Willis Eschenbach, der jo er en gammel kending her på siden, har skrevet en artikel om udviklingen i temperaturen i USA de sidste 120 år. Den er jo stigende, får vi altid at vide, idet den følger den globale opvarmning, der er ved at bringe os ud i klimakatastrofen. Eschenbach har nu gennemført en lille undersøgelse baseret på de rå måledata, der er til rådighed:
Jeg kom til at tænke på de rå ujusterede temperaturdata fra vejrstationerne. På trods af alle de mange problemer som man kan finde med de enkelte stationer i det amerikanske klima-historiske netværk (USHCN), og som er beskrevet af Anthony Watts, er USHCN alligevel et af de bedste nationale netværk. Så lad os se, hvad det afslører.
[De data, jeg har brugt] synes at være de rå uhomogeniserede og ujusterede daglige målinger. Det er fint for mig. Jeg startede med at kigge på længden i år af de forskellige sæt målinger (fig. 1).
Fotoet i baggrunden viser en såkaldt engelsk hytte, på amerikansk en Stevenson screen. En venlig Facebookbruger gjorde for nyligt undertegnede opmærksom på den korrekte danske betegnelse.
Her er der gode nyheder. 97,4% af temperaturserierne er længere end 30 år og 99,7% er længere end 20 år. Så jeg valgte at bruge dem alle.
Derefter kiggede jeg på udviklingen i minimums- og maksimum-temperaturer. Med vilje kiggede jeg ikke på nogen middel- eller gennemsnits-udvikling af en simpel grund. Vi oplever de daglige maks. og min. temperaturer, de varmeste og koldeste tidspunkter på dagen. Men der er ikke nogen, der oplever en gennemsnitstemperatur. Det er en matematisk konstruktion. Og jeg ønskede at se på, hvad vi faktisk kan mærke og føle.
Først kiggede jeg på minimums-temperaturerne. Jeg begyndte med at se på hvilke stationer, der var blevet varmere [i løbet af deres måleperiode] og hvilke der var blevet koldere. Fig. 2 viser resultatet.
Interessant. Der er tydeligvis ikke nogen ”global” opvarmning. Minimums-temperaturen for 30% af stationernes vedkommende bliver koldere, ikke varmere. Imidlertid er middel-tendensen stadigvæk en opvarmning. Fig. 3 viser fordelingen af udviklingen i minimums-temperaturen.
Generelt er de daglige minimums-temperaturer steget. Men de er kun steget med et middeltal på 1,1 grad celsius pr. århundrede …. hvilket man dårligt nok kan mærke. Og jeg må sige, at jeg ikke er skræmt af varmere nætter, især fordi de fleste varmere nætter forekommer om vinteren. I min ungdom tilbragte jeg et par vinternætter på gaden i New York, jeg sov på et stykke pap med avispapir om benene inde under bukserne for at holde varmen.
Jeg kan forsikre jer, at jeg ville have sat pris på en varmere temperatur om natten…
Sandheden, som klima-alarmister ikke vil have, at I opdager, er, at ekstrem kulde dræber mange flere mennesker end ekstrem varme. Et studie i det engelske tidsskrift The Lancet viste, at fra 2000 til 2019 dræbe ekstrem kulde næsten 4,5 millioner mennesker om året, mens ekstrem varme kun dræbte en halv million, se fig. 4.
Så jeg er ikke bekymret over en stigning i minimumstemperaturerne – det kan kun formindske dødeligheden for planter, dyr og mennesker.
Men hvad med maksimum-temperaturerne? Fig. 5 viser udviklingen for USHCN stationerne som vist på fig. 2, men for maksimum-temperaturer.
Jeg kan se meget mere hvidt. Husk fra fig. 2 at 30% af stationerne havde et fald i minimums-temperaturen. Men for maksimum-temperaturernes vedkommende er det ca. halvdelen (49,2%).
Fig. 6 viser oversigten over maksimum-temperaturerne, ca. halvdelen bliver varmere og halvdelen koldere.
For maksimum-temperaturerne er udviklingen i middelværdien sølle 0,07oC pr. århundrede, betragt mig som uimponeret.
Kald mig tosset, men jeg vil hævde, at dette her ikke på nogen måde er nogen ”trussel mod vores eksistens”, ”århundredets problem” eller ”klima-nødsituation”, som det ofte fremføres af klima-alarmister. I stedet er det en mild opvarmning af nætterne og ingen opvarmning om dagen. Faktisk er der slet ikke nogen klima-nødsituation overhovedet.
Og hvis I lider af det, som det amerikanske psykiater-forbund kalder ”de mentale følger for helbredet af begivenheder, der hænger sammen med et klima i forandring, inklusive mild stress og sorg, høj-risiko-adfærd for at håndtere det, f.eks. et forøget alkoholforbrug og, undertiden, mentale problemer som depressioner, angst eller post-traumatisk stress” …. tja, så vil jeg foreslå, at I finder en ny undskyldning for jeres alkoholindtag, angst eller depressioner. Den hund går ikke på jagt.
Mine bedste hilsener til alle fra et meget regnfuldt Californien. Da vi havde tørke i de seneste par år, skød folk skylden på onde ”klimaforandringer” …. og nu, hvor vi får masser af regn, gæt hvad folk nu skyder skylden på?
Jeps, I gættede det.
Så vidt Eschenbach. Det er jo interessant, at temperaturstigningen primært ses om natten. Det er jo netop dér, at man vil se effekten af byvarmen. Så hvis denne opvarmning kan tilskrives byvarmen, så er temperaturen reelt ikke steget i USA de sidste 100 år. Det er jo også, hvad Tony Heller har konkluderet i flere af sine videoer.
Danish