Overgangen til vedvarende energi, vindmøller og solceller, indebærer en kraftig elektrificering af samfundet. Der er et enormt behov for solpaneler, generatorer, motorer, batterier og alskens elektronik til styring. Mange af disse komponenter kræver store mængder af sjældne metaller og andre grundstoffer.
Kobolt er et af disse metaller, og det meste kobolt udvindes i dag i Congo under forhold, der ikke rigtigt tåler dagens lys. Misbrug af arbejdskraft, livsfarligt arbejdsmiljø og kraftig forurening af omgivelserne er en del af følgerne.
Hertil kommer, at vi genererer en stigende mængde elektronikskrot. Meget af det sendes til 3.-verdens lande, hvor man forsøger sig med en sortering, igen under meget dårlige arbejds- og miljøforhold. I praksis ender store mængder af affaldet alligevel på deponi i de pågældende lande.
Især solpaneler, der har en begrænset levetid, vil give anledning til kolossale mængder af affald; det anslås at nå 78 millioner tons inden 2050.
Danish
Vindmøller har vist sig at holde i 20-25 år. Solpaneler regnes at miste 15% af deres effektivitet efter 25 år. Mine er kun 16 år og er endnu ikke mærkbart forringede. Batterier er stadig kostbare og overskudsenergi lagres indtil videre billigst som electrofuels (methanol), der så kan bruges direkte til transport. Elon Musk er på vej med bedre batterier, der kræver mindre mængder af de sjældne metaller og kobolt. Et dansk firma har held med et svinghjulsbatteri med ganske få dele. Efterspørgsel skaber løsninger og vil vi blot give plads for markedskræfterne uden politisk indblanding, så slipper vi for mange bekymringer.