Arktis, Debatindlæg

Fusk med Arktis

Alarmisterne, det er forskere og medier, som igen og igen fortæller, at Arktis er hårdt ramt af global opvarmning med smeltende havis og smeltende indlandsis. Det er så forkert som det kan være, for Arktis er overhovedet ikke ramt af global opvarmning. Det fremgår af temperaturmålinger siden 1920, se fig. 1.

Fig. 1: Temperaturen i Arktis (nord for 70. breddegrad), 1920-2021

Klimaet i Arktis bølger med en cyklus på 60-80 år og med en bølgetop i 1930 og en bølgetop igen i 2016. Målt fra bølgetop til bølgetop er temperaturen i Arktis ikke steget. Siden 2016 har temperaturen i Arktis igen været faldende. I dag er temperaturen i Arktis lavere end i 1930.

Mange forskere er alt for fokuseret på data, som kan hentes fra satellitter. Herved ser forskerne ikke, at klimaet i Arktis bølger, hvilket fører til misvisende klimastudier.

I september 2016 kunne man i Jyllands-Posten læse: “Klimaforsker: Inden for to år vil man kunne sejle over Nordpolen. Det vurderer en af verdens førende Arktis-eksperter, Peter Wadhams, som er professor ved Cambridge Universitetet.”

Nu 6 år efter kan man stadig ikke sejle over Nordpolen, og det har lange udsigter, for nu bliver det igen koldere i Arktis. Peter Wadhams troede, at man kunne nøjes med at se på udviklingen i de få år, hvor man har data fra satellitter for derefter at fremskrive udviklingen. Det kan man ikke, fordi klimaet i Arktis bølger.

Fra 1964 til 2016 steg temperaturen i Arktis, hvorfor havisarealet hele tiden skrumpede. Faldende temperatur har imidlertid i de senere år fået havisarealet til at stabilisere sig, se fig. 2.

Fig. 2: Havisens udbredelse måned for måned, 2022 sammenlignet med de fem foregående år.

Snakken om, at Nordpolsisen smelter, har fået Putin til at åbne en sejlrute nord om Rusland fra Europa til Asien. Det er ikke uden problemer nu, hvor det igen bliver koldere i Arktis. Sidste år i november blev 20 skibe overrasket over en tidlig vinter og sad fast i isen. Skibene kom fri ved hjælp af isbrydere.

I varmeperioden i 30’erne forsøgte man sig ligeledes med en sejlrute nord om Rusland. Det måtte man efter nogle år opgive, fordi det igen blev koldere.

I Grønland ser man endnu tydeligere end i Arktis, at klimaet bølger. Bølgetoppen er her i 1930 og igen i 2010. Ligesom i Arktis er der i Grønland ingen temperaturstigning målt fra bølgetop til bølgetop. Siden 2010 er temperaturen i Grønland faldet og er i dag lavere end i 1930. Efter 2012 er indlandsisens accelererende afsmeltning stoppet, men det har mange forskere og medier ikke opdaget. I år er nettoafsmeltningen ifølge PolarPortal på 84 GT (Gigaton). Året indtog en 27. plads ud af de sidste 36 år. Afsmeltningen var således langt mindre end gennemsnittet af de sidste 36 år. Fortsætter udviklingen varer det ikke længe før indlandsisen igen begynder at vokse.

Utallige er de klimastudier, som kun bygger på satellitdata, og de er alle misvisende.

I juni i år omtalte DR et klimastudie med overskriften: Gletsjere i Nordgrønland skrumper hastigt ind. “Vi har aldrig før set isen smelte med en sådan fart”.

Her er tale om et alarmistisk studie uden hold i virkeligheden. Ifølge DMI er temperaturen i Grønland faldet efter 2010 og ifølge PolarPortal er den accelererende afsmeltning ophørt efter 2012.

I august i år annoncerer TV2 et klimastudie med overskriften: Arktis opvarmes meget hurtigere end først antaget.

Her er igen tale om et alarmistisk studie uden hold i virkeligheden. Ifølge Climate4you er temperaturen efter 2016 faldet og er i dag lavere end i 1930.

I august i år udbasunerede Ekstra Bladet et klimastudie med overskriften: Stor stigning i vandstanden nu uundgåelig.

NASA registrerer vandstanden i verdenshavene. Den mindre afsmeltning af den grønlandske indlandsis kan allerede nu ses i satellitmålingerne. Efter 2016 har stigningstakten i vandstanden været faldende og er på det seneste nærmest gået i stå, fig. 3.

Fig. 3: Havniveauet målt som anomali ved hjælp af satellitter, 1992-2022. Det skal nævnes, at kystbaserede målinger viser en væsentligt lavere gennemsnitlig stigning i perioden: ca. 2 mm/år.

Medier og forskere har slået sig sammen om alarmistisk klimapropaganda. Journalisters troværdighed i befolkningen er lav. Forskerne er nu trådt ud på den samme glidebane.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Torsten Koster

    Tak Jørgen. Hvor længe har man målt temperaturer på Grønland via satellitter? De målinger der gengives i fig. 1. hvordan måles de?

  2. Frederik Jørgensen

    Har du et bud på, hvorfor vi ser en fortsat stigning i vandstanden, hvis temperaturen er faldet i Arktis siden 2016?

    • Hans Henrik Hansen

      “Har du et bud på, hvorfor vi ser en fortsat stigning i vandstanden, hvis temperaturen er faldet i Arktis siden 2016?”
      – mon ikke det bliver svært at påvise en (kausal) korrelation mellem arktisk temperatur og havvandstand, jf.:

      https://www.klimadebat.dk/images/grafvandstand1_stor.gif

      Jeg ved ikke, om der er nogen ‘god forklaring’ på fald omkring 1998, 2011 (og 2016) samt ‘udfladning’ omkring 2006, 2016 og 2020??

    • Søren Hansen

      Grønland har jo netto tabt is de seneste år, og selvom det ikke er meget, så bidrager det jo alligevel til havstigningen. Den påvirkes også af, at havenes temperatur stiger lidt, hvorved de udvider sig. Endeligt er der tab fra gletsjere i resten af Verden + evt. et mindre bidrag fra Antarktis. Men satellitternes stigning på over 3 mm er ikke troværdig, vi ligger nede under ca. 2 mm/år.

Skriv et svar til Søren Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*