Debatindlæg, Klimarealisme i medierne

Debat: Politikerne blander sig for meget i klimaløsninger

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

Karl Iver Dahl-Madsen skriver i Altinget har opfrodrete Klimarealisme ved Karl iver Dahl-Madsen til at skrive om klimaforskning. Det er nu bragt her: LINK

Med tilladelse fra Altinget bringes hermed hele teksten:

DEBAT: I klimakampen vælger politikerne, hvilke teknologier der er “gode” og “dårlige”, uanset om de er effektive til at nedbringe CO2-udledning eller ej. Det gør det svært for seriøse forskere at agere, skriver Karl Iver Dahl-Madsen.

Af Karl Iver Dahl-Madsen
Bestyrelsesmedlem, Klimarealisterne

Alle væsentlige indikatorer for menneskelig udvikling viser, at vi er godt på vej til, at 10-15 milliarder mennesker, alle som én, kan leve et liv i materiel overflod.

Denne næsten ubegribeligt positive udvikling er skabt af menneskelig kreativitet og innovation.

Vi blev for 200 år siden dygtige nok til at finde og udvinde noget sort stads fra vores jord: den lagrede solenergi i form af kul, olie og gas, hvilket har sikret os uanede mængder af billig energi.

CITAT

Desværre er klimaudfordringen fyldt med “politikfejl”, idet politikere blander sig alt for meget i ting, de absolut ikke har forstand på.

Det er derfor fuldstændigt forståeligt, at nøgterne iagttagere som Bjørn Lomborg peger på, at vi skal forske og udvikle os frem til nye energikilder, der er billigere end de nuværende, i det den “grønne omstilling” så vil ske helt af sig selv.

Desværre er klimaudfordringen fyldt med “politikfejl”, idet politikere blander sig alt for meget i ting, de absolut ikke har forstand på.

Politikerne blander sig
Den klimaøkonomiske forskning er krystalklar. Eksternaliteten = udledningen af CO2 skal pålægges en afgift, der svarer til den omkostning, udledningen medfører.

Derefter vil markedet helt af sig selv finde de bedste og billigste løsninger, uden at vi behøver at bruge en krone i statsstøtte til succesrige lobbyister.

Desværre blander politikerne sig uafladeligt. Dels ved at vælge “tabere” = teknologier, de ikke kan lide, men som sagtens kan være yderst effektive, dels ved at vælge “vindere” = teknologier, de godt kan lide, men som ikke nødvendigvis duer til noget.

I det landskab er det meget svært for seriøse forskere at agere. Og det bliver meget nemt de forskere, der lefler for politikernes tossede idéer, der opnår bevillinger, og ikke de forskere, der løber den rigtige vej.

Lad mig give nogle eksempler:

De sidste skal være de første
Vi har for lang tid siden udviklet teknologier, der kan bruges til at reducere CO2-udledningen dramatisk.

Den første er “fracking“, hvorved reserverne af naturgas er forøget voldsomt og har gjort, at USA har mindsket sin CO2-udledning, da gas kun udleder det halve af kul.

Det er sandsynligt, at der i EU-området findes store forekomster af gas, som vil gøre os uafhængige af Rusland og reducere CO2, men af irrationelle grunde vil vi ikke bruge det i Europa.

Den anden er atomkraft, som på kort tid og uden store omkostninger kan gøre hovedparten af vores energiforsyning CO2-fri. Men som vi igen, af komplet irrationelle grunde, ikke vil bruge.

Den tredje er GMO/CRISPR-teknologien, som vil kunne flerdoble udbyttet af landbrugsproduktionen og samtidig reducere aftrykket på natur, miljø og klima dramatisk. Igen forholder vi os komplet irrationelt til dette.

Med et beskedent håb baseret på, at selv Etisk Råd har indset, at det er en god ide med GMO.

De første skal blive de sidste
Vi bruger buler af penge på teknologier, der ikke er i nærheden af at kunne løse problemet.

Den værste er vindenergi, som vitterligt kun leverer energi, som vinden blæser, og derfor er ubrugelig til at forsyne et moderne samfund med energi.

Men desuden tosserier som bølgeenergi (bittelille potentiale, stor skade på kysten). Afbrænding af træ og bioætanol, som begge er stærkt skadelige for naturen. Sol i lande, hvor solen kun skinner halvdelen af året. Biogas baseret på ildelugtende og ineffektiv forgæring og stadigt og for altid alt for dyrt.

Elbiler, som skal slæbe rundt med 1.000 kilo dyre materialer for at erstatte 50 liter benzin. Brint, som er ufattelig energitungt at producere og umuligt at opbevare billigt.

Økologisk jordbrug, som bruger alt for meget plads. Og sidst, men ikke mindst spøgelset: energilagring, som ikke er i nærheden af at være økonomisk realistisk i praktiske mængder.

Den fri forskning
Politikerne skal holde sig væk fra forskningen. Den fri forskning kunne så tænkes at finde på noget helt nyt og revolutionerende.

Tænk bare 150 år tilbage, hvor vi ikke kendte atomkraft. Fusion er en “outsider”-mulighed med et ubegrænset potentiale. Ligesom solinstallationer i rummet, hvor solen altid skinner.

Under alle omstændigheder har vi brug for en god og uafhængig forskning i årsagen til, størrelsen af og konsekvenserne af klimaændringer.

Indtil nu har klimaforskningen været i hænderne på folk, der har ønsket at optimere deres bevillinger ved at skræmme livet af borgerne frem for at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.

Må jeg slutte med en appel til politikerne om at sørge for pluralisme og ikke ensretning på dette vigtige område.

Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*