Debatindlæg

Hvor kommer al den der ekstra CO2 fra?

Iskernemålinger viser, at ligevægten imellem luftens CO2 og temperatur svarer til 10 ppm pr. grad. Dvs, at de 135 ppm, som CO2 er steget med, siden vi ikke udledte CO2, der skulle faktisk ligevægtstemperaturen have været 12,5 grader højere i dag.
Havet er dog kun steget 1 grad – så det mangler altså 12,5 grader for at være i ligevægt.

Ligevægt er der, hvor havet er i balance med luftens CO2, og hverken afgiver eller optager. Men faktisk, så flytter havet rundt på CO2, også når det er i ligevægt. Det optager, hvor vandet er koldt, og afgiver, hvor det er varmt, men det går lige O-P op, når det er i ligevægt. Der hvor det afgivende møder det optagende, før vi udledte, kan man se som grøn på illustrationen.

Men i dag – der hvor man ude på havet i dag kommer til den grænse – der er det ikke grønt mere, men har den farve, som 28,7 grader varmt vand har i kortet.

Områderne både på den nordlige halvkugle, med farven fra 16,2 til farven ved 28,7 – og også på den sydlige halvkugle – er således fra at være områder, der afgav CO2 – da vi var i balance med det, blevet til områder, der er i gang med at optage. Og det er fordi, der er så meget mere CO2 i atmosfæren i dag, at atmosfæren “trykker” meget mere CO2 ned i havet, og endda på et meget større område.

CO2 målinger i atmosfæren viser, at den stiger.

Siden industrialiseringen er den steget med ca. 135 ppm. (Det svarer til 1,35 CO2 molekyle i blandt hver af luftens 10000 molekyler.) I alt er der således ca. nu 4,15 CO2 molekyler blandt 10000 molekyler i luften.

Der findes rigtig mange divergerende meninger om dette. Selv blandt dygtige forskere, som forsker med henblik på at kritiserer forestillingerne om, at CO2 skulle være ansvarlig for at det bliver varmere i klimaet, findes den opfattelse, at CO2’en i stor grad kommer fra havet, når det bliver varmere.

Der er også noget rigtigt i det. Før vi mennesker begyndte at udlede ekstra CO2 til atmosfæren, der kom det fra havet, når det blev varmere. En gang imellem kommer det også fra fx vulkanudbrud, men i forhold til, hvad vi mennesker udleder, og i forhold til, hvad havet kan udlede, kommer der ikke ret meget fra fx vulkaner, og ikke rigtig nok til, at det betyder noget, i den store sammenhæng.

Nedenfor er et billede: Det viser havvandets temperatur, sådan som den temperatur er nogenlunde fordelt på kloden. Nede ved ækvator er det varmest (rød) – op til ca 34,5 grad C. Oppe ved polerne er det blåt, ca ned til minus 2 grader C.

I midten er det 16,2 grader. Disse temperaturer er i dag. Ved før industriel tid, var midten ca. 15,2 grad.

Det er i midten af, hvor det er helt grønt på kortet:

(https://www.ospo.noaa.gov/data/sst/contour/global_small.cf.gif)

Kigger man på iskernemålingerne, så viser de dog noget sælsomt:

( https://static.skepticalscience.com/images/Milankovitch_Cycles_400000.gif )

Udsvingene i disse iskernemålinger sker nogenlunde på samme måde efter samme mønster.

Temperaturen svinger med ca. 10 grader, og CO2’s ppm i atmosfæren svinger med ca. 100 ppm. Altså 10 ppm pr. grad. Det passer også, hvis man regner på det med fysiske parameter.

Henrys Lov

Henrys lov tilsiger; at stiger et partialtryk – det tryk som CO2 kommer ned i vandet med, hvis det er CO2’s partialtryk, vi taler omm– ja, så kommer der mere CO2 ned i vandet proportionalt til stigningen. Samtidig er der også andre love, der siger noget om, at hvis temperaturen stiger, så kan vandet holde på MINDRE CO2.

Hvis ikke partialtryket stiger – og hvis ikke temperaturen stiger – så vil forholdet af CO2 i atmosfæren, og CO2 i vandet finde en ligevægt med tiden. Lang tid!

Men den tid var der nok af, da iskernemålingernes skiftende mellem istider og mellemistider, de udspillede sig. Og som det kan ses på billedet. Derfor udtrykker iskernemålingernes billede hele tiden ligevægtstilstande imellem CO2 og temperatur.

Regner man på det – og det er ret svært, men ikke uoverkommeligt for fysikere, så viser beregningerne, at et rigtig godt bud er, at alene disse fysiske forhold i Henrys Lov, og det at varmere vand holder dårligere på CO2’en, det skulle give 16 ppm mere CO2 til atmosfæren, pr. stigende grad.

Nu er det bare sådan, at når det bliver varmere, så lever planter bedre, og eftersom de forbruger CO2, når de er i vækst, så tager den del af processen rimeligvis de 6 ppm ud af atmosfæren, mens det bliver varmere.

Og så lander vi på det, iskernemålingerne viser, nemlig de 10 ppm CO2 pr grad, havets temperatur stiger med.

For det er netop iskernemålingerne viser. Grafen viser, at CO2-indholdet i atmosfæren stiger med ca. 10 ppm, hver gang havets temperatur stiger med 1 grad.

