Anmeldelse, Klimapolitik

Anmeldelse: “Poorly Zeroed”

Vi anmeldte for nyligt Winter Games af Daniel Church, men næsten samtidigt dukkede en anden amerikansk klimarealistisk bog op, Poorly Zeroed af John M. Cape. Det er jo en interessant udvikling. Ind til nu har man kunnet købe stribevis af bøger, der beskriver fremtiden under og efter ”klimakatastrofen”, og den har ikke fået for lidt. Selv på dansk findes der sådanne bøger. Men nu begynder der åbenbart også at udkommer bøger med de modsatte synspunkter. Det kan man jo kun byde velkommen.

Poorly Zeroed beskriver tiden omkring 2040. USA har gået kraftigt ind for en netto-nul politik, og er næsten nået i mål, landets samlede CO2-udledninger er kun en brøkdel af, hvad de har været. Det nævnes, at Europa er gået samme vej, men ikke er nået så langt, bl.a. fordi man stadigvæk bruger store mængder fossilt brændstof som backup for elforsyningen fra sol og vind. Resten af Verden, derimod, har nærmest opgivet ethvert klimamål, og udviklingen og levestandarden buldrer derudaf, f.eks. i Kina.

I starten af bogen følger vi et amerikansk-kinesisk par, der er bosat i Kina. Vi præsenteres også for et par personer, der inviteres til et meget mystisk kursus, hvor de dels hører kritik af klimavidenskaben – og selv bidrager – dels får en masse fysisk træning, der bl.a. indbefatter faldskærmsudspring. Præcist hvad, de skal efterfølgende, bliver ikke afsløret fra start af.

Parret fra Kina foretager nu en rejse til USA, hvor manden vil mødes med sin bror og dennes familie, som han ikke har set i mange år. De er nødt til at sejle til Houston, og de chokeres over, hvor dårlige forholdene er i USA. Der er en meget mangelfuld – og dyr – elforsyning, butikkerne har ikke mange varer, og transport er svær at opdrive. Det lykkedes parret at nå frem til familien i Arkansas, de bor på landet og lever stort set af de ting, de selv kan dyrke. Forholdene er usle, for at sige det mildt. Ingen ejer ret meget, kriminaliteten florerer, myndighederne er korrupte, og en ambulance er mere end 12 timer om at nå frem.

Efterhånden som handlingen skrider fremad, bliver alle aktørerne bragt sammen, og der opstår betydeligt drama og spænding. Da det foregår i USA, er der naturligvis både skydevåben og sprængstoffer involveret. Man rystes over myndighedernes nidkærhed og forbryderiske metoder, når det drejer sig om at forsvare netto-nul.

Bogen gennemgår undervejs klimasagen set fra et realistisk synspunkt, og der er gengivet mange af de grafer som vi allerede i dag ser, fra f.eks. Richard Lindzens eller John Christys hånd. De er så på passende vis flettet ind i handlingen.

Det kunne måske alt i alt være en god bog, men den skæmmes desværre af en række problemer. Den skal f.eks. forestille at foregå ca. 20 år ud i fremtiden, men alligevel har den udelukkende et 2020-perspektiv. Alle de gengivne klimagrafer, som personerne skal forestille at vise hinanden, går således kun til 2018 eller før. Beskrivelserne af f.eks. Kina er også tydeligt situationen nu, og ikke om tyve år. I øvrigt har forfatteren næppe selv været der, han karakteriserer Guangzhou som en havneby, det er den ikke. Der er tilsyneladende heller ikke sket nogen teknologisk udvikling overhovedet, mobiltelefonerne og computerne ligner f.eks. dem, vi har nu. Den eneste nye opfindelse er en elektrisk scooter med et superbatteri, der tillader ejeren at køre næsten uendeligt langt uden opladning.

Bogens beskrivelser er flade og uinteressante. Man føler ikke rigtigt, at man selv er til stede. Det er værst i Kina; det går trods alt lidt bedre i USA, hvor forfaldet skildres mere effektivt.

Sproget og grammatikken i bogen lader også en del tilbage at ønske, det er sjældent, at man oplever det med engelsksprogede bøger. Der er også, især hen imod slutningen, nogle små sjuskefejl, som da to personer kører i 8 timer på én scooter, siddende bag hinanden, men midt ude i det blå derefter har de pludseligt én hver.

Mange begivenheder nævnes, men bliver ikke fulgt op, f.eks. de førnævnte faldskærmsudspring, som vel ellers kunne være dramatiske nok for to amatører. Her er man som læser noget desorienteret.

Alt i alt et forsøg på at advare os alle sammen om konsekvenserne af hovedløs grøn omstilling, og det skal bogen roses for – men det er ikke noget særligt godt forsøg.

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*