På den nyligt afholdte klimarealistiske konference i Las Vegas havde en af oplægsholderne, David Legates, en opdateret figur med, der viser hvor godt klimamodellerne har klaret opgaven med at forudsige den globale temperatur ind til nu. Denne figur er gengivet i god kvalitet i vedlagte oplæg, og den skal Klimarealismes læsere naturligvis have med.
Der er her tale om den nye generation af klimamodeller, CMIP6, som danner grundlaget for IPCC’s seneste store rapport, den sjette i rækken (AR6). Vi har flere gange her på siden omtalt, at CMIP6 overvurderer den fremtidige opvarmning groft, og selv IPCC er lidt bekymret over de høje tal og er en smule konservative i deres egne fremskrivninger.
Figuren her viser de faktiske temperaturmålinger fra UAH, baseret på satellitter fra 1979 og frem til starten af 2021. De seneste fald i temperaturen er således ikke med. I samme diagram er så indtegnet temperaturkurverne fra 40 kørsler med et udvalg af CMIP6-modeller.
Når man opbygger en klimamodel, skal den justeres ind eller ”tunes”, som det hedder. I praksis vælger man en periode hvor temperaturen er kendt allerede, og her vil man så forsøge at få modellens resultater til at ligge tættest muligt op ad de målte tal. I tilfældet her kunne det være perioden 1980-1995. Her ser man, hvordan modelresultaterne følger den virkelige temperatur nogenlunde, og modellernes tal varierer heller ikke så meget fra hinanden. Derefter kan man så se, hvordan det er gået i de efterfølgende år, hvor man også har målte temperaturer, dvs. i vores tilfælde fra 1995 til 2020.
Der går det jo straks mere skidt. Efter den store El Niño i 1998 stikker modellerne af og viser meget højere temperaturer end realiteterne. De fanger ikke mere de større begivenheder i klimaet, f.eks. udsvingene omkring 2010 og de to El Niño’er i 2016 og 2018. De stiger bare til himmels og i 2020 ligger deres gennemsnitsværdi 0,5 grader celsius over realiteterne og de værste af modellerne ligger allerede på det tidspunkt næsten 1,5 oC for højt! Her skal man huske på at modellerne kun er 1-2 år gamle, så skaberne har ikke været uvidende om temperaturudviklingen frem til 2018.
Hvordan kan man på nogen måde have tillid til sådanne modellers forudsigelser 30 eller 80 år frem i tiden? Svaret er selvfølgeligt, at det kan man slet ikke.
Det skal nævnes her, at modellerne formentligt ikke er kalibreret efter UAH’s kurve, man har nok brugt en af de andre, lidt mere alarmist-venlige kurver, f.eks. fra NASA/GISS, HadCRUT eller sågar RSS. De har jo alle sammen redigeret i temperaturerne, således at f.eks. varmepausen fra 1998 til 2013 er afløst af en stigning. Men selv sammenlignet med disse temperaturkurver er modellernes resultater alt for varme.
Danish
Det er lidt morsomt at Bjørn Lomborg for nogen tid sin hyldede IPCC i at være fantastisk præcise i deres forecasts?
Eller har jeg misforstået noget?
Bjørn Lomborg stiller sig ikke tvivlende over for påstandene om den globale opvarmning. Han drager således ikke IPCC’s temperaturkurver og -fremskrivninger i tvivl. Hans budskab er, at “den grønne omstilling” vil være ineffektiv og rasende dyr, meget dyrere end omkostningerne i forbindelse med skaderne fra de forudsete temperaturstigninger. Får vi lov til at lade vores økonomi udvikle sig – baseret på fossile brændsler – så vil vores velstand i fremtiden gøre det til en smal sag at bygge diger, stormsikring, omlægge landbrug og hvad der ellers bliver brug for.