Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Tysk kulkraft

Galskaben breder sig hos vores sydlige nabo. I forbindelse med ”den grønne omstilling” har man besluttet at lukke et kun fem år gammelt kulkraftværk uden for Hamburg. Det har en kapacitet på ikke mindre end 1600 MW og blev bygget i forbindelse med udfasningen af atomkraft i Tyskland.

Til december næste år (2021) bliver det sidste a-kraftværk i området, dvs. Hamburg + Schleswig-Holstein, så også lukket. Derefter har Hamburg kun sol og vind tilbage, foruden nogle transmissionsledninger mod vest, øst og sydpå.

De gode borgere i Hamburg må hellere sikre sig nogle stearinlys til de mørklagte aftener.

https://wattsupwiththat.com/2020/12/04/german-renewable-energy-insanity-shutting-down-a-5-year-old-coal-plant-no-plan-to-fill-the-energy-gap/

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Jorden har brug for mere CO2.
    Bliver level meget lavere uddør alt.
    Se vores nøgne krop…den er bygget til tropisk klima. så mere varme nordpå er velkommen…og det er ikke første gang her er varmere
    ding dong

  2. Jørgen Sørensen

    Indtil år 2000 blev Hamburg forsynet med op til 85% kernekraft og 15% fra fjernvarmekraftværker, som forsyner 500.000 boliger med fjernvarme. CO2-udledningen har været meget lille.
    Hamburgische Electricitätswerke (HEW) var i sin tid meget fremsynet i henhold til moderne og avanceret kraftværksteknologi. Allerede i 50-erne byggede man kraftværker med damptemperaturer over 600 grader C eller højtryksanlæg med 250 bar damptryk, som resulterede i høje virkningsgrader. I slutningen af 80-erne rådede man over de reneste kulkraftværker på kloden. Tidligt begyndte man at udnytte kernekraften og deltog i byggeriet af fire kernekraftværker i Stade, Brunsbüttel, Krümmel og Brokdorf. For at tilgodese de særlige forsyningsforhold i en stor industriby, satsede man i Brunsbüttel og Krümmel på kogendevandsreaktorer, som meget hurtigt kunne ændre produktionen, f.eks. efter stålværkers behov. Krümmel kunne ændre belastningen med op til 170MW/minut og var dermed på lige fod med vandkraftværkernes evne til regulering og kunne i dag bruges til at udligne skiftende vindkraft. Brunsbüttel havde i mange år en dansk direktør, som havde sejlet på Otto Hahn som skibsingeniør.
    Desværre fik HEW fra 1980 permanent modgang fra politisk side. Hamborg, som ejede HEW, blev regeret af socialdemokrater, som ville lukke al kernekraft. Man troede at forsyningen kunne ske ved udbygning af mere fjernvarme, hvorfor det gamle kraftværk in Wedel i 80-erne blev ombygget til et fjernvarmeværk, som blev tilkoblet fjernvarmenettet i Hamborg igennem en 20km lang ledning. Dette gamle kraftværk skulle erstattes af det nye anlæg i Moorburg, som ligeledes via en stor fjernvarmledning skulle tilsluttes fjernvarmenettet og muliggøre fjernvarmens udvidelse i bydelen Harburg syd for Elben med i alt 600MWth.
    Omsider er den politiske modstand mod kernekraften gået videre til kulkraften. Fra dag et har nybyggeriet i Moorburg haft modgang især fra grønne partier og miljøorganisationer, som bevirkede permanent dårligere vilkår for Moorburg. Igennem flere retssager på EU-plan blev fjernvarmeledningen mellem kraftværket og det eksisterende net forhindret, samtidigt med at der blev nægtet adgang til kølevandet fra Elben, som dermed krævede et køletårn, som hverken kernekraftværker og andre kulkraftværker langs Elben før havde fået pålagt. Samlet set har disse tiltag bevirket dødsstødet for det nye kraftværk, som fra den 1.1.2021 ikke må sælge el mere. Mens Moorburg nu bliver nedlagt findes stadigvæk ingen erstatning for det gamle kraftværk i Wedel, som pga. fjernvarmeforsyningen ikke kan nedlægges. Miljøaktivisternes tiltag har bevirket det modsatte af det der er hensigten.
    Risikoen for at hamburgerne må finde stearinlysene frem er absolut tilstede, men måske slet ikke pga. af mangel på aktiv effekt. Den kan sandsynligvis dækkes fra norsk, tjekkisk og fransk produktion. Derimod kan dækningen med reaktiv effekt ikke ske udefra. Måske kompenserer man nogenlunde for behovet af induktiv reaktiv effekt, men der er en overhængende risiko, at vi kommer til at mangle kompensation for kapacitiv reaktiv effekt, hvor behovet pga. udvidelsen af elnettet, især med kabler, er støt stigende, til regulering af spændingsniveauet. Kernekraftværkerne omkring Hamburg plus Moorburg har været vigtige søjler i denne sammenhæng. Efter at tre kernekraftværker allerede er blevet nedlagt, bliver presset med lukningen af Moorburg endnu højere og kulminerer, når det sidste kernekraftværk lukker til næste år. Manglende kompensation af kapacitiv og induktiv reaktiv effekt kan medføre over- og underspændinger i transmissionsnettet med risiko for at det kan gå i sort. Et spændingsudfald omkring Hamburg kan også have indflydelse på spændingssikkerheden og netstabiliteten i Danmark. Af denne grund burde danskerne ikke se afslappet på det, der sker i Tyskland i energisektoren.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*