Klimarealisme i medierne, Tørke og Skovbrande

Naturbrande og klimaforandringer

På WUWT har der for nogen tid siden været to interessante artikler om naturbrande, der jo som en selvfølge kædes sammen med ”klimaforandringerne”. End ikke en brand i en skraldespand går fri af påstanden om, at det må skyldes menneskeskabt global opvarmning.

Tanken er jo også nærliggende, og vi har set mange tilsvarende eksempler på, at klimasagen er glad for ”nærliggende tanker”. Varmere havvand giver således mere energi til orkaner, og derfor bør den stigende globale temperatur medføre flere og voldsommere tilfælde. At det så ikke rigtigt stemmer med virkeligheden, ignorerer man bare.

Med naturbrandene er det naturligvis de øgede temperaturer (kræver ild ikke varme?) og så den deraf fremkaldte tørke, der forårsager flere og voldsommere brande. Også det er en grov forenkling, der ikke tager hensyn til realiteterne. I mange områder gror der således de såkaldte étårige græsser. De vokser op om foråret, visner hen over sommeren og ligger så klar som tørt brændbart materiale sidst på sommeren. Paradoksalt vil år uden tørke, men f.eks. med rigelig nedbør om foråret, fremme væksten af disse græstyper, der bliver mere græs, og når først de har sat frø, går der kun få dage, før de er tørre nok til at kunne nære en brand noget så eftertrykkeligt. Så fugt – og ikke tørke – fremmer risikoen for store brande i de områder. Det er jo ikke just den mest nærliggende tanke, man kunne få.

Anthony Watts har nu skrevet om den store brand i det nordlige Californien tidligere i år, The Park Fire, der endte med at blive den femtestørste i statens historie (så vidt vides), hvad areal angår.

Medierne var naturligvis ikke i tvivl, her BBC:

Otte af de ti største brande i Californiens historie har fundet sted inden for de seneste fem år. Forskerne siger, at følgerne af naturbrande og andre ekstreme vejrbegivenheder er blevet værre pga. klimaforandringerne.

Watts påpeger, at ja, der var høje temperaturer i området, da branden startede, men området var på ingen måde tørkeramt, som det fremgår af fig. 1. Områder med tør tilstand er markeret med farve, men de ramte områder er end ikke klassificeret som sådan (de er hvide). Branden blev imidlertid forværret og spredte sig relativt hurtigt pga. vind sydfra, men det er der jo ikke noget klima-unormalt ved. I området var der netop store arealer med tørt græs.

Fig. 1: Kort over Californien, der viser tørketilstanden i slutningen af juli 2024. Gule områder er “unormalt tørre”, lysebrune ramt af “moderat tørke”. The Park Fire indtraf i områder uden tørke (de hvide).

Branden var påsat af en eller anden skør person. Rigtigt mange brande i USA nu til dags er påsatte eller startet uagtsomt af mennesker, se fig. 2. Men hvis de rette omstændigheder er til stede, vil brandene komme før eller siden, uanset hvad.

Fig. 2: Arealet i tusinde acres af brandene i USA 2001-2021, th. for den lodrette streg de brande, der blev antændt af mennesker, tv. af lyn. De fire farver viser de ramte områder, øst, midt, syd og vest.

Watts gør endvidere opmærksom på, at i Californien i dag brænder der langt mindre arealer end der gjorde før 1800-tallet hvor området blev koloniseret. Den gang var det ifølge forskningens rekonstruktioner ca. 4,4 millioner acres, der brændte hvert år, hvor det årlige areal nu ligger mellem 90.000 og 1,6 millioner acres. Helt frem til 1930-erne var de brændte arealer i hele USA også mange gange større, end de er i vor tid.

Der har været en stigning i de ramte arealer siden 1983. Det skyldes dog ikke ”klimaforandringer” men hænger sammen med naturbevarelsen, og beskyttelsen af bl.a. den plettede ugle. Fra 1990 og fremefter begyndte man at begrænse skovhugsten af samme grund, hvorved der blev ophobet mere brændbart materiale i naturen, og dette slår så igennem på det brændte areal, jfr. fig. 3.   

Fig. 3: Udviklingen for hele USA i hhv. skovbrande (rød kurve) og skovhugst (blå kurve), 1983-2020. I 1990 begyndte vidtstrakte forholdsregler til naturbeskyttelse, der bl.a. indebar langt mindre hugst og færre indgreb i skovene.

Et tilsvarende billede gør sig gældende for hele USA, som det fremgår af den anden WUWT-artikel skrevet af Don Healy. Fig. 4 viser her det ramte areal sammenholdt med tilvæksten i brændbart materiale. Her ser man hvordan brændbart materiale følges ad med de brændte arealer, mens temperaturen har været stort set uforandret siden 1983.

Fig. 4: Samlede brændte areal 1983-2024 i USA, i acres, (orange kurve), mængden af brændbart materiale (blå kurve) og den gennemsnitlighe temperatur, grøn kurve.
Del på de sociale medier

3 Comments

  1. Marianne Munck

    Mange steder i verden har man erstattet urskoven og moserne med plantager, og drænet jorden så der er mere tørt. Det kan få selv skovbunden til at brænde. Hvor naturlig vegetation er erstattet af eukalyptus og oliepalmer, kan skovbrande blive langt mere voldsomme. Og så betyder langt flere bosættelser at langt flere mennesker kan komme i fare, når brandene opstår.

  2. Marianne Munck

    Vi kan bare sætte store planteædende dyr i arbejde. Hvis der er mange store græssende dyr, kan det meste af græsset holdes nede og blive ved at være grønt. Dyrene trampe meget af det visne græs ned i jorden, så det er med til at suge vand og holde jorden fugtig. De æder også af træerne, så der ikke ophobes en masse visne, udskyggede grene i lav højde, eller visne bade på jorden. Bævere tynder ud i træbevoksningen nær deres boer, og hæver vandstanden i vandløbet og i jorden udenom, ved at bygge dæmninger.

  3. Erling Petersen

    Både i Grækenland og Frankrig er der brandfolk, som har fået fængselsdomme for at påsætte brande med det formål at få overarbejdsbetaling. Hvis brandene i virkeligheden skyldes klimaet, så er det da justitsmord af dimensioner.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*