Gæsteindlæg af Steffen W. Frølund, LA, bragt på LinkedIN
Dan Jørgensens fantasiøer falder på stribe og den grønne omstilling og forsyningssikkerhed hænger i en alt for tynd tråd.
Brintrøret forsinkes og vismændene melder sig i koret af dem som mener energiøerne bør droppes. Det er bare nyhederne i dag. Hver dag er der nyt som presser.
Havvindens business case afhænger meget af et brintrør – og brintrøret tager nu lige så lang tid at bygge, som atomkraft bygges i Emiraterne. Desuden er det ikke helt sikkert at nogen vil forpligte sig til at sende brint nok. Udviklere verden over trækker sig fra brint projekter pt. Skatteborgerne skal ikke betale for den risiko.
Bygges røret ikke, så får staten ikke de forventede indtægter ind fra havvinden. Uden indtægterne, så er Energiø Bornholm uden finansiering. LA kommer ikke med mere finansiering. Det har vi for længst sagt.
Uden energiøerne så er de absolut nødvendige udlandsforbindelser væk. Uden dem falder alle analyser af vores vejrafhængige systems fortræffeligheder til jorden med et brag. Norge ønsker ikke et nyt kabel til os. Sverige har lige sagt nej til kabler til Polen og Tyskland. Vi siger nu selv nej til kabler til Belgien og nok også Tyskland. Hvad sker der i Energinets scenarier hvis vi ikke kan importere? Jeg ved det godt. Så må vi slukke alting.
Selv hvis de kabler mod forventning kommer på anden vis, så bliver de dyre. Og vi har stadig behov for gas, at slukke Novo når det er vindstille og ellers håbe, at vejret er væsentligt anderledes i Nordtyskland end i Nordsøen. Ellers ryger hele systemets logik.
Vi står på en knivsæg om vi har energi nok. Der skal meget lidt mere negativt nyt til før det hele falder. Det knager og brager allerede.
Jeg troede fantasiøerne var meget hurtigere og billigere end atomkraft. Det sagde Dan Jørgensen jo. Måske han skulle bruge lidt mindre af sin energi på forfængeligheds-projekter og lidt mere på at leve op til sin underskrift om at skulle “accelerere atomkraft”, han satte på COP28.
Der er i dag flere små modulære reaktorer i drift, end der er energiøer. Men alligevel er det lykkedes at frame atomkraft som teknologiusikkert, langsomt og dyrt. Det er omvendt ser vi nu. Mon ikke svenskerne får etableret deres nye atomkraft længe før socialdemokratiets fantasiøer….
Det bliver også spændende med det statslige medejerskab af havvindsprojekterne. Der er betydelig risiko for at de ikke bliver en god forretning, og under alle omstændigheder er det ren gambling for dine penge – foruden at det forsinker opstillingen.
Vi skal have grøn strøm i store mængder. Efterspørgslen stiger. Alternativerne til at kunne opnå det uden atomkraft vakler. Det ser endda dyrere og dyrere ud.
Lad os nu gøre det rigtige. Niels Bohr Kommission med det samme. Den bedste dag var for 10 år siden, den næste bedste er i dag.
Danish
https://www.document.dk/2024/10/09/tysk-staalgigant-overvejer-at-droppe-klimavenlig-omstrukturering/
https://www.tvsyd.dk/kolding/brintvirksomhed-forhandler-om-overlevelse-efter-enormt-vaerditab
I dag kan man i JP læse at syv jyske borgmestre jubler. Brintrøret kommer – forsinket jovel, men den er god nok. Man læser videre at den tyske industri står klar til at modtage den producerede brint. Man kan læse følgende:
“Brint, der kan eksporteres til Tyskland, hvor den tunge industri er på vej til at skifte kul, olie og atomkraft ud med grønne brændstoffer som brint. For at den guldregn skal dryppe over Vestjylland, er særligt ét element væsentligt: den faste rørforbindelse, der kan flytte brinten ned til tyskerne.”
Undrende spørger jeg.
Hvordan kan man forestille sig en guldregn over Vestjylland, når man endnu ikke trods stor ihærdighed og alvorlige tilbageslag har et brintanlæg kørende. Hvordan kan man vide om prisen på grøn brint bliver således, at den tyske industri vil aftage brinten – eller om det bliver nødvendigt med statsstøtte for at holde prisen nede på et realistisk niveau.
Kassøprojektet er stadigt i spil. Når dette sættes i drift bliver vi nok alle sammen en del klogere.