En grønnere planet, Gæsteindlæg, Klimarealisme i medierne

Planteavl og global opvarmning

– Gæsteindlæg

Produktionen af alle de vigtigste afgrøder, som majs, hvede, ris og sojabønner, stiger og stiger på verdensplan. Det gør den sideløbende med, at der er sket en vis global opvarmning. Igennem mange år har forskerne på dette område sagt, at global opvarmning er til skade for planteavlen. De må således siges at have taget fejl.

Mange forskerne har sagt og skrevet en masse om, at global opvarmning er til skade for planteavlen og dermed også for fødevareforsyningen. De mener således, at global opvarmning udgør et stort problem for planteavlen og fødevareforsyningssikkerheden. Læser man deres rapporter, så får man det indtryk, at planteavlen nærmest er i risiko for at kollapse på grund af opvarmningen.

Dette står dog i skærende kontrast til den faktiske udvikling. Siden 1961, hvor FAOSTAT startede med at føre statistik over produktion af de forskellige afgrøder, er produktionen af de nævnte afgrøder steget og steget.

Den samlede produktion af majs, hvede, ris og sojabønner er blevet 4,79 gange højere i 2023, end den var i 1961. Produktionen af disse afgrøder er således steget med 379% fra 1961.

Udbyttet af disse afgrøder har sat ny rekord det ene år efter det andet. I perioden fra 1961 – 2023 er der således blevet sat 46 nye rekorder. Det vil sige 46 nye rekorder ud af i alt 62 mulige. I gennemsnit er der således kun gået 1,35 år imellem hver ny rekord. Alle disse rekorder er i opadgående retning.

Skal man udtrykke denne udvikling på moderne dansk ville man sige: The production is skyrocketing. På traditionelt dansk ville man sige: Produktionen er steget med raketfart.

I løbet af kort tid må vi således forvente, at den globale produktion af disse afgrøder sætter en ny verdensrekord. Statistisk set vil dette ske i løbet af enten 2024 eller 2025. I skrivende stund har FAOSTAT endnu ikke offentliggjort produktionen for 2024.

Denne udvikling står i skærende kontrast til det, forskerne siger. De har sagt igen og igen, at opvarmningen er et stort problem for planteavlen. Som bekendt har der siden 1961 været en vis global opvarmning. Den faktiske udvikling må således siges, at have overtrumfe forskernes pessimistiske udmeldinger godt og grundigt.

Der er flere årsager til, at den globale produktion af disse landbrugsafgrøder har været kraftigt stigende. Som de vigtigste kan nævnes:       

En årsag er CO2-gødningseffekten. I 1961 var atmosfærens CO2-indhold på ca. 315 ppm. I 2023 var det på ca. 420 ppm. Denne stigning har haft en klar og positiv effekt på både plantevæksten og planteavlen. CO2 er et livsvigtigt plantenæringsstof, og med et højere atmosfærisk CO2-niveau vil planterne generelt øge deres fotosyntesehastighed, hvilket fører til højere udbytter.

Den anden årsag er effekten af opvarmningen, som også må siges at være betydelig. I takt med at opvarmningen foregår, bliver dyrkningsgrænsen for de respektive afgrøder flyttet mod nord. Det betyder, at det samlede areal til dyrkning af landbrugsafgrøder er blevet udvidet. Det er helt ligesom med trægrænsen, der også bliver forskudt mod nord i takt med opvarmningen.

Dyrkningsgrænsen for byg, hvede og majs er således blevet flyttet betydeligt mod nord siden 1961. Eksempelvis bliver der i dag dyrket masser af majs i lande som Danmark, Tyskland, England, Polen og Ukraine, samt i det sydlige Canada og i det nordlige Kina. I 1961 blev der kun dyrket meget lidt majs disse steder, da det dengang var for koldt til dyrkning af majs.

Ikke kun er det samlede landbrugsareal blevet udvidet som følge af opvarmningen. Det areal, der er egnet til dyrkning af afgrøder med højt udbytte, som f.eks. vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, majs og ris, er tilsvarende blevet udvidet betydeligt, som følge af opvarmningen. 

