I medierne har man for nyligt kunnet læse om en stor rapport, der netop er udgivet af en international organisation, The International Panel on the Information Environment, IPIE, ”Det internationale Panel vedr. Informations-miljøet”. Rapporten har titlen (oversat) ”Pålidelighed af information om klimavidenskaben: Et systematisk overblik”.

En af forfatterne er dansker, en Klaus Bruhn Jensen, kommunikations-professor ved Københavns Universitet, og han udtaler sig beredvilligt til medierne, her DR.dk, hvor han kalder situationen for en misinformationskrise:
– Det er en rapport, der sætter en streg under situationens alvor. Der er grund til at være ganske voldsomt bekymret. Vi står midt i en forværret klimakrise, samtidig med at vi står i en misinformationskrise, hvor politikerne, befolkningen og mediebilledet ikke kan overskue mængderne af vildledende materiale i omløb, siger Klaus Bruhn Jensen.
Men kan man klart dokumentere, at de falske informationer har ført til, at færre klimainitiativer er ført ud i livet? [spørger journalisten]
– Næsten 200 lande har skrevet under på Paris-aftalen, men [har] alligevel slet ikke gjort nok, [og så] må konklusionen være, at den information, beslutningstagere og borgere har fået, enten ikke er forstået korrekt eller simpelthen har været forkert, siger han.
Også engelske The Guardian holder sig ikke tilbage:
Omfattende misinformation om klimaet ændrer krisen til en katastrofe, ifølge forfatterne til en ny rapport.
Den konkluderer, at tiltag vedr. klimaet bliver forhindret og forsinket af falsk og vildledende information, der kommer fra de store energiselskaber og højrefløjspolitikere.
Forfatterne fandt, at klimabenægteri havde udviklet sig til kampagner, der var fokuseret på at så mistanke om løsningerne, f.eks. de ukorrekte påstande om, at vedvarende energi førte til det nylige massive strømsvigt i Spanien.
[FN] opfordrede til at misinformation … skulle gøres kriminel. [Klaus Bruhn] Jensen tilføjede: ”Vi har omkring fem år til at halvere vores udledninger, og indtil 2050 før vi skal være kulstof-neutrale. Uden den rigtige information når vi ikke i mål. Så ændringen af klimakrisen til en klimakatastrofe er mulig, hvis vi ikke får tacklet problemet med ærligheden af klima-informationen.
Den omtalte rapport fra IPIE er på 129 sider og noget tung læsning. Den indleder med at slå situationen vedr. klimaet fast:
Klimaforandringerne udgør en trussel mod vores eksistens, både menneskehedens på længere sigt og biodiversiteten. Der er næsten en 100% videnskabelig konsensus om, at menneskeskabte udledninger, fra kul, olie og gas, industriel produktion, intensivt landbrug, automatiseret transport og andet menneskeligt samspil med naturen – er nøglen til en accelererende klimakrise.
Her henvises til to ret tilfældige kilder, men derefter ophører enhver tvivl om, hvorvidt der er en klimakrise, eller om der evt. er problemer med at gennemføre en grøn omstilling. Udtryk for begge dele vil klart være benægteri.
Rapportens forfattere gør det hele endnu nemmere for sig selv, fordi deres værk er et sammendrag af en stribe af andre forskeres arbejde. Man har brugt computere til at finde de relevante artikler ved hjælp af søgeord, der skulle både stå noget om ”klima” og ”misinformation” og derefter blev artiklerne udsat for endnu en sortering, således at man til sidst endte med godt 300, der så danner grundlaget for rapporten. Undervejs henvises der til alle 300.
Rapporten analyserer sig frem til følgende hovedpunkter:
- HVEM er det, der spreder misinformation?
- HVAD er det, de siger?
- HVILKE medier bruger de?
- TIL HVEM kommunikerer de?
- HVILKEN EFFEKT har det?
- HVORDAN kan det løses?
Der spekuleres meget i, at misinformationen primært har sit udspring i de store energiselskaber bag udvindingen og salg af kul, olie og gas. Alle os andre ”klimabenægtere” er på én eller anden betalt herfra.
