraftvarmeværkerne har det problem, at de kører meget mindre om sommeren end om vinteren, så opsamlingsanlægget bliver lavt belastet i 6 måneder af året. Bedst er absolut cementproduktionen, jfr. fig. 2, og her er man ovenikøbet så heldig, at Aalborg Portland har fået et milliardbeløb i tilskud til investeringen af EU.
Deponering på land er billigere end til søs, men der er berettiget tvivl om, hvorvidt deponierne vil være klar inden 2030, da man først nu har påbegyndt forundersøgelserne, og der udestår hele den offentlige godkendelsesproces.
CONCITO har regnet sig frem til, at hvis Energistyrelsens forudsætninger holder, vil der være støttepenge nok til opsamling af 2,2 mio. ton/år. Skulle omkostningerne imidlertid blive 20% højere, jfr. fig. 2 (og det er i høj grad sandsynligt), så bliver der kun råd til opsamling af 1,8 mio. ton/år. CONCITO:
CONCITO vurderer, at det er sandsynligt, at byderne vil kræve større betaling end antaget af Energistyrelsen, bl.a. som følge af risiko-profilen ved udbuddet, et fortsat umodent marked med få CO2-lagre, samt højere kapitalomkostninger og inflation de seneste år.
Vinderne i det mere pessimistiske scenarie bliver som følger:
Udbuddet [vil] levere knap 1,8 mio. tons. Heraf vil cement stadig levere 1,4 mio. tons for størstedelen af puljen, mens affaldsforbrænding vil vinde resten af støtte og bidrage med 360.000 tons svarende til et enkelt affaldsforbrændingsanlæg. Biomasse er ikke antaget at levere CCS i nogle af de to scenarier på grund af højere omkostninger.
Men hvordan ser det ud med købere til CO2-kreditterne? Her henviser CONCITO til en hjemmeside CDR.fyi, hvor man kan finde alt om CO2-opsamling globalt set. Forsiden er bemærkelsesværdig, her får man et hurtigt overblik over situationen, se fig. 3.
Man bemærker, hvordan målet for 2050 er opsamling af 10 gigaton/år, heraf har man indtil nu nået 0,3%. Der er brugt 6,7 milliarder dollars på sagen, solgt CO2-kreditter svarende til 29 mio. ton, hvoraf 2,7% rent faktisk er samlet op. Det svarer til knap 800.000 ton, og heri er inkluderet f.eks. biokul-projekter. Så der er lang vej endnu.
Blandt kunderne er Microsoft absolut den største, de har købt kreditter svarende til 22 mio. ton CO2, mens nr. 2 på listen er helt nede på 1,2 mio. ton. Men meget lidt af det er ”leveret” endnu.
Med CO2-opsamlingen er hele klimasagen nået et højdepunkt i absurditet. Der vil blive ofret kolossale summer på sagen, men det vil helt sikkert aldrig nå op på et niveau, der har den mindste indflydelse på atmosfærens CO2-indhold og dermed klimaet.
Danish
At opsamle CO2 fra luften omkring vort lille ørige H. C. Andersen eventyrland, med den megen blæst fra øst og vest, er da helt Gak Gak – også i lyset af det faktum, at vort regnfulde varme Sommervejr kommer med blæsten fra Sydeuropa, nogen gange endda med sand fra Sahara.
Lad os i stedet få et brugbart CIVILFORSVARSBEREDSKAB som kan klare både Snestorm & Naturbrand i Jylland, samt Stormflod & Oversvømmelser ved de danske kystbyer!?
I berlingeren kan man i dag læse følgende:
“Jamie Dimon har i snart 20 år stået i spidsen for en af de største amerikanske banker, JPMorgan Chase, og når han taler, bliver der ofte lyttet.
Senest har han under et besøg i den irske hovedstad, Dublin, talt i formanende toner til de europæiske ledere, fordi han ser Europa miste konkurrencekraft og økonomisk betydning. I talen advarede han ifølge den britiske avis Financial Times de europæiske ledere om, at de har et konkurrenceproblem, og at de er ved at tabe i kapløbet mod de økonomiske stormagter USA og Kina.”
Som nævnt tidligere er man i EU toppen begyndt at forstå, at konkurrenceevnen kan blive et problem, hvorfor planerne om yderligere at øge erhvervslivets administrative byrder overvejes droppet. Samtidigt med dette udskriver landene i Europa betydelige regninger til forsvaret.
Om der bliver penge til overs til CO2 opsamling i større skala skal man nok ikke regne med sådan lige foreløbig.
I 1930’ernes Europa slap man af sted med at vedtage race-love vendt mod mindretal af befolkningerne i en del store lande, så man frit kunne forfølge disse, nu retsløse mennesker, frarøve dem deres ejendom og i sidste ende dræbe dem og på den måde sikre sig, at de aldrig vendte tilbage, når galskaben engang var ovre, for at kræve deres værdier tilbage. Ja, det var anti-jødelovene som blev gennemtrumfet i diktaturstater med Tyskland i spidsen. Når vi bliver ved med at grave disse år frem i medierne hænger det nok sammen med absurditeten, som jo pr. def. mangler rationale …Det kan simpelthen kun forstås gennem det “økonomiske prisme” hvor interesserne afbøjes og synligt adskiller sig i deres “felter”. Klimalovene er absurde, viser det sig nu tydeligere end for få år siden, men de hviler på en falsk præmis der er lige så vanskelig at modbevise, som jødernes chance for at bevise deres totale uskyld i alle de lidelser som Første Verdenskrig havde påført den tyske nation. Men de fik skylden for alle ulykker. Klimaændringer, hvis de overhovedet er usædvanlige, er som Lomborg oftest beviser, til fordel for flertallet på jorden….men..men.. man ved jo aldrig, hvor det kan ende med vandstigninger, tørke…..etc. så lad os tage en forholdsregel, som et stort flertal tror på fordi de tror, at “videnskaben” er i konsensus, og at CO2-udledning er farlig, hvis den fortsætter som hidtil. Der er lagt op til et gigantisk røveri igen, som den, der slipper af sted med løgnen, kan høste fordelen af.
100% enig, men det nytter desværre ikke noget. Vi skal have langt flere af de “rigtige” partier med, før vi kan ændre på tingenes absurde tilstand.
“Deponering på land er billigere end til søs, men der er berettiget tvivl om, hvorvidt deponierne vil være klar inden 2030, da man først nu har påbegyndt forundersøgelserne, og der udestår hele den offentlige godkendelsesproces”
– og der ville utvivlsomt (som syd for den dansk-tyske grænse) fremvokse ‘folkelig modstand’!:
https://keinco2endlager.de/aktuell/
Spørgsmålet er således: Hvor længe vil de politikere (som kalder sig selv ansvarlige) blive ved med at bevilge store pengebeløb til dette nonsens?
Der er jo heller ikke noget nemmere end at spilde andres penge.
Når de så er brugt, opfinder man bare flere afgifter.
Vupti.
Så er der flere penge at hælde ud i kloakken.
Ja, kolossale summer. Skatteydernes penge.
Det kunne være interessant at se en graf over total statsstøtte til såkaldte grønne projekter år for år.