Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Kina skal man ikke grine af…

I 1983 udgave Eddie Skoller denne glimrende sang om Kina, som man ikke skal grine af.

Til gengæld griner Kineserne af os, som beskrevet i denne glimrende artikel i Manhattan Contrarian, som er en “globalrealistisk = beskriver virkeligheden, som den er –  ikke som man tror den er eller som man kunne ønske sig” blog, som jeg kan anbefale.

I artiklen hedder det bl.a.:

I den Vestlige Verden har godt tyve år og billioner af dollars i støtte til “grøn energi”-projekter kun opnået helt marginale reduktioner i andelen af det samlede energiforbrug, dækket af fossile brændstoffer. Imens fortsætter forbruget af fossile brændstoffer med at stige. Kina fører an, og har i de sidste to år, hvor vi var optaget af Covid, fået sine udledninger til at stige til nye usete højder. Ser man på det generelle billede, har den Vestlige Verdens besættelse af ideen om faldende udledninger, trods enorme omkostninger, ikke haft nogen som helst synlig effekt.

Det er godt illustreret med denne figur fra IEA, som viser, at COVID kun har forårsaget et lille blip nedad, og at udledningen i 2021 var den højeste nogensinde.

CO2 emisssions, kilde IEA

Og så henviser bloggen til en anden meget god klimarealistisk kilde, nemlig GWPF, som netop har udgivet denne publikation: “China’s Energy Dream,”

Hvori det hedder:

Kina bruger klimasagen både som en måde at styrke sin økonomi på og som et våben til at svække andre lande. Kina har nu monopol på den globale vind- og sol-industri, selvom deres egen vedvarende-energi-forsyning er lige så ustabil som alle andre steder (og derfor skal have backup fra kernekraft eller fossile kilder), dyr og [ind i mellem red.] giver stor overskudsproduktion, der må kasseres. Men Kinas hjemlige vedvarende-energi-anlæg tjener som demonstrationsprojekter i forbindelse med besøg af vestlige miljøforkæmpere, der derefter presser deres regeringer til at købe disse kostbare og upålidelige energikilder. Når de gør det, giver det Kina to gevinster overfor Vestens to tab.

Med andre ord: Kina tager os i bagdelen, ved at eftersnakke vores tossede ideer om, at vi skal ødelægge vores økonomier i Vesten med en “grøn omstilling” med uvirksomme og dyre virkemidler, som vind mm. Samtidig med at de tjener kassen på at eksportere lortet til os.

Som Lenin profetisk udtrykte det: Kapitalisterne vil sælge det reb, som vi vil hænge dem med.

Del på de sociale medier

En kommentar

  1. Karin Egede

    Ja, i min autodidakte optik, så har en så stor nation som Kina, med dets flere milliarder indbyggere og flere tusinde års imponerende farverige kulturhistorisk fortælling, i et kæmpe stort, dramatisk bjergrigt og farvestrålende varieret landskab, gennem tiden lært sig at tænke rigtig stort! – Hvilket vi danske Vikinger slet ikke har en jordisk chance for at forstå, med vore alt for mange Politiske Partier, i en lille flok af ca. 5.6 mio indbyggere, bosat på diverse øer i et kontrolleret og kultiveret bakkelandskab, som former vort ørige Danmark, der geologisk set blot har eksisteret mellem 12 og 20.000 år, skabt af smeltevandsaflejringer grus, ler og sten fra den Skandinaviske Isbræ, og med vor Jantelov og dobbelmoralske Ytringsfrihed, med hån, spot og latterliggørelse, skyder os selv i foden. – Tænk over det!
    Derfor fik jeg denne idé til STOP LYNETTEHOLM: Klimarealistisk Kystsikring af København?! Forslag: Udskriv en Videnskabs-Arkitekt-Konkurrence om “Dæmning fra Nordhavn til Amager, med SlusePort til Skibe og Pumpestation til kontrold af Havniveau i haven – samt helt Nyt begreb: Flydende HavneBy, med gang-og cykelbroer til Dæmning, div. Sø-Sport-Klubhuse og El-Delebil-P-opladningsPlads” – for på bedste vis at stormflodsikre Københavns Metro for oversvømmelse fra havet!? Kan blive et nyt vartegn for Dansk Klimarealistisk Videnskab, Industri & Arkitektur, som vil tiltrække en strøm af interessant Turisme og etc….. Hvad tænker I om det?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*