Debatindlæg

Cape Towns vandforsyning

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

En ’episk rejse’ i 2019

Af Heine Strømdahl

Glemmer du så husker jeg…….
Husker du hvorledes en del danske medier, heriblandt TV2 og DR, bragte artikler og TV-indslag om tørken i Cape Town i begyndelsen af 2018?

”Millionby løber tør for vand den 12. april”. (TV2 24-01-2018. )(ref. 1)

” Cape Town oplever den værste tørke i 100 år… Byen risikerer at løbe tør for vand den 12. april”. (DR 02-02-2018. (ref. 2)

” Eksperter vil slæbe isbjerg fra Antarktis for at redde Cape Town fra tørke.” (Jyllands-Posten 01-05-2018)

” Sydafrika kalder tørke for en national katastrofe. Tørke har hærget store dele af Sydafrika og truer med at efterlade hovedstaden Cape Town uden drikkevand”. (Jyllands-Posten 13-02-2018. (ref. 3)

” Cape Town mangler vand – 12. april venter katastrofen”. Fyens.dk

Selveste NASA posterede en artikel, hvor der stod, at “Cape Towns seks største vandreservoirer kan samlet lagre 898.000.000 liter vand, men de indeholdt kun 26 procent af denne mængde pr. 29 januar 2018. Theewaterskloof dæmningen, det største vandreservoir og kilden til omtrent halvdelen af byens vand, er i den dårligste stand, med et vandstandsniveau på kun 13 procent af kapaciteten”. (ref. 4)

Og hvordan er det er gået siden? Som et første udgangspunkt er det nok ganske sikkert at sige, at det er gået rimeligt godt for ellers ville næsten alle medier have udsendt et sandt tæppebombardement af rapporter og artikler med overskrifter som ’Tørke: Stor national katastrofe har ramt Sydafrika’, ”Millionby er løbet tør for vand, folk på flugt”, ”Global opvarmning har tørlagt Cape Town”, ”Regeringen overvejer at sende en fregat til Antarktis, som skal sejle isbjerg til Cape Town” og lignende.

Hvordan står det til i dag?
En enkel Google søgning viste hurtigt frem til en artikel med følgende overskrift:
”Cape Towns dæmninger: Her er hvor meget vandstanden er steget i 2019.”
Hovedparten af Western Capes kvaler er blevet lempet. Her er den episke rejse, som vandstanden i Cape Towns dæmninger gik igennem i 2019.
‘The South African’ den 3. december 2019. (ref. 5)
Af artiklen fremgår det, at Cape Towns seks største vandreservoirer er 81,16% fyldte per 3. december, altså en voldsom fremgang fra de 26%, som NASA omtalte for knap to år siden. Tallene er troværdige for de stammer fra det ’Sydafrikanske departement for vand og sanitet’.
Allerede sidste år var der væsentlig fremgang i vandstands-niveauet.
Intet under, at man sjældent hører om den slags i mange medier! Man skulle jo nødig risikere at ødelægge den muntre stemning, som kommer med den vedvarende fascination af og spekulationer i katastrofe-scenarier og den fiktive ’klimakrise’.

p.s.
Det vides ikke, om den nuværende socialdemokratiske regering har nogen planer om at transportere isbjerge – med eller uden isbjørne – fra Antarktis til Cape Town med en dansk fregat.
p.p.s.
Vandgennemstrømningen i det majestætiske Victoria Falls er oppe på 282 kubikmeter i sekundet per 18. december. Sidste år på samme dato var tallet på 227 kubikmeter.

(Ref. 1) https://nyheder.tv2.dk/udland/2018-01-24-millionby-lober-tor-for-vand-den-12-april
(Ref. 2) https://www.dr.dk/ligetil/cape-town-oplever-den-vaerste-toerke-i-100-aar
(Ref. 3) https://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE10304934/sydafrika-kalder-toerke-for-en-national-katastrofe/
(Ref. 4) https://earthobservatory.nasa.gov/images/91649/cape-towns-water-is-running-out
(Ref. 5) https://www.thesouthafrican.com/news/cape-town-dam-levels-latest-december-2019/?fbclid=IwAR0y5EWRBg9OQwpCCGCvX1PVhltnHjlgUqrvBZfkQf_gUh86QgLA5oHQlVs

https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Victoria5.jpg
https://nyheder.tv2.dk/udland/2018-01-24-millionby-lober-tor-for-vand-den-12-april
http://www.zambezira.org/hydrology/river-flows
Please follow and like us:
Del på de sociale medier

One Comment

  1. Karin Egede

    Nogen har for meget, andre for lidt, og i Singapore får de alt deres Drikkevand fra Kina….
    Man kan Afsalte Havvandet samt installere Vandrensningsanlæg til genbrug af Ferskvand, hvilket Danske Virksomheder er dygtige til!
    Rigtig Godt Nytår 2020.
    KEgede, GeoSciArt
    “Hvor går du hen…” 1993, “Klimavartegn” 2009, “Chicxulub-Stevns Klint” 2010, “Isbræ”- symbol på Danmarks tilblivelse 2014, “KlimaSolur” i støbeskeen…..

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*