Energipolitik, Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Globale energiforbrug i 2024

Den årlige energistatistik, der tidligere blev udgivet af BP, men nu af The Energy Institute, er blevet offentliggjort for nyligt. Der er ikke så mange grafer, men masser af tal, så man selv kan sammensætte de ting, man gerne vil.

I teksten taler rapporten meget om grøn omstilling og overgang til ”vedvarende energi”. Der er ingen tvivl hos forfatterne om, at vi skal nedbringe forbruget af fossile brændstoffer drastisk og hurtigt for at slippe ud af situationen med klimaforandringer, der giver mere ekstremvejr osv. osv. Men hvordan gik det så med den grønne omstilling i 2024?

Der blev brugt masser af energi i 2024, det totale forbrug slog en ny rekord. Fig. 1 viser fordelingen på de forskellige kilder, her fremgår det klart, at kul, olie og gas, de fossile brændstoffer, dominerer voldsomt.

Fig. 1: Verdens energiforbrug 2024, i exajoule, fordelt på de forskellige kilder. Sol og vind findes under “other renewables”, sammen med geotermi, biomasse, m.v.

Det har så også medført, at udledningerne af CO2 slog nye rekorder i 2024, jfr. fig. 2. Trods kolossale investeringer i vindmøller og solceller, viser det sig, at forbruget af de fossile brændstoffer stadigvæk er stigende.

Fig. 2: Udviklingen i udledningerne af drivhusgasser 1990-2024. Blå er fra afbrænding af fossile brændstoffer, violet fra industriprocesser (f.eks. cement) og metan.

Men rapporten gør sit bedste for at tale den grønne omstilling op. Der er bl.a. medtaget en graf, der viser hvor meget fossil energi vi har undgået pga. grøn omstilling, se fig. 3. Der er sammenlagt tale om en del exajoule, men udviklingen fra 2010 til nu ligner slet ikke det, man ville få ved en hurtig udfasning af kul, olie og gas. 

Fig. 3: Tv: “Besparelsen” i energi (i exajoule) fra fossile brændstoffer, pga. CO2-fri kilder. Bidraget fra sol & vind m.m. er den mørkegrønne kasse i diagrammet til venstre. Da sol og vind producerer elektricitet direkte, kan man indregne en ekstra besparelse i fossilt brændstof, vist ved den stiplede kasse øverst. Th: Udviklingen siden 2010 med forbruget af fossile brændstoffer i sort og “besparelsen” i gråt.

Fig. 4 viser de procentvise andele af de forskellige energikilder vist på fig. 1. Olie, gas og kul udgør 86,6% af energiforbruget, mens de vedvarende tegner sig for 5,5%. De består jo ikke udelukkende af sol og vind, der er også biomasse og geotermi med her.

Fig. 4: Det globale energiforbrug i 2024, jfr. fig. 1, her i procent fordelt på kilder. “VE” omfatter sol og vind, men også andre kilder.

Udviklingen fra 2023 til 2024 viser en stigning i det samlede energiforbrug på 2%. Heraf var 1,3% fossile brændstoffer og knap 0,7% vedvarende energi. Andelen af fossile brændstoffer i den samlede forsyning var således stigende fra 2023 til 2024. Det er jo ikke udtryk for nogen ”omstilling” af energiforsyningen. Man vil i nogle medier se, at den vedvarende energi procentvis steg hurtigere end de fossile kilder, men det er jo ikke i modstrid med ovenstående, da udgangspunktet for den vedvarende energi i 2023 var beskedent, kun nogle få procent af totalen.

De rige lande, medlemmer af OECD, havde et behersket fald i andelen af fossile brændstoffer, mens totalen blev trukket op ikke mindst af lande som Indien og Kina.

Kina fremhæves som et land, hvor der investeres kolossalt meget i solceller og vindmøller, men igen har det ikke gjort det store indhug i andelen af fossile brændstoffer, jfr. fig. 5. I 2024 udgjorde kul, olie og gas 88,2% af energiforsyningen, mens de vedvarende tegnede sig for 5,7%. Fra 2023 til 2024 steg det samlede energiforbrug fra de fossile kilder mere end stigningen i energien leveret fra vedvarende energi, 2 exajoule versus 1,5.

Fig. 5: Som fig. 4, men for Kina alene.

Kina er således heller ikke i nærheden af nogen omstilling til vedvarende energi som hovedforsyningskilden.

Alt i alt må man konkludere, at alle drømmene om ”netto-nul inden for f.eks. 20 år – eller en halvering af brugen af kul, olie og gas inden 2030 netop bare er – drømme.

Del på de sociale medier

8 Comments

  1. Interessant nok så ligger stigningen af fossile brændsler, hos de nationer der presser på for at FN skal promovere klimakrisen og tvinge nationerne over på VE. Og sjovt nok er det de samme lander der tjener kassen på den grønne omstilling.

