Det er dejligt at se, at energirealistiske betragtninger er på vej ind i (nogle af) medierne. Senest her i Berlingske, hvor vores agtede medlem af Klimarealismes rådgiverpanel, Lars Tvede, har skrevet et debatoplæg. (bag betalingsmur). Læs også hans nyeste bog:
Her er ChatGPT’s korte sammendrag:
Artiklen argumenterer for, at sol og vind aldrig vil kunne dække vores energiforsyning og påpeger, at der er behov for andre energikilder. For det første er der behov for at oplagre strøm for at kompensere for udsving i vindmængde, forbrugsmønstre over døgnet og årstidsvariationer, hvilket kræver prohibitivt store batterier. For det andet kræver produktionen af solpaneler og vindmøller store mængder materialer, herunder metaller fra minedrift. Endelig påpeges det, at selvom der er investeret massivt i sol og vind, udgør de stadig kun cirka 4 procent af den globale energiforsyning. For blot at erstatte forøgelsen af anvendelsen af fossilt brændstof med sol og vind skulle mængden af vindmøller og solpaneler syvdobles på ti år og fortsætte med massiv udrulning i tilsvarende hastighed. Danmark er et eksempel på dette, hvor selv en stærk udbygning af vindmøller og solpaneler, kun er nået op på 1/10 af energiforsyningen, og en fortsat udbygning ville kræve enorme investeringer, ressourcer og industrialisering af landskaber og havarealer. Ikke ligefrem nogen “grøn” politik. Derfor har vi brug for elefanten i rummet – atomkraft.
Danish
Solceller og vindmøller er udmærkede energikilder, men de rækker ikke nok til denne overbefolkede verden.
De optager for meget plads, som vi ikke har i forhold til ydelsen.
Det ville jo være ideelt, at alle boede i sit eget lille hus med god afstand til naboer, i stedet for at være stablet i akvarier som højhuse, men sådan er det ikke, og der yngles bare videre, og så er der nok ikke andet end atomkraft tilbage som kan bære det, hvis man ser teknisk på det.
Jens O. P.