Klimapolitik, Klimarealisme i medierne

30 milliarder pund i toilettet

Storbritannien har ikke et Klimaråd helt som vores, men der findes adskillige organisationer og institutter, hvis hovedformål er at finde på kostbare tiltag, som regeringen skal gennemføre, for at landet kan nå det forjættede mål med ”netto nul” i 2050. En af disse instanser er netop spillet ud med et forslag, der går ud på, at landet i 2050 og fremefter skal opsamle 48 millioner tons CO2 årligt og lagre den i undergrunden.

Forslaget indebærer, at der skal opstilles en stribe stationer langs østkysten, de skal opsamle CO2-en direkte fra luften, den såkaldte DACCS-proces (Direct Air Carbon Capture and Storage). Den har vi beskrevet før. Det er en besværlig metode, fordi der trods alle menneskehedens anstrengelser er så lidt CO2 i luften. Man skal derfor pumpe uhyrlige antal kubikmeter af luft igennem anlægget for at få fat i tilstrækkelige mængder af CO2. Det kræver enorme opstillinger af blæsere som vist på fig. 1.

Fig. 1: Opsamlingsventilatiorerne til DACCS-anlægget. Bemærk stigerne og platformene til højre, de giver et indtryk af størrelsen.

Omkostningen ved at stille anlæggene op er skønnet at være 30 milliarder engelske pund, dvs. knap 300 mia. danske kroner.

Det er jo en sjat, men ifølge forslagsstillerne er det helt afgørende for at nå klimamålet, og hvis man ikke gør det, indebærer det store risici. Risiko for hvad? Hvilken forskel gør det, om man når klimamålene eller ej? De 48 mio. tons CO2 svarer til godt en promille af de globale årlige udledninger, så man vil overhovedet ikke kunne se nogen effekt på atmosfærens indhold. 

Det indrømmes, at processen endnu ikke er afprøvet i fuld skala, teknologien er meget umoden. Så er det så meget mere bemærkelsesværdigt, at man vil satse stort på ideen, og ovenikøbet mener at have et overblik over investeringen og omkostningerne.

DACCS-processen er meget energikrævende, og hvis den skal give mening, skal den selvfølgeligt være drevet af strøm fra vindmøller. Det nævnes, at man p.t. regner med, at der skal bruges 2500 kWh på at opsamle et ton CO2. For at fange de 48 millioner tons pr. år, har man regnet ud, at det vil kræve elværker med en samlet kapacitet på 14 gigawatt. Det bliver et hav af vindmøller og hvordan har DACCS-processen det med den svingende elforsyning fra vindmøllerne? Næppe særligt godt. Opsamlingen og udskillelsen af CO2-en er en forholdsvis kompliceret kemisk proces og den slags skal helst køre under meget stabile driftsforhold. 

Historien melder ikke noget om de årlige driftsudgifter, men tidligere tal ligger på mellem 1000 og 5000 kr./ton. Det ville så give de stakkels briter en årlig udgift på mellem 48 og 240 milliarder kr., penge, som man sagtens kunne bruge til noget meget bedre – eller evt. lade skatteyderne beholde.

Man må ikke glemme, at CO2-opsamling jo ikke genererer nogen form for værdi eller indtægter for samfundet. Det er rene udgifter, der kun tjener til at pynte på nogle tal i et regneark. Klimaet sker der ikke noget med.

