Skal vi alle sulte?

Når klima-relateret forskning når frem til resultater, der er ”værre end forventet”, er det udtryk for at forskerne er godt tilfredse. Jo værre jo bedre, hvis man gerne vil have en hurtig grøn omstilling. Tilsvarende når forskerne er ”bekymrede” over én eller andet forudsigelse hentet frem fra computernes dyb, så betyder det som regel at de er ”begejstrede”. Større problemer, mere bekymring, mere forskning, flere bevillinger osv.

For et par uger siden udkom der igen, igen, en bekymret artikel, Hultgren et al., der kigger på den forventede landbrugsproduktion i en fremtidig varmere verden. Som noget nyt har man både set på indflydelsen af temperatur og nedbør, men også på hvad tilpasning fra landmændenes side vil bidrage med til at modvirke de dårlige resultater. Man har analyseret seks forskellige afgrøder i hele 12658 regioner, og derefter lagt alle tallene sammen. Det ser naturligvis ikke godt ud:

Vi har beregnet, at den globale produktion vil falde med 5,5 x 10¹⁴ kcal årligt pr. 1 grads stigning i den globale temperatur (det svarer til 120 kcal pr. person pr. dag, eller 4,4% af den anbefalede mængde pr. grad). Vi forventer at tilpasning og økonomisk vækst vil reducere tabet med 23% i 2050 og 34% ved århundredets afslutning.

Udgangspunktet er naturligvis det forkætrede RCP8.5-scenarie, der jo for længst har kunnet afvises som urealistisk. Her taler forfatterne om 4 graders temperaturstigning frem til år 2098, så man kan gange tabet op, svarende til 480 kcal/person eller næsten 20% af det daglige behov.

Der er dog også regnet på RCP4.5-scenariet, der nok vil være lidt tættere på sandheden, og her ser det selvfølgeligt ikke så slemt ud.

Artiklen er i sig selv ikke så lang, men en masse af materialet er gemt af vejen i filer med ”Supplerende information” og ”Udvidede data”. Her vil vi i det følgende lade mediet Climate Sceptisicm (”CS”) være vores førerhund gennem moradset af tal og grafer.

Ifølge artiklen ser det jo slemt ud, f.eks. for hvede, hvor nedgangen i produktionen ved århundredets slutning er vist på fig. 1. USA vil blive hårdt ramt, med en halvering af udbyttet, til gengæld vil man kunne dyrke hvede i Mongoliet og helt oppe ved Kirkenes i Nordnorge!

Det er naturligvis for RCP8.5-scenariet, hvis man vil se et tilsvarende billede for RCP4.5, skal man dykke dybt ned i de ”Udvidede data”. Her ser det jo ikke nær så slemt ud, jfr. fig. 2.

CS interesserer sig nu for hvad Hultgren et al. har at sige om indflydelsen fra det stigende CO₂-indhold i atmosfæren, der jo indtil nu har bidraget i væsentlig grad til forøgede høstudbytter.

I artiklen kan man finde en kort passus om emnet. Her kan man læse, at det er svært at bedømme effekten af CO₂-”gødskningen”, men det bedste bud er, at den vil reducere tabene i år 2100 med 5-9,5 procentpoint, så den ændrer ikke på hovedkonklusionen.

CS har søgt i det supplerende materiale og fandt her tabellerne gengivet som tabel 1 og 2. Her kan man til højre under hvert slutår “(c)” se resultater for tabene, når man indregner en effekt af den stigende mængde CO₂. Tabel 1 er for det urealistiske RCP8.5-scenarie, mens tabel 2 nok snarere afspejler virkeligheden, som man kan forvente den.

Det interessante ved begge tabeller er de enorme usikkerheder, der er på tallene. De har alle mindsteværdier for udviklingen, der er mindre end nul, men der er mange, hvor maksimalværdierne faktisk er positive; i stedet for et tab er der tale om en gevinst, dvs. et større høstudbytte. Som eksempel kan vi kigge på RCP4.5-tallene for alle afgrøder i 2098, inkl. effekten af CO₂ (tabel 2 nederst th). Her ligger resultaterne fra -25,9 til +17,8 og ”gennemsnittet” er så -5,9. Generelt må man sige om den slags usikkerheder, hvor intervallet løber gennem nul, at det mest sandsynlige resultat også er nul – eller at man slet ikke kan sige noget om situationen.

Men selvom vi tager tallene for gode varer, er tabet i høstudbyttet under realistiske omstændigheder og CO₂ medregnet kun på de 5,9%. Det ville næppe være den store katastrofe, da man f.eks. kunne modvirke effekten ved at reducere det kolossale madspild og tab af fødevare i leveringskæderne, som vi døjer med i dag.

Men så ville der jo ikke være nogen sensationelle resultater at udbasunere!

Undertegnede faldt i øvrigt over en anden finurlighed i tallene, se tabel 3. Her ser det ud som om, at høstudbytterne bliver lavere, hvis landmændene forsøger at modvirke følgerne af temperaturstigningen. Hvis resultatet af tiltagene bliver dårligere, mon så ikke de pgl. jordbrugere hurtigt ville stoppe aktiviteterne igen? Men i en rapport som denne, er der jo tale om resultater, der spyttes ud af en computer, og den er selvfølgeligt ligeglad.

Konklusionen må atter en gang være, at der blev blæst alarm, forskerne var bekymrede, men der er ingen grund til at vi andre skulle være det, og vi skal i hvert fald ikke kaste os ud i nogen grøn omstilling pga. det her.