Klimapolitik, Ledere, PM

Pseudoforskning

I disse tider tales der meget om pseudoforskning på universiteterne, hvor det tilsyneladende er aktivismen, der er i højsædet, og hvor konklusionerne er givet på forhånd. Det er tilfældet med forskning i race, køn, seksualitet osv., hvor de mest groteske resultater om f.eks. historiske personer bliver slugt råt. På Kunstakademiet kulminerede det som bekendt med, at en lærer – og forsker – fandt det betimeligt at smide en gammel gipsbuste i havnen.

På hele det humanistiske område er den slags narrestreger vel relativt harmløse, når vi ser bort fra det medfølgende spild af skatteydernes penge, og måske en smule fordummelse af de studerende. Men der er et andet område, hvor man iagttager de samme fænomener, men hvor konsekvenserne for samfundet potentielt kan blive meget værre, for ikke at sige katastrofale.

Klimaforskningen….

Vi har her igen et videnskabeligt felt, hvor konklusionerne for en stor del af forskerne er givet på forhånd. Der er en klimakrise, en katastrofal opvarmning forårsaget af menneskenes udledninger af CO2 fra fossile brændstoffer. Utallige artikler har konklusionen fastlagt i forvejen. Klimaforandringerne er over os, de er onde, og alt peger i den retning.

Det har givet mange groteske udslag gennem tiderne. Et er topforskerne Michael Mann & Co.’s åbenlyse manipulationer med fortidens temperaturkurver. Dem kan man forholde sig til. Langt værre er alle de mindre projekter, der alle helst skal ende med det samme resultat. Her på siden har vi over det sidste års tid givet mange eksempler på ”forskning”, hvor den globale temperaturstigning f.eks. giver:

Og så videre. Fælles for alle sådanne arbejder er, at de skal ende med noget negativt i klimasagen. Selv det faktum, at det øgede CO2-indhold i luften er gavnlig for planternes vækst og dermed høstudbytterne, søges draget i tvivl ved hjælp af obskure forskningsresultater.

Klimaforskningen er meget baseret på computermodellerne, der simulerer hele jordens klima. De justeres ind efter fortidens udvikling i den globale temperatur, og skal så bruges til at spå om fremtiden. Det slipper de som bekendt ikke så godt fra. Men tiltroen til modellerne er urokkelig, så urokkelig, at de endda bruges til at justere på de temperaturer, der allerede er målt i fortiden. Filosofien er, at hvis de målte temperaturer ikke stemmer overens med modellerne, må der være noget galt med målingerne. Det var bl.a. det, der skete med satellitmålingerne fortolket af RSS. Lige som UAH’s kurver viste de for lidt opvarmning, og blev derfor justeret på plads ved hjælp af modellerne.

Resultatet er, at fortidens temperaturkurver er blevet justeret og redigeret så meget, at man snart ikke mere har noget troværdigt grundlag i klimaforskningen. Men det er ligegyldigt, det er budskabet om klima-nødsituationen, der er afgørende.

Næste skridt er så de store projekter, der handler om ”den grønne omstilling”, dvs. løsningen på klimakrisen. Her er der næsten uvægerligt tale om en massiv udbygning af sol- og vindkraft, hvor man konsekvent ignorerer alle de praktiske problemer en sådan løsning vil indebære.

I stedet fokuseres der på ”kulstof-budgetter”, hvor man hele vejen fra IPCC og nedefter regner ud, hvordan vi mennesker kan ”styre” jordens temperatur. Bruger vi for meget CO2 i første omgang (dvs. frem til 2050) vil temperaturen stige for meget, men derefter kan vi bringe den ned igen ved at opsamle en masse CO2 og deponere den i undergrunden.

Det er jo fantastisk, at det videnskabelige miljø omkring klimaet har bevæget sig så langt ud, at man kan tage den slags alvorligt. Men det er også farligt, fordi den grønne omstilling, hvis den går for vidt, kan gøre uoprettelige skader på vores energiforsyning og dermed samfund, og i sidste ende det enkelte menneske.

Men det er helt klart, at klimaforskningen er ramt af den samme bacille som køns-, race- og seksualitetsforskningen er offer for.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Claus Olsen

    “Men det er helt klart, at klimaforskningen er ramt af den samme bacille som køns-, race- og seksualitetsforskningen er offer for”

    Fordi det er de samme mennesker. Der er inden for disse områder ikke længere tale om videnskab men derimod autoritær scientisme. En form for naturreligion hvor ritualer skal udføres for at mildne naturens vrede. Hvordan seksualiteten og visse politiske verdenssyn passer ind i det billede, kan man selv tænke over – for det er nok ikke emner der hører til dette forum.

  2. Hans Henrik Hansen

    “Men det er helt klart, at klimaforskningen er ramt af den samme bacille som køns-, race- og seksualitetsforskningen er offer for” – javist; men det er nok nødvendigt at ‘grave et spadestik dybere’:

    “Former U.S. Senator Timothy Wirth (D-CO), then representing the Clinton-Gore administration as U.S undersecretary of state for global issues, joined Maurice Strong in addressing the Climate Summit audience. He said: “We have got to ride the global warming issue. Even if the theory of global warming is wrong, we will be doing the right thing in terms of economic policy and environmental policy.”

    Maurice Strong (som citeres i samme forbindelse, se nedenfor) var ‘(ærke)kapitalist’, så man kunne med rette forundres over, at han – senere med tilslutning fra snesevis af andre ‘(stor)kapitalister’ -kunne gå så helhjertet ind for dette ‘projekt’.

    Måske ud fra en (‘ny-Malthusiansk’) forventning om ‘tougher times ahead’ med deraf følgende nødvendighed at holde potentielle ‘nykapitalister’ fra fadet = ‘trække rebstigen op i træet’!??

    Kilde:
    https://www.forbes.com/sites/larrybell/2013/01/22/the-u-n-s-global-warming-war-on-capitalism-an-important-history-lesson-2/

    Se evt. tillige:
    https://www.strategic-culture.org/news/2021/02/01/xi-and-putin-stand-up-for-humanity-at-davos-closed-vs-open-system-ideologies-clash-again/

Skriv et svar til Hans Henrik Hansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*