Men der er også politiske hensyn, f.eks. i USA:
Mens det Demokratiske Parti har erkendt hastværket med klimahandling, har Republikanerne gjort brug af forskellige modforholdsregler, herunder benægtelse af klimaforandringerne, undergravning af klimaforskere og klima-forkæmpere, og afvist globale løsninger på klimaforandringerne. En sammenligning af deres udtalelser viser, at demokraterne fremlagde videnskabelige fakta, mens republikanerne byggede på anekdoter og fortællinger.
Det er jo en interessant udlægning. Demokraterne med Joe Biden i spidsen efterplaprede ukritisk de værste påstande fra klimavidenskaben og fortalerne for grøn omstilling. Her er der i den nuværende amerikanske regering en grundlæggende sund skepsis over for alle visionerne om energisystemer baseret på solceller og vindmøller. Men Jensen & Co. kan kun betragte det som ”benægteri”.
Om de klimakritiske tænketanke, hvoraf kun The Heartland Institute bliver nævnt ved navn, kan man læse:
Nogle tænketanke og interessegrupper har brugt fremgangsmåder som anvendelse af ikke-fagfællebedømt litteratur, yderligtgående resultater og en fejlfortolkning af korrekte forskningsresultater for at benægte menneskeskabte klimaforandringer.
Det er jo noget griseri, men det er i høj grad metoder, der bestemt ikke er fremmede for klimaforskningen selv. Tænk på hele Sammenkædningen (Attribution), der gør en dyd af at rende på markedet med ”hurtige” resultater, der ikke er fagfællebedømte og i praksis rent gætteri. Andre aktører manipulerer med temperaturer, både i fortiden og nutiden og fremfører påstande om ekstremvejr, der ingen basis har i statistikkerne. Ved Jensen ikke noget om det, eller lader han bare som om?
Rapporten skelner mellem dem, der er skeptiske over for selve tanken om menneskeskabt global opvarmning, og så folk, der er skeptiske over for løsningerne, dvs. den grønne omstilling. Men vi må forstå, at de begge er lige skadelige for sagen.
I et øjebliks klarsyn kommer forfatterne pludseligt ind på, at noget misinformation faktisk kan stamme fra klimaforskerne selv:
Misinformation kan også komme fra videnskaben selv, i det man må kalde videnskabelig uredelighed. Forskningen har opdelt den slags misinformation i varianter som overdrivelse, skævvridning pga. tidsskrifternes krav, fejlciteringer, travlhed med offentliggørelse og videnskabelige bobler, der begrænser udsynet.
Bl.a. her på siden har vi givet utallige eksempler på de her nævnte fænomener, men meget af det søges retfærdiggjort ved at henvise til, at klima-sagen er så vigtig, at det er acceptabelt.
Rapporten kommer så ind på, hvad der kan gøres, man kigger på censur på de sociale medier og ”faktatjek”, men begge dele har deres problemer. Bedst vil det være, at der simpelthen kommer lovgivning mod misinformation og retsforfølgelse af de formastelige, der overtræder lovene. EU har jo gjort adskillige tilløb til noget i den retning, men det er jo svært – da der i sidste ende igen er tale om censur.
FN har samtidigt puslet med ideer om, at adgangen til præcis og pålidelig information om klimaforandringer skal gøres til en menneskerettighed. Således bliver regeringerne pålagt at samle og udbrede informationer om klimaforandringerne og deres følger for menneskene. Set i det lys kunne man f.eks. anklage de store energiselskaber for at have skjult relevante informationer og dermed gjort sig skyldige i forbrydelser mod menneskeheden.
Der står mange tilsvarende uhyrligheder i rapporten (plus en masse tomgang), men pludseligt skærpes læserens opmærksomhed. Der bliver talt om ”elefanten i rummet”. Er det klimamodellernes fallit eller sol og vinds upålidelighed, der skal på bordet? Desværre nej, det drejer sig om, at næsten alle de gennemgåede artikler stammer fra de rige lande, se fig. 1, og dermed kniber det med ”inklusionen” af de fattige. Så her er der grundlag for mere forskning!

Det må vist være nok for nu. Lad os her til sidst kigge på et lille praktisk eksempel:
Det store strømsvigt i Spanien blev nævnt. Det undersøges stadigvæk, hvad det var, der direkte forårsagede, at forsyningen brød sammen. Det er jo af interesse at vide, hvis man gerne vil undgå en gentagelse i fremtiden. Hvad nu hvis det viste sig, at årsagen var et udfald af en stor solcellepark, enten af tekniske årsager eller fordi ejerne slog cellerne fra pga. meget lave strømpriser? Det ville jo være et faktum, men kunne samtidigt udlægges som information, der kan undergrave den grønne omstilling. Må den så komme frem i lyset?