Opvarmningen giver også bedre mulighed for dyrkning af vintersæd, da en kort og mild vinter giver væsentligt bedre muligheder for at vintersæden kan overvintre. Vintersæd er afgrøder, som man sår om efteråret, og som så overvintrer og starter væksten meget tidligt næste forår. Vintersæd giver et markant højere udbytte end vårsæd gør, da vintersæd har en væsentligt længere vækstperiode. En stor del at den udbyttefremgang, som vi har haft i Danmark siden 1961, skyldes, at der i dag bliver dyrket rigtig meget mere vintersæd end i 1961.  

Det tredje årsag er dyrkningstekniske fremskridt. Disse fremskridt har også haft betydelig indflydelse på planteavlen. Her taler vi dels om nye sorter, som giver et højere udbytte, og dels om forbedrede muligheder for plantebeskyttelse. Det vil sige bedre muligheder for at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampeangreb i afgrøderne. Mulighederne for kunstvanding er også blevet væsentligt forbedret i denne periode. 

En fjerde årsag til stigningen i produktionen er stigende global efterspørgsel efter korn. Dette har således løftet den samlede kornproduktion. Den enkelte landmand har ingen indflydelse på kornprisen. Han kan kun mængdetilpasse, som det hedder. Det vil sige, at han kan kun beslutte, om han vil dyrke korn eller noget helt andet på sine marker.

Den inflationskorrigerede kornpris ligger på et lavt niveau, når man set det i et historisk perspektiv. Det betyder, at planteavlerne/landmændene har let ved at producere den mængde korn, som markedet efterspørger. Havde de haft problemer med at producere den efterspurgte mængde, så ville prisen været steget. Her gælder reglerne om udbud og efterspørgsel også.

Prisudviklingen for korn, 1867-2017, justeret for inflation. Enheden er dollars pr. bushel, hvor en bushel er ca. 35 liter. Kilde: Darrin Qualman

Hvis verdensmarkedet f.eks. begyndte at efterspørge mere korn, så vil kornproduktionen relativt hurtigt kunne forøges. Der er fortsat et stort uudnyttet dyrkningspotentiale, som vil kunne udnyttes ved en mere intensiv dyrkning. Specielt i forhold til kunstvanding er der et stort potentiale. Dette potentiale vil dog først vil blive bragt i anvendelse ved en højere kornpris, da kunstvanding er relativt bekostelig, og kornavl er en forretning.

På andre områder er der også et væsentligt dyrkningsmæssigt potentiale i forhold til en mere intensiv pasning og pleje af afgrøderne. En lav kornpris fremmer således ikke kornproduktionen. I Danmark, som i mange andre europæiske lande, er der tilsvarende marginaljord, som i stor stil er blevet udtaget fra korndyrkning i nyere tid, da det ikke kan svare sig at dyrke disse arealer, så længe kornprisen er lav.    

Som det fremgår af ovenstående, så gør forskerne sig mange helt unødige bekymringer i forhold til planteavlen og fødevareforsyningen som følge af global opvarmning. Her skal det bemærkes, at der findes nogle sikkerhedsventiler i forhold til forsyningssikkerheden, som vil kunne tages i anvendelse, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Det første er mere intensiv dyrkning. Herved vil den samlede kornproduktion kunne øges ganske væsentligt. Dette gøres ikke på nuværende tidspunkt, da der ikke er økonomi i dette, da kornprisen som nævnt er relativt lav.

En andet forhold er, at der i mange lande, som f.eks. Sverige, Tyskland, Polen, Rusland, Canada med flere, findes store arealer med skov. Noget af denne skov vil kunne fældes og arealerne herved inddrages til korndyrkning, hvis dette skulle blive nødvendigt. Dette er tydeligvis ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt.

En tredje forhold er, at vi kunne spise mindre kød og animalske produkter. Omkring 2/3 af kornet på verdensplan bruges til husdyrfoder. Ved at spise mindre kød og animalske produkter kunne vi få kornet til at række væsentligt længere. Men dette er tydeligvis ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt, da markedet er velforsynet med korn.