  2. Jens Hintze

    Den officielle forklaring på, at stigningen i CO2-indholdet i atmosfæren skyldes afbrændingen af fossile brændsler bygger især på, at atmosfærens indhold af 13CO2 er aftaget i forhold til 12CO2.
    https://www.climate.gov/news-features/climate-qa/how-do-we-know-build-carbon-dioxide-atmosphere-caused-humans
    Fossibe brændsler er grundlæggende plantebaserede og i planternes åndehuller frasorteres 13C02 til fordel for 12CO2 grundet forskelle i atommassen.
    Det er baseret på, at masseforskellen mellem molekylerne gør, at 13CO2 i overvejende grad og med større sandsynlighed sorteres fra, når planterne optager CO2.
    I de senere årtier har vi set en øget stratifisering i havet med et varmt overfladelag og mindre opblanding med de dybereliggende vandmasser. Netop i overfladelaget har man målt forhøjet indhold af 13CO2.
    Forklaringen ligger i min verden lige for. Over de seneste fire årtier er vindhastigheden aftaget med ca. 24 % (DMI beregnet gennemsnit for danske landstationer) svarende til, at vinden har mistet 55 % af sit energiindhold. Dermed har vinden ofte ikke styrke til at opretholde den vinddrevne overfladestrøm og sikre rotation i vandsøjlen. Dermed forklares de stigende overfladetemperaturer, som stadig efter den seneste El Nino ligger ganske højt. Årsagen til den stigende koncentration af 13CO2 i havets overfladelag og den aftagende mængde 13CO2 i atmosfæren kunne jo så tænkes, at det store fald i vindens styrke giver længere perioder med meget stille vejr, hvor 13CO2 må forventes med større hyppighed, at synke til havoverfladen og derfor falde ud af atmosfæren.
    Havets optag af CO2 har yderligere en sammenhæng med vindhastigheden, der følger en potensfunktion med eksponent på 1,675. Er vindhastigheden derfor aftaget med f.eks. 7 %, så er faldet i havets optag af CO2 aftaget ca. 11 % og der sker en ophovning af CO2 i atmosfæren.
    Hvis det er tilfældet, så holder den gængse forklaring på stigningen i atmosfærende indhold af CO2 ikke, og ligeledes vil betydningen af den lavere vindhastighed for den målte temperatur, fordampningen, skydækket m.v. betyde, at klimavirkningen af CO2 er fejlberegnet.
    Samfundet og især EU er derfor på vej i den helt gale retning baseret på fejlslutninger omkring klimaet.

    • Hugh Sharman

      My Heavens, Jens Hintze! What a fascinating commentary! 😂!

      Can you kindly sent us all “climate realists”) your source of this information, please? I have just sent out an email to Søren and many friends, colleagues, energy specialist experts and ex-employers, around the World, who, I am sure, will be fascinated/intrigued by your deep knowledge.

      I would be very pleased and flattered to forward this email to you! My own, email address (in Denmark) is sharman@incoteco.com. IMHO, net zero energy policies are fast-bankrupting all the citizens of Europe, especially the founding Nation of the Industrial Revolution, my very own, and fast impoverished (bankrupt) United Kingdom

    • Mikael Thau

      Hej Jens
      Interessante betragtninger. Vurderinger baseret på kulstofs C12 og C13 isotoper er komplekst. Fordelingen af disse isotoper i vores omgivelser og i fossiler kan give os megen viden. Du nævner at der i fotosyntesen foregår en foretrukken optagelse af C12 over C13, hvilket kaldes isotopfraktionering. En lignende, men modsat isotopfraktionering foregår når CO2 udveksles mellem atmosfæren og havet, således at C13 optages i et større omfang end C12. Om denne fraktionering øges med nedsat vindhastighed ved jeg ikke, men er selvsagt et interessant emne at følge op på.
      Havets “præference” for C13 CO2 er dog velkendt og ses f.eks. ved analyse af fossilt biologisk materiale, hvor landdyr indeholder forholdsvis mindre C13 sammenlignet med marine dyr.
      Når klimaforskere vurderer på det stigende forhold mellem C12/C13 i atmosfæren, som så kædes sammen med menneske udledt CO2, kan dette måske være derfor Sebastian Mernild for åben skærm påstod at 99% af klimaforandringerne gennem de sidste 150 år var forårsaget af menneskets aktiviteter. Et postulat der synes ignorant overfor klimaets udvikling gennem de sidste 3000 år på den nordlige halvkugle. Ret skuffende af en mand, hvis fagområdet er netop klimaet.
      Jeg tror vi alle skal passe på med at drage forhastede slutninger baseret på isotopfraktionering.

  3. Hugh Sharman

    Thank you so much, Søren. But in my mind, you are far too kind to the completely, almost criminally irresponsible liars that have high-jacked the Energy Institute, of which I have been a member since the 1980s. I will get back again on this subject. Keep up your good work!

  4. Bastardo

    Kineserne er nogen grissebasser. Boykot ALLE kinesiske varer.

    • Ole ørsted

      Jo, men de har ikke samme ekstreme overforbug pr. indbygger som vi danskere som skulle bruge 4 jordkloder hvis alle var nogle svin som os. Puds spejlet!

      • Søren Hansen

        Ideen med de 4 jordkloder er på linje med tankerne om “Planetære Grænser” (jfr. dagens opslag), og dermed noget teoretisk sludder. Et væsentligt bidrag til “jordkloderne” kommer fra en beregning over hvor meget CO₂, vi kan “tillade” os at udlede årligt, det er ikke ret meget, og vi får hurtigt brugt “kvoten” op. Men det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*