Og mindre dramatisk, der er allerede en bred forståelse af, at driften af det spanske elnet var for sårbar i tiden op til svigtet, fordi der var meget få kørende elværker i drift, med deres stabiliserende generatorer. Skal den oplysning også holdes hemmelig, således at vi kan gentage fejlen en anden dag i et andet land? Strømsvigtet i Spanien kostede elleve menneskeliv og milliarder i økonomiske tab. Er det mindre vigtigt end frygten for ”misinformation”?
Klimavidenskaben er en mærkelig ting.
Det er ret forståeligt at det er en “kommunikations-professor” der på, ret aggressiv vis, er i front for “klimasagens” overlevelse. Skræmmekampagner og overdrivelser ang. menneskenes ansvar for klimaets udvikling er i dag brødgivende for millioner verden over. Der er enorme “interesser” bundet til en sag med et uhyre risikabelt udfald. (at der ingen klimakrise er) Så jeg tror faktisk den egentlige (klima) angst bunder i udsigt til arbejdsløshed og prestigetab for alle dem der må søge nye græsgange med deres altomfattende budskab: “Vi mennesker må stoppe op med alle vore “aktiviteter” som bringer forstyrrelser og uligevægt i stofomsætningen og naturens evige orden”
Der udgives mange rapporter i klimaets navn. Herværende rapport tror jeg ikke får den store betydning. Hertil har den vestlige verdens beslutningstagere alt for travlt med andre tiltag, som alt andet lige næppe vil være til gavn for klimaet.
Når talen går på misinformation, så har parterne vist ikke ret meget at lade hinanden høre. For at bruge et kendt udtryk så peger Klaus Bruhn Jensen på klimaskeptikernes splint i øjet, men kan ikke se bjælken i klimafolkets øjne.
Jeg husker stadigt den tv udsendelse, hvor selveste Sebastian Mernild påstod at 99% af udviklingen i klimaet sker på grund af menneskelig aktivitet. Det vil sige at eksempelvis solen jf. Mernild maksimalt har haft 1% indflydelse. Det kunne være interessant at se Mernild gøre rede for det. For slet ikke at tale om med hvilken sandsynlighed hans postulat fremføres.
Galileo Galilei argumenterer for Nikolaus Kopernikus’ lære, og det var derfor, han blev idømt husarrest. Det tog vel 400 år inden Vatikanet anerkendte Galilei. Det kommer forhåbentlig ikke til at gå ligeså lang tid inden FN – og den danske regering – anerkender Henrik Svensmark og andre, der finder forklaringen på klimaændringer i vort eget solsystem. Kopernikus satte solen i centrum og det er også solsystemet, der driver de cykliske forandringer i klimaet.
Masser af ustabil strøm fra sol og vind gør hele el-forsyningssystemet ustabilt som et korthus, der kan brase sammen, så snart det skal være. Både meget høje og meget lave el-priser er tegn på at systemet er tæt på at kollapse.
Som FN selv siger: “We own then science”.
Tak for kaffe.
Som alt andet politisk propaganda, har klima-hysteriet intet at gøre med vejr og klima, men kun et skridt på vejen til at opfylde alle magthaveres inderste drøm:
Total magt over befolkningen, og fuldstændig lydighed uden den mindste modstand.
Ligesom i Nordkorea.
For at opnå dette er alle metoder tilladt.
Bare se hvordan f. eks. England er på vej hen.
Den mindste forkerte ytring mod staten, og man bliver smidt i hullet.
Enhver politikers ønskedrøm.
Aldrig før i verdenshistorien har der været så mange mennesker på jorden, der så systematisk har været fyldt med så meget løgn i så lang tid, som tilfældet er med den påståede klimakrise.
Årsagen til blackout i Spanien er offentliggjort og resultatet er frit tilgængeligt på internettet.
Blackout havde intet med udfald af solcelleanlæg at gøre, derimod indgår blandt andet dårlig planlægning. Læs selv videre på sagen.
