Det er interessant at følge med i, hvordan overbevisningen om ”klimakrisen” gør, at alle normale hensyn til kendsgerningerne i virkeligheden kan fraviges. Uanset hvor tosset en påstand er, vil den gladeligt blive viderekolporteret af medierne, bare den er med til at puste til klima-alarmen. Det hænger måske sammen med ideen om ”konsensus” i videnskaben, således at det slet ikke mere behøves, at vi diskuterer, om situationen nu også er så slem, som man gerne vil have offentligheden til at tro.
Men uanset hvor nagelfast en teori måtte være, burde det ikke berettige, at man griber til usandheder eller forvrængede budskaber i dens tjeneste. Netop hvis den er tæt på sandheden burde behovet for den slags krumspring være meget mindre.
Men med klimaet forholder det sig omvendt. Trods al snak om ”afgjort” videnskab og ”konsensus”, så er der åbenbart et udtalt behov for at understøtte sagen, og her griber man gerne til de vildeste påstande. Tænk på snakken om ekstremvejret, der trods al statistik hævdes at være blevet forværret af ”klimaforandringerne”. Tænk på isbjørnene, der står foran udryddelse. Tænk på den ”accelererende” afsmeltning af iskappen på Antarktis, hvor faktum er, at den har været stort set stabil i mange år, og endda let voksende i de seneste år. Osv.
Her følger et par eksempler fra den senere tid, hvor naivitet, uærlighed og foragt for offentligheden mødes i en uskøn blanding.
Afsmeltning af havis
En britisk musiker, Sarah Smouts, har været på en ekspedition til Svalbard sammen med en flok andre kunstnere, formålet var at opleve ”klimaforandringerne” på egen krop. Smouts spiller cello og den arktiske vind kunne åbenbart få instrumentet til at give lyd fra sig. BBC, Storbritanniens svar på Danmarks Radio, skriver henført om begivenheden:
Musikeren og digteren tilbragte 16 dage ombord på et specialudrustet skib i den norske øgruppe Svalbard og oplevede temperaturer på -15 grader celsius.
Hun sagde, at hun så klimaforandringerne med egne øjne, da ”isen begyndte at slå revner, et større stykke brækkede af, og vi måtte skynde os tilbage til skibet; det var ikke mere sikkert at opholde sig på det flydende stykke is.”
Nu lyder minus femten grader jo temmelig koldt for årstiden, men det er påstanden om isens revner, der skulle være tegn på ”klimaforandringer”, der er helt forfejlet. Isen omkring Svalbard bryder jo op hver sommer, normalt er øgruppen isfri i juli til september. Så Smouts har set det samme, som vi ser, når sneen smelter i Danmark, det har intet med klimaforandringer at gøre. Men BBC holder sig naturligvis ikke tilbage. Her kommer ikke så meget som et lille pip om vrøvlet.
Det minder undertegnede om de aktivister, der ofte valfarter til Antarktis for med egne øjne at se ”afsmeltningen” af iskappen. Her besøger de Den Antarktiske Halvø, der rager langt op i Atlanterhavet, og hvor spidsen er længere væk fra Sydpolen, end Island er fra Nordpolen.
Temperaturrekorder
Specielt det engelske DMI, Met Office, er til stadighed leveringsdygtig i nye ”temperaturrekorder”, der skal illustrere den globale opvarmning. Herom har vi skrevet flere gange, og bl.a. nævnt det faktum, at størstedelen af Met Offices målestationer er så hårdt ramt af byvarmen, at de reelt er uegnede til at indsamle data om temperaturen.
Nu er der endnu en interessant vinkel på sagen. I 1990-erne overgik Met Office til elektroniske målere i stedet for de gamle kviksølvtermometre. Det har vist sig at gøre en betydelig forskel på måleresultaterne. Et kviksølvtermometer reagerer forholdsvis langsomt på ændringer i temperaturen, der kan måske gå et minut eller lidt mere. Det gør jo ikke nogen forskel, hvis man skal bruge temperaturerne til klimaformål. Normalt ville man for at få en døgntemperatur registrere dagens højeste temperatur og nattens laveste og derefter tage gennemsnittet af de to.
Der sker imidlertid det, at specielt i byvarme-omgivelser kan der komme pludselige toppe i temperaturen, ofte fra kunstige kilder. Toppene er ganske kortvarige, under et minut, og ville således ikke blive opfanget af kviksølvtermometrene.
Men de nye elektroniske målere giver resultater sekund for sekund, og da man stadigvæk registrerer dagens højeste temperatur, vil sådan en top slå igennem og blive til tallet for den dag. Det er reelt et stort problem. Fig. 1 viser en sådan kurve, fra Heathrow Lufthavn, der er en af de værre, hvad byvarmen angår. Man ser, at de målte maksimum-temperaturer mange af dagene reelt er falske, de kommer fra sådanne pludselige og kortvarige toppe, der kan være over 2 grader højere end temperaturerne umiddelbart før og efter. Det har jo så tydeligt ikke noget med klimaet at gøre.
Men det betyder, at i forhold til for 20-30 år siden ser Storbritannien ud til at være blevet meget varmere, og rekorderne står i kø. Godt for sagen, men grundlæggende uhæderligt og uacceptabelt
Danish
Det er ukorrekt, at mediernes formidling af klimaforandringer konsekvent ignorerer kendsgerninger.
[Forkortet af red.]
Ramon, du spilder din tid med lange indlæg her.
Jeg tror at de officielle løgnenyhedsformidlere efterhånden har fundet ud af at folk ikke har noget imod varmere somre, så de er begyndt at vende det hele på hovedet nu, i håb om at nogle så gider at læse det.
Således TV2 s overskrift i går:
Klimaforandringerne kan gøre Danmark koldere!
Det er da noget nyt.
Men det virker da noget mere truende end varmere somre, og sælger måske så bedre.
Det skal siges at jeg altid kun læser overskrifterne, da jeg ikke kan holde alt deres manipulerende politiske korrekthed ud, så ved derfor ikke hvad deres propaganda gik ud på i detaljer.
Blot en ide. Indenfor procesteknik anvendes PID regulering for at dæmpe kortvarige fluktureringer således at man kan få en rolig styring af processen. Jeg er sikker på at det er muligt, hvis ønsket, at undgå den i figur 1 viste støj.
Faktisk vil jeg forvente at Heathrow også er i stand til vise målingerne i figur 1, hvor disse kortvarige toppe er filtreret fra. Men det er måske ikke så interessant.