Sagt på en anden måde, så er forskernes bekymringer i forhold til planteavlen og fødevareforsyningssikkerheden helt ubegrundet. Det er der flere årsager til:

  • Dels har den globale produktion at landbrugsafgrøder været kraftigt stigende sideløbende med, at der er sket en vis opvarmning.
  • Dels er verdensmarkedet velforsynet med korn. Det ses af den lave inflationskorrigerede kornpris. Reglen om udbud og efterspørgsel gælder også her. 
  • Dels er der en række sikkerhedsventiler, som vil kunne bringes i anvendelse, hvis fødevareforsyningssikkerheden på et tidspunkt eventuelt måtte komme under pres.

På baggrund af ovenstående kan man således sige, at forskernes bekymringer i forhold planteavlen og forsyningssikkerheden, er helt ubegrundet.

Hvis forskerne forsat mener, at global opvarmning er til skade for planteavlen, så kan man passende spørge: Hvor meget skal produktionen af disse afgrøder stige, før forskerne er villige til at trække deres udsagn tilbage? Den globale produktion af alle de vigtige afgrøder sætter som nævnt løbende en ny rekord i opadgående retning sideløbende med, at der sker en vis opvarmning.

Set i forhold til forskernes uddannelsesmæssige baggrund og øvrige kompetence kan man rejse spørgsmål: Er der tale om inkompetence eller om useriøs forskning? Resultaterne af deres forskning leder således tankerne hen på dommedagsprofetier og lignende. Som bekendt er universitetsforskerne afhængige af løbende bevillinger. Og hvad er bedre til at sikre nye bevillinger, end alarmistiske prognoser?

Der er med andre ord en afgrundsdyb forskel imellem den faktiske udvikling og forskningsresultaterne på dette område. Forskellen skriger til himlen. Som bekendt overtrumfer den faktiske udvikling altid prognoserne og analyser med mere, hvis der er uenighed. 



Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Jørgen Staadsen Petersen

    Angående fakta, så er fakta klart det bedste vi har. Fakta lyver ikke, hvis de er indsamlet på en seriøs måde.
    Men det siger også sig selv, at man altid kan diskutere, hvad der ligger bag tallene.

  2. Poul Normann Larsen

    Vores barnebarn har fødselsdag hvert år d. 28. januar. Siden 2017 har vi holdt et par måneders vinterferie i Spanien, lidt syd for Alicante og hvert år har vi en tradition med at lave en video fra den samme mandelplantage som på dette tidspunkt står i fuldt blomsterflor. Sidste gang vi kunne gøre det var i 2020. Hvert år siden er blomstringstidspunktet forsinket med 2 til 3 uger på grund af for lave temperaturer i vinterperioden. I år er tidspunktet forsinket mere end 3 uger ifølge de lokale bønder, da det har været endnu koldere i denne vinter.
    Denne uvidenskabelige observation giver mig dog endnu mere mistro til de statistikker, som offentliggøres i de officielle medier. Tro mig, planterne tager ikke fejl!

  3. Per Bjerring-Jensen

    Fakta kan man ikke blive snydt af – jeg venter kun på at man skal begynde at importere fødevarer og at hylderne i supermarkederne bliver en kopi af Sovjetunionens butikshylder under 5-års planernes storhedstid.

    Det bliver nok desværre rigtig med den fart klima aktivisterne har opnået i den lovgivende forsamling af mindre bemidlede hjerner; tænke en selvstændig tanke kan de ikke.

    • Poul Normann Larsen

      Hej Per
      Det er desværre allerede sket, for et par måneder siden købte vi hvidløg, og kunne konstatere at de var importeret fra Kina !

      • paul sehstedt

        Lad være med at købe hvidløg og for den sags skyld fødevarer fra Kina. De kan være sundhedsfarlige p.g.a. ophobning af pesticider.

  4. Niels Jørgen Skjoldborg

    Fødevareproduktionen vil gå ned når der lukkes ned for det danske landbrug. Her tænker jeg på skovrejsningen og inddragelsen af landbrugsjord til “natur” som nu er igangsat, men det er svært at få “stenbrosfolket” til at forstå sammenhængen mellem landbrugsproduktion og hvad der ses i supermarkedernes køle-/frysediske.

  5. Michael Johansen

    Klimaalarmister lader sig ikke forvirre af fakta fra den virkelige verden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*