Da Joe Biden overtog præsidentposten i USA efter Donald Trump, åndede klimaforkæmperne lettede op. Nu ville der komme gang i reformerne i USA, og der ville blive sat turbo på den grønne omstilling. Biden startede da også godt, han fik genindmeldt USA i Paris-aftalen og stoppet et projekt med en olierørledning, hvilket kostede 35.000 arbejdspladser. Men pyt, alt må ofres i klimaets navn.
Biden og hans klima-”zar” John Kerry har så kastet sig ud i at få resten af verden med på at redde os alle sammen fra klimaforandringerne. John Kerry er kendt for mange ting, bl.a. et voldsomt forbrug af flyveture med privatfly. Hvis han holdt op med det, ville den globale temperatur givetvis falde mærkbart.
Nu er Paris-aftalen jo relativt værdiløs, idet den kun forlanger, at underskriverne stiller op med uforpligtende tilsagn om reduktioner i CO2-udslippet. Hvad værre er, de fleste af landene, der forpligter sig til noget, tegner sig kun for en mindre del at verdens samlede CO2-udslip, og selvom de alle sammen, USA inklusive, pinte sig hele vejen ned til nul i udledninger, ville det ikke have alverdens effekt på CO2-indholdet i atmosfæren. Årsagen er selvfølgeligt, at de virkeligt store og hastigt voksende udledere, Kina, Indien & Rusland + de fleste af udviklingslandene, slet ikke har lovet nogen reduktion, tværtimod.
Kina har ifølge Paris-aftalen ikke lovet nogen reduktioner, men derimod kun, at deres udledning vil toppe i 2030. Hvor den top er henne, henstår i det uvisse, men p.t. har Kina planlagt ca. 250 GW nye kulfyrede kraftværker. P.t. sætter de et nyt værk i drift hver uge. Samtidigt bygger Kina kulkraftværker for en lang række kunder i ulandene, ikke mindst i Afrika.
Kerry dukkede op i Kina til forhandlinger, men fik ingen løfter fra kinesernes side. Samtidigt undlod de dog ikke at minde ham om, at USA skulle holde sine reduktionsforpligtelser, nu da de var genindtrådt i Paris-aftalen.
Bidens svar på sidstnævnte var så at forpligte USA til at halvere sit udslip inden 2030, hvorved han lige fordoblede indsatsen uden at få noget for det.
Ved det nylige virtuelle klimatopmøde lovede Kinas præsident, Xi Jinping til gengæld at Kina ville forpligte sig til at reducere CO2-udledningerne til nul inden 2060. Før da ville han ikke rigtigt love noget, men han mindede amerikanerne om USA’s historiske forpligtelse til hurtigt at nedbringe deres udslip.
Xi må have moret sig kongeligt. En offentlig ydmygelse af USA og en gratis omgang for Kina. Hvem kan tage en forpligtelse i 2060 alvorligt, når alle sagens hovedaktører til den tid vil være døde for længst?
Danish
Et par fine ting med Kina’s løfte om nul udledning i 2060 er at a) de forventer åbenbart ingen større krige inden da og b) innovationer og teknologi er undervejs til 2060 forbedret ca 3-500 gange så klodens muligheder for at løse de alvorlige udeståender er forbedret tilsvarende- mao: problemerne, også med luftforurening, er løst længe inden 2060. Vel at mærke de problemer, ‘vi’ tror vi har idag. Andre vil opstå i stedet.
I den nærmeste fremtid, op til 2030, vil kinesernes kulfyrede kraftværker, gamle og nye, dampe løs, uhæmmet og billigt.
Derved understøttes den kinesiske rolle som verdens absolut førende fabrik for fremstilling af stort set alt, til naragtigt lave priser. Og kineserne indsluses dagligt i stigende velstand.
‘Vesten’ forføres med sine egne midler.
Et eller andet sted er det vel en form for tilståelsessag udi, at der ikke er en egentlig klimakrise!? (dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer og at vi slet ikke skal gøre noget!)
Og apropos – “Xi må have moret sig kongeligt. En offentlig ydmygelse af USA og en gratis omgang for Kina. Hvem kan tage en forpligtelse i 2060 alvorligt, når alle sagens hovedaktører til den tid vil være døde for længst?” – så håber jeg, at klimaalarmismens “we need to create fear” for længst er erstattet af et “we need to argue”, rationelle beslutningsprocesser og veloplyste beslutninger til den tid? Og dog, hellere i dag end i morgen, så vi minimerer den negative konsekvens af diverse politisk/ideologisk motiverede “kuren er værre end sygdommen” beslutninger.