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Per Bjerring-Jensen

    Det er ikke for at være sarkastisk, ironisk eller på anden måde frastødende; men er det ikke som om den manglende forståelse for dommedagsprofetierne blandt menige medlemmer af samfundet skaber højere og mere skingre udtryk fra de mennesker, der tror fuldt og fast på at menneskeheden uddør hvis der kommer højere CO2 i luften ?
    Jeg synes man skal tænke stort og se på luftens indhold af CO2, som for øvrigt har været stabil de sidste 135 år man har målt dette på University of Southern Florida, og har ligget på 0,03695% – vil dette tal, selvom det blev 10 gange større skabe nogen væsentlig indflydelse på det vi indånder hver dag? – det er selvfølgelig en mærkelig måde at tænke på og jeg kan ikke argumentere for at det ville gøre nogen forskel for menneskeheden overhovedet; men bare konstatere at er man udsat for aske fra en vulkan i udbrud, sker der ikke det store ved åndedrætsorganerne; kun ved den meget kraftige varme fra asken, som lukker hudens porer og forbrænder huden hvis man ikke når at komme væk i god tid.
    Nu får klimaaktivisterne nok snart meget andet at se til, når alle milliarderne tages fra dem og skal bruges i rustningsindustrien over hele verden; men især i Europa og jeg forstår situationen på den måde at man ikke kan bruge de samme penge to gange, så stål og andre metaller der nu bliver brugt til vindmøller skal bruges til tanks og kanoner m.v. istedet. Men lur mig om ikke man bare sætter prisen på møllerne op til det dobbelte og producerer halvdelen, så man kan holde aktionærerne hen indtil det hele falder til jorden.
    Det er kun et spørgsmål om tid før klima dramatikerne skal finde andet levebrød; men med FN som hovedsponsor klarer de den nok !

  2. Per Mikkelsen

    Mht. Storbritannien bliver belysningen af den grønne omstilling skæv, hvis man ikke først og fremmest ser på de aktuelle 5-10 års planer. Her drejer det sig om igangsat og planlagt vindenergi, netforbindelser og boligrenoveringer (isolering og varmepumper). Det er altsammen samfundsøkonomisk bæredygtige projekter, der fortjener mere opmærksomhed end C02-fangst 25 år ude i fremtiden.

    [Forkortet af red.]

    • Søren Hansen

      Ja, planerne fejler aldrig noget. Det ligger straks tungere med at få realiseret dem. F.eks. er salget af varmepumper i UK gået totalt i stå, folk vil hellere have gasfyr.

  3. Michael Rasmussen

    Aldrig før i menneskets historie har Verden været så vanvittig og fuld af ligegyldige ting og selvopfundne problemer, som skal “løses” for enhver pris, mens reelle problemer bliver ignoreret.
    Det er blevet nemt at være politiker.

  4. Dines Jessen Petersen

    Vi mangler en debat om positive og negative forhold ved et lavt CO2-indhold og et højere CO2-indhold.
    Er der grund til frygt for global opvarmning? Vil den ske? Kan CO2 drive opvarmning? Hvordan påvirkes høstudbytter? Energirigelighed i forhold til høstudbytter (kunstgødning).

    • Per Mikkelsen

      Vi mangler en åben debat om positive og negative forhold ved omstillingen … og en debat uden den evindelige mistænkeliggørelse af politikere og myndigheder mv. Det drejer sig jo om samfundsøkonomi, ikke bare her og nu, men især på den lange bane hvor tab og gevinster ved de forskellige projekter en gang kan gøres op. Storbritannien vakler traditionelt samfundsøkonomisk pga. to-parti systemet hvor langtidsholdbare reformer har trange kår og ikke kan funderes på brede forlig. Brexit er et skræmmende godt eksempel. Omstillingen mangler nok også en mere langsigtet strategi, som vi kender fra Danmark, Tyskland og andre EU-lande.

  5. Mikael Thau

    DACCS repræsenterer et vildt eksorbitant overforbrug af jordens sparsomme ressourcer ved opstilling af mange mange vindmøller og solcelleanlæg samt selvfølgelig DACCS-anlægget selv. Det kræver ikke aktivering af mange hjerneceller at forstå, at det ville være en bedre klimaløsning at få nedbragt CO2-udledningen i det globale syd, som må forventes at anvende fossil energi mange år endnu.

    Det grundlæggende problem, som åbenbart forvirrer rigtig mange, er princippet om at placere en osteklokke over hvert land, som så kun er ansvarlig for den CO2-udledning der udledes fra egen osteklokke. Hvordan ens adfærd i øvrigt afstedkommer CO2-udledning fra andre lande, er man så fløjtende ligeglade med. Det er jo de andres problem!

    DACCS ligner vanvid og er et udtryk for menneskelig arrogance. Hvis man virkelig ønsker at få nedbragt verdens CO2-udledning, må man have fokus på der, hvor CO2-udledningen foregår og vil foregå en rum tid endnu.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*