Du må da gerne give et link til dér, hvor du mener at sagen er “afgjort”. Det har jeg ikke set noget om. Artiklen her handler i øvrigt ikke om strømsvigtet i Spanien, det nævnes til sidst som tænkte eksempler – uden at tage stilling.
Her er hvad ChatGPT er kommet frem til:
Ja, det er korrekt. Den spanske regering offentliggjorde i midten af juni 2025 en ikke‑fortrolig udgave af sin officielle rapport om blackout’et den 28. april, som grundigt dokumenterer årsagerne og kan læses frit online
Ifølge rapporten var hovedårsagen:
En overspænding (overvoltage) i elnettet, der udløste en kædereaktion af beskyttelsesmæssige afbrydelser på tværs af Spanien og Portugal
Rapporter fra den spanske miljøminister Sara Aagesen beskriver en “multifaktorial” systemfejl med manglende evne til dynamisk spændingskontrol, delvis fordi ikke alle konventionelle generatorer var til rådighed, og nogle udløste ukorrekt
.Både elnetoperatøren Red Eléctrica (REE) og private elproducenter får delvist ansvar: REE for manglende planlægning i forhold til backup‑kapacitet, mens flere producenter fejlede i at absorbere den reaktive power og koblede fra for tidligt
Rapporten udelukker en cyber‑ eller sabotage‑årsag og peger i stedet på tekniske og planlægningsrelaterede udfordringer i et elnet, der i stigende grad er afhængigt af vedvarende energi .
Tekniske hovedårsager:
Lav systeminerti
Grøn energi som sol og vind leverer strøm via invertere og bidrager ikke med den samme “fysiske træghed” (inerti) som store, roterende turbiner fra kul, gas og atomkraft. Det gør nettet langt mere følsomt for ubalancer og spændingsudsving.
Manglende spændingskontrol
Systemet manglede tilstrækkelig reaktiv effekt og spændingsstabilisering, fordi flere konventionelle anlæg (der normalt klarer det) enten var ude af drift eller ikke reagerede korrekt.
Automatiske beskyttelsessystemer slog fra for hurtigt
Flere vedvarende energikilder og batterier koblede sig fra nettet, da spændingen faldt, hvilket forværrede problemet dramatisk (såkaldt “cascading disconnection”).
Overmodig netplanlægning
Elnetoperatøren REE havde ikke planlagt tilstrækkelig redundans og havde ikke tvunget producenter til at stille spændingsstøtte og backup-kapacitet til rådighed.
Rapporten siger ikke, at grøn energi i sig selv var skyld i nedbruddet — men at overgangen til grøn energi blev håndteret teknisk og operationelt uforsvarligt. Det er altså ikke energitypen, men manglen på robust integration af den, der er problemet.
Link til rapporten:
https://d1n1o4zeyfu21r.cloudfront.net/WEB_Incident_%2028A_SpanishPeninsularElectricalSystem_18june25.pdf
Der er vel ingen her, der har sagt at solcellerne og vindmøllerne direkte var skyld i udfaldet, selvom de ifølge rapporten bidrog kraftigt ved at koble sig fra på stribe i de sidste kritiske minutter.
Men spørgsmålet er jo stadigvæk, om et system, der i den grad er opbygget som et kludetæppe, nogensinde kan bringes til at fungere fornuftigt. Netop pga. sol og vinds upålidelighed har Spanien udbygget med højspændingskabler på kryds og tværs i landet. Det hjælper på situationer, når der lokalt er mangel på strøm, f.eks. fordi vinden er løjet af – men omvendt betød det så også at hele landet blev trukket ned i mørket, da det gik galt.
Rapporten er interessant – men også skræmmende læsning. Hvad har vi gang i med vores elforsyning?
Udvikling afstedkommer altid bekymringer over om det nu er godt nok.
Der er i dag integreret enorme mængder af VE i flere landes VE uden det har afstedkommet skæmmende blackouts. Min ikke ingeniør kunsten med reguleringsteknik er så vel forstået og kontrolleret, at vi kan sove ganske roligt?
Problemet med elforsyningen er, at det ikke er nogen naturlig teknisk og økonomisk udvikling, der har drevet omstillingen, men derimod politiske ønsker baseret på en tro om klimaet. Spurgte du de involverede elteknikere, så er det absolut ikke deres drømmescenarier, de skal kæmpe med hver dag. Læs her og bliv klogere: http://www.pfbach.dk/