– Gæste-indlæg
Nedenstående indlæg har været sendt til/ er blevet afvist af Jyllands-Posten, Berlingske, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad.
Sandheden har trange kår
Regeringen er i ”forståelsespapiret” håndfæstet til ”Alternativet”s mål om 70 % reduktion af ”klimagasser” inden 2030, og nu falder hammeren. Vor høje statsminister har proklameret CO2-afgiftens indførelse i producentleddet: ”De virksomheder, der belaster klimaet”; ”Dét er det mest rimelige.”
Altså skal CO2-afgiften ikke betales af den bybo, som køber og spiser de røde bøffer, men af den landmand M/K som dyrker marken, opdrætter koen og kalven, fodrer dem og klør dem bag øret. Han/hun kan ikke elektrificere husdyrenes fysiologi, omsætningen i jorden eller dyrkningen af markerne. CO2-afgiften kan derfor kun tjenes hjem via produktpriserne, men de bestemmes af det internationale marked: Produktionen vil flytte til udlandet.
Det Miljøøkonomiske Råd har nøgternt vurderet, at en generel CO2-afgift kan koste op til 19.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien (15.000 + 4.000). Dertil sige øko-journalisten Kjeld Hansen: ”Der ville ikke ske en pind, hvis dansk landbrug blev lukket. Vi kan købe udenlandske fødevarer og gør det allerede i stor stil, så det ville kun være fornuftigt” (Landbrugsavisen 15/11-2019).
Det er de 19.000 næppe enige i. Heller ikke finansministeren, som så skal finde andre høns at plukke. Men det vil da glæde og gavne mere ineffektive landbrug udenlands, som producerer med lavere udbytter, højere udslip af klimagasser og højere udledning af næringsstoffer.
Trods vor lidenhed skal Danmark altid absolut være ”i førertrøjen”, ”globalt foregangsland” for dit og dat, nu ”grøn omstilling”. Men 70 %-reduktionsmålet blev fastsat helt arbitrært af ambitiøse politikere, der hverken havde kendskab til klimaets udviklingshistorie, de praktiske muligheder for at nå målet eller den eventuelle effekt. Der blev ikke forud lavet nogen som helst beregninger af mulighederne for eller omkostningerne ved at nå målet.
Hvad hjælper det at nå de 70 %, hvis Danmark går konkurs undervejs? (For de troende: Matthæus 16:26). Som min skolelærer sagde: ”Danmark er et lille, dumt land.”
Energiprisernes aktuelle himmelflugt skyldes alene den forhastede ”grønne omstilling”: Brugen af olie, kul, atomkraft reduceres i det meste af EU til fordel for ”vedvarende energi”, længe før det er praktisk muligt. Dette ædle formål udnyttes selvfølgelig af Putins Rusland til at udskyde leverancerne af naturgas til EU. Danske fjernvarmekunder oplever derfor nu op til tredoblede priser.
Den famøse påstand om ”97 % enighed blandt forskerne om, at størstedelen af den globale opvarmning er menneskeskabt” bygger især på John Cook m.fl.’s artikel 2013: ”Quantifying the consensus on anthropogenic global warming in the scientific literature”. Af 29.083 forfattere til 11.944 artikler (fundet ved stærkt selektive søgninger) udvalgtes 8.547 (29 %) til at kategorisere egne artikler. Kun 1.197 (14 % af de 8.547, blot 4 % af de oprindelige 29.083) ville deltage. Af deres 2.142 artikler frasorteredes 761, hvis konklusioner var neutrale. Tilbage var 1.381 artikler, hvoraf 97 % (11 % af de oprindelige 11.944) støttede Cook’s teori. – Voila!
Ingen seriøse statistikker underbygger de idelige påstande om accelererende ekstreme vejrforhold (hede, tørke, nedbør, storme/orkaner, naturbrande), som mange politikere læner sig op ad. Omkostningerne stiger p.g.a. den stigende befolkningstæthed, og opmærksomheden p.g.a. de elektroniske medier, mens tabene af menneskeliv falder konstant.
Sahara formindskes år for år: Vegetationen breder sig fra syd, påvist af satellitter. Havniveauet er globalt steget jævnt (ca.1,0-1,5 mm./år) siden slutningen af ”den lille istid” (ca. 1350-1900), og her er heller ingen tegn på acceleration. (Karl X Gustav gik over Storebælts-isen i 1658, da det var allerkoldest). De fleste alarmistiske temperaturkurver begynder først, hvor den lille istid slutter.
Ved ”COP26” i Glasgow genbrugte FN’s klimapanel IPCC skamløst den berømte/ berygtede ”hockeystav”: Brat stigende temperaturer i vor tid, efter flere århundreders flad kurve. Dette er en rekonstrueret kurve fra 1999 (Mann, Bradley & Hughes: ”Northern Hemisphere Temperatures During the Past Millennium: Inferences, Uncertainties, and Limitations”), som uden blusel udjævner/ ignorerer såvel den lille istid som middelaldervarmen:
Under middelalderens varmeperiode (ca. år 950 – 1350) bosatte nordboerne sig i Grønland, fordi det var grønt og frodigt, der kunne dyrkes korn. De uddøde, da somrene blev koldere under den lille istid, hvor bræerne nåede længere frem end på noget tidspunkt siden den store istids ophør. At bræerne trækker sig tilbage i vor tid, er således en tilbagevenden til mere ”normale” tilstande.
Forud for middelaldervarmen var gået romertidens og bronzealderens varmeperioder, hvor temperaturerne lå højere end i dag. Sådanne perioder optræder med ca. 1000 års mellemrum, men tæller heller ikke med i ”hockeystaven”.
Danmarks klimapolitik baseres nu bl.a. på forskere, som søger at undertrykke kolleger af anden observans. Af samme grund er det vanskeligt for disse at få bevillinger til deres forskning. Først, når de bliver emeritusser, kan de tale frit, men bliver så affærdiget som fortidslevn:
”Videnskab.dk” skrev 16/7 2019 om statsgeolog Jens Morten Hansen (tidl. dir. f. Forskningsstyrelsen) og Professor Johannes Krüger (Inst. f. Geovidenskab og Naturforvaltning, KU): ”Medier lader pensionerede geologer sprede unødig tvivl om klimakrisen”. En tidligere studerende hos Krüger, nu højt placeret i universitetsverdenen, forsøgte 11/7 2019 for åben mikrofon i Radio 24syv at formene dem adgang til at udtale sig i radioen.
Redaktør Jesper Termansen, seernes/lytternes repræsentant i DR, konkluderede om 43 artikler og 228 indslag i DR: ”Dækningen bar efter min bedømmelse præg af at være for klimaaktivistisk og stillede ikke nok kritiske spørgsmål” (Berlingske 1/5 2020).
Sandheden har trange kår. Den er ilde hørt, og krigens første offer.
Danish