Vores gamle ven Willis Eschenbach har på WUWT været en tur inde og kigge på globale temperaturer. Han lægger ud med en figur, som umiddelbart virker lidt mærkelig (fig. 1). Den viser den globale temperaturudvikling, geografisk fordelt i tidsrummet marts 2000 til februar 2024, som målt med satellitter og udgivet af CERES.
Ifølge figuren skulle der være områder på Jorden, der faktisk er blevet køligere i løbet af de 24 år, f.eks. Grønland, Afrika nord for Ækvator, Indien, store dele af Sydamerika og havet omkring Antarktis. Afkølingen er typisk omkring 0,2 grader celsius pr. årti. Resten af kloden er blevet varmere, især Europa og det nordlige Asien. For hele Jorden finder Eschenbach en opvarmning på 0,13 grader/årti, hvilket stemmer godt overens med f.eks. UAH’s temperaturkurver.
Fordelingen af opvarmning og afkøling stemmer dog ikke så godt med et tilsvarende kort baseret på UAH’s målinger, som det fremgår af kommentarerne til Eschenbachs artikel.
Det spørgsmål kan vi imidlertid lade ligge her som uafklaret, for det interessante ved sagen ligger i Eschenbachs efterfølgende gennemgang af klimamodellernes resultater for samme periode. Han tog fat i den nyeste generation af modeller, CMIP6 og kiggede på i alt 39 af dem. De fleste af modellerne har brugt perioden frem til 2014 til at blive justeret ind, hvorimod de resterende 10 år er deres beregnede forudsigelser.
Fig. 2 viser resultaterne fra fire af modellerne, de er højst forskellige, og det gælder ligeledes de øvrige 35 modeller. De fleste af dem har områder, hvor det er blevet koldere (markeret med blåt omkranset af hvide linjer), men placeringen af de områder varierer enormt fra model til model. De er også stærkt uenige om den globale opvarmning i perioden, gættene strækker sig fra 0,1 til 0,4 grader pr. årti. Herom skriver Eschenbach:
Den fremherskende teori er, at man vil få et mere præcist tal ved at tage et gennemsnit af en gruppe modeller. Det har jeg aldrig troet på, overhovedet, det virker forrykt. Tage gennemsnittet af en flok dårlige modeller, der er vildt uenige med hinanden, og så skulle man få et pålideligt resultat?
Det har Eschenbach så alligevel prøvet, han tog gennemsnittet af alle 39 modeller, og resultatet er vist som fig. 3. Hertil har han følgende bemærkninger:
Nu undrer I jer måske over, hvor de hvide streger er henne, som markerer de områder, der er blevet køligere?
Svaret er … der er ikke nogen.
Fordi de områder med afkøling, som er forudset i hver enkelt model [jfr. fig. 2] er på én eller anden måde tilfældigt fordelt over hele planeten og alle forudser opvarmning i gennemsnit. Når man så tager gennemsnittet af alle modellerne, ender man med et billede uden afkøling noget sted … og, voila, så har vi ”global” opvarmning.
Det er sjovt som det bare virker…
Ikke mere fra Eschenbach i denne omgang, men vi kan bare igen konstatere, at den voldsomme satsning på computermodeller inden for klimaforskningen kun kan karakteriseres som en blindgyde. Hver for sig har de utroværdige resultater, og at tage et gennemsnit af den slags resultater giver på ingen måde mening.
Danish
En stærkt medvirkende grund til, at figur 1 “umiddelbart virker lidt mærkelig” kan jo muligvis skyldes, at det der måles ved “CERES EBAF4.2-Level 3b:” ( https://ceres.larc.nasa.gov/data ) er overflade flux ( surface flux ), hvilket ikke er det samme som temperatur.
Det er mig en gåde, hvordan Eschenbach har kunnet “oversætte” disse data til globale temperaturer, og jeg har ved “stikprøver” fra NOAA Physical Sciences Laboratory https://psl.noaa.gov/cgi-bin/data/timeseries/timeseries1.pl , konstateret at Eschenbachs “lidt mærkelige” figur på ingen måde stemmer overens med NOAAs data ( f.eks. NordVest Brasilien ).
Og det er mig en gåde, hvordan man kan tagen en mand alvorligt, når han ikke vil rette sine fejl “fordi det er så besværligt”!
Hvad ville I sige, hvis klimaforskere gjorde det samme?
Den “fejl”, Eschenbach nævner, er alene, at der er en forkert enhed på diagrammerne, W/m² i stedet for grader C. Det er nok tilgiveligt. Men som sagt, det er ikke fig. 1, der er artiklens pointe, den vil jeg ikke gå ind i nogen nærmere diskussion om.
Nuvel, figur 1 er altså irrelevant mht. artiklens pointe, som er at modellernes gennemsnit ( figur 3 ) ikke stemmer overens med figur 1, som forresten skulle have været angivet i enheden W/m² ( enheden for overflade flux ).
Hmmm…!!!???
Imponerende!
Forresten, en mere troværdig kilde til den globale temperatur-udvikling siden årtusind-skiftet:
https://www.ncei.noaa.gov/access/monitoring/monthly-report/global/202505
Og for god oprdens skyld også lige den seneste globale oversigt ( Maj 2025 ) :
https://www.ncei.noaa.gov/monitoring-content/sotc/global/map-blended-mntp/map-blended-mntp-202503-202505.png
Det fremmer nu ikke din sag, at du bevidst misforstår, hvad der står i artiklen. Fig. 1 er irrelevant, fordi det, der er pointen, er fig. 2 og fig. 3. Fig. 2 viser 4 ud af 39 modeller, der alle er forkerte. Det forunderlige er så, at man mener at kunne stole på gennemsnittet. Dine to referencer er ikke – som hos Eschenbach – en sammenligning mellem to datoer, men derimod maj-temperaturerne for i år sammenholdt med en referenceperiode 1991-2020. I øvrigt viser dine kurver fra NOAA m.v. også områder, der er blevet koldere, det ser man ikke på fig. 3 – gennemsnittet af alle modellerne.
Så Eschenbachs budskab består, trods unøjagtighederne.