Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

Oktobers globale temperatur

Som det faste månedlige indslag kommer her tallet for oktober måned, som målt af satellitter og udgivet af UAH, University of Huntsville, Alabama, ved Dr. Roy Spencer. Den målte temperatur blev en smule højere end for september, oktober sneg sig op på +0,32 grader celsius, sammenlignet med referenceperioden 1991-2020.

Måske under nogen sig over, hvordan oktober kan være varmere end september, vi går mod den kolde tid på hele den Nordlige Halvkugle, og temperaturen er faldende over store områder. Forklaringen er enkel nok. Temperaturerne her er de såkaldte anomalier – afvigelser – og her sammenligner man måned for måned. Oktober-temperaturen her er således 0,32 grader varmere end gennemsnittet af oktobertemperaturerne i årene 1991-2020.

De jordbaserede kurver er altid længere om at udkomme med månedens temperatur, men de er dog nået frem til og med september. Her er kurven fra HadCRUT, den ligner meget den tilsvarende fra NASA/GISS.

Kilde: Climate4you

Efter de store El Niñoer i 2016 og 2019 stabiliserede temperaturen sig på et niveau 0,2-0,3 grader over niveauet fra Varmepausen 1998-2014. Vi er stadigvæk i en La Niña-fase i Stillehavet, det bliver interessant at se, hvad der sker næste gang, der kommer en El Niño.

Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*