Et nyt juridisk lavpunkt

I juni 2021 blev det nordvestlige USA ramt af en voldsom hedebølge. Den varede kun i få dage, men der blev slået nye temperatur-rekorder, og der var endeløs snak om ”klimakrisen” efterfølgende. Hedebølgen var dog ikke uden fortilfælde, det er et velkendt fænomen på de kanter. En kølig sagkyndig, Cliff Mass, kunne fortælle, at hedebølgen formentligt kun blev maks. en grad varmere, end den ville have været uden den globale opvarmning. Én grad rykker jo ikke rigtigt noget.

Vores venner fra World Weather Attribution, WWA var selvfølgeligt på banen med deres ”analyse”, der viste, at hedebølgen ville have været stort set umulig uden den globale opvarmning og klimaforandringerne. Det er lidt mærkeligt, da deres klimamodeller slet ikke er fintmaskede nok til at kunne simulere begivenheden. De har da også siden trukket lidt i land, og nøjes nu med at konstatere, at hedebølgen er ”uforklarlig”. Ja, uforklarlig, hvis man er 100% forblændet af CO₂ som den eneste kontrolknap i klimaet, men folk som Cliff Mass har ikke svært ved at forklare fænomenet.

Hedebølgen kom ikke spor uventet. Meteorologerne kendte til de forhold, der skabte den, og der var flere dage i forvejen udsendt varsler i medierne.

Men så var der den ældre dame, der kørte en tur på 150 km for at besøge sin læge. Bilens aircondition virkede ikke, og damen kørte så i varmen med vinduet rullet ned. Hun var svækket efter en nylig operation, og på tilbagevejen gik det galt. Varmen gav øjensynligt hende et ildebefindende og fik hende til at køre ind til siden og parkere bilen. Herefter fik hun hedeslag og døde i bilen. Der gik lang tid, før der blev slået alarm, og nogen kunne komme hende til hjælp. Det var en meget tragisk begivenhed.

Imidlertid er der nu netop påbegyndt et forsøg på at misbruge tilfældet på det groveste. Damens datter har – hjulpet af smarte advokater – stævnet en række olie- og gasselskaber, Exxon Mobil, Chevron, Shell, BP, ConocoPhillips, Phillips 66 og Olympic Pipeline Company, et datterselskab til BP. Det er en civil retssag, men selskaberne anklages for direkte at være skyld i den gamle dames død.

Begrundelserne er de sædvanlige. Udledningerne af CO₂ har ifølge et overvældende flertal af klimaforskere medført den globale opvarmning, der forårsagede hedebølgen. Olieselskaberne har produceret de brændstoffer, der i sidste ende førte til udledningerne. Olieselskaberne har solgt produkterne, selvom de i årtier har vidst, at CO₂-en ville føre til global opvarmning – og de har endda forsøgt at fortie de kendsgerninger for offentligheden.

Der forlyder ikke noget om et krav om erstatning, formålet er vel i første omgang bare at få selskaberne dømt som skyldige. Derefter kan pengene begynde at rulle.

Selskaberne har været uvillige til at kommentere på dette tidlige tidspunkt, men Chevrons advokat udtalte følgende:

At udnytte en personlig tragedie til at fremme politiske klima-sagsanlæg er imod loven, videnskaben og almindelig sund fornuft. Retten bør placere dette sagsanlæg, langt ude som det er, på listen over totalt ubeføjede klima-søgsmål, som domstolene allerede har afvist.

Set med traditionelle juridiske briller er det ikke nogen god sag. Normalt skal man kunne påvise en direkte sammenhæng mellem kædens led, og her er der mange. Retten skal nu påvise, at de sagsøgtes ansvar gør sig gældende hele vejen igennem kæden, der består af: Udvinding og salg af olie og gas. Kundernes brug af produkterne og udledninger af CO₂. CO₂-ens indflydelse på den globale temperatur. Den globale temperaturstignings indflydelse på ekstremvejret – og her er det jo ikke nok bare at hævde, at hedebølgen blev ”lidt værre”.

Der var jo sagen med bonden fra Peru, der mente, at hans landsby var i fare for oversvømmelse pga. smeltende gletsjere, og derfor stævnede han det tyske energiselskab RWE. Her fandt retten for ganske nyligt, at sammenhængen var for spinkel, og afviste sagen endegyldigt.

I tilfældet med den ældre dame, der døde af hedeslag, er sammenhængen også meget spinkel. På én eller anden måde havde hun jo også selv et ansvar i sagen. Myndighedernes varsler om hedebølgen var tydelige, præcise og upåklagelige. Med dårligt helbred og en defekt aircondition vælger damen alligevel at køre de 150 km ud i varmen til sin aftale.

Under alle de omstændigheder fortoner energiselskabernes ansvar sig, og enhver fornuftig domstol ville afvise sagen. Men hele det juridiske cirkus, vi er vidner til i disse år, gør den slags totalt uforudsigeligt. Ét er sikkert, dømmes selskaberne som ansvarlige for dødsfaldet, helt eller delvist, vil det åbne for en flodbølge af retssager. Så er klimapolitikken ikke mere i hænderne på politikerne eller videnskaben – men derimod vil den blive styret af retssystemet, hvor de medvirkende jurister udmærker sig ved ikke at have nogen brugbar indsigt i klimaet.