Nu kunne man forledes til at tro, at eftersom havets temperatur er steget med ca. 1 grad i gennemsnit siden industrialiseringen – i overfladen ganske vist, men det er der, vandet møder luften – så er 10ppm, af dem, der er i luften, så også kommet fra det.

Men det er IKKE tilfældet. For det, som havet udsender af ppm, pr. grad i den der graf – det er nok meget tæt på at være udtryk for de ligevægtstilstande, jeg lige har talt om – havet havde nemlig ret god tid og tålmodighed dengang, til at komme i ligevægt hele tiden – mens det fx blev varmere, og mens det udsendte CO2.

Den tålmodighed har havet ganske vist stadig i dag – men det har vi ikke, i den fart som vi udsender CO2.

Og så længe, vi udsender mere, end havet kan nå at følge med, så ender havet med at optage mere – end det afgiver.

(Det er nemlig således endnu ikke i ligevægt med det øgede partialtryk af CO2, som vi menneskeheden er ansvarlige for, hvilket er det teksten her prøver at bevise og dokumentere.)

Det kan således vises på kortet først i denne tekst:

De 135 ppm, svarer til 13,5 grad. (Det var jo den korrelation, der var at finde i iskernemålingerne, og bekræftet af de fysiske analyser – dog minus planterigets andel.)

Temperaturen er i denne beregnings grundlag dog kun steget med ca. 1 grad.

De vil sige – hvis havet skulle være i ligevægt med den mængde CO2, vi har udledt, skulle det i gennemsnit være blevet 12,5 grad varmere.

Der hvor det er koldere end det, der optager det nu CO2, i stedet for, at det før industrialiseringen afgav den.

Og det område kan også ses på kortet først i denne tekst.

Det er området fra 16,2 til 28,7 (28,7 er midt i der, hvor der er helt orange.) Altså området fra midten af helt grønt, til området af midten af helt orange. Det udledte CO2 før vi mennesker begyndte at udlede, og nu optager det.

Ved at kigge på kortet kan man således også se, hvor stort det område er. Der er både et på den sydlige halvkugle, og et på den nordlige halvkugle. Og det er meget, meget stort.

Samlet set optager havet, sammen med alle planternes netto vækst ca. halvdelen af, hvad vi i stor hast udleder.

(Havet optog nemlig primært sin CO2, der hvor det var koldere end midten i dets temperaturspænd, og afgav primært sin CO2, der hvor det er varmere end midten af dets temperaturspænd, før industriel tid.

Men nu har den midte altså flyttet sig, fordi den ikke er i ligevægt med CO2 længere. CO2’en drøner således rundt fra havet i store mængder – det vælter ud, hvor det er varmt, og drøner ned, hvor det er koldt, og hvis ikke vi udledte, ville det for det meste dog være i ligevægt i den bevægelse – lige meget ville drøne ned hvor havet var koldt, som der kom ud, der hvor havet var varmt.

Men nu er området, hvor det drøner ned, altså gået hen og blevet ret meget større pga. af det meget højere partialtryk.)

Men man kan også se noget andet i alt det her. Eftersom at det ikke er blevet mere end ca. én grad varmere, siden vi begyndte at udlede – nu de 135 ekstra ppm – så er den korrelation, der er i iskernerne – ja, den udtrykker, at den gang, der steg CO2 af, at temperaturen steg, og ikke ved at temperaturen steg af, at der kom 10 ppm mere CO2 i atmosfæren.

– For i så fald, skulle det have været 12,5 grad varmere i dag. Og det er det jo ikke.

Så HVIS CO2 overhovedet varmer, – og er ansvarlig for den der sølle ene grad, det er blevet varmere – så er det i hvert fald ikke ret meget.
Snarere meget, meget lidt!

Kilder:
https://www.john-daly.com/oceanCO2/oceanCO2.htm https://wattsupwiththat.com/2015/11/25/about-spurious-correlations-and-causation-of-the-CO2-increase-2

Del på de sociale medier

2 kommentarer

  1. Oluf Johnsson

    Thomas Gudmand-Høyer: Spændende analyse. Jeg kan ikke umiddelbart se huller i den og derfor heller ikke i din konklusion, der passer godt med min hidtidige vurdering af CO2s meget begrænsede betydning for temperaturen. Du har således leveret en for mig grundig forklaring på CO2s ringebetydning, så tak for det. Jeg fulgte forleden en forelæsning på YouTube, der delvist var inde på samme, men at H2O, vanddamp i atmosfæren havde en langt større betydning som “drivhusgas”. Det er vel også derfor, at ruderne i drivhuset dugger, og planternes omsætning af CO2 øges – planterne trives og leverer mere, end uden drivhuset, ikke! 🙂

  2. Sven Ove Thimm

    To kommentarer.
    1. Korrelationen mellem CO2 og temperatur: De temperaturudsving, iskerner viser, siger kun noget om forholdene i henholdsvis Antarktis og Grønland. Temperaturfaldet ved ækvator under istiderne var nok ikke nær så stort.
    2. Havet mm optager ca halvdelen af den udledte CO2: Som fysiklærer har jeg af og til ladet elever regnet på udledningen. Ud fra tal for verdens samlede energiforbrug, vurdering af andelen af fossilt brændsel, brændværdier og CO2 samt mængden af molekyler i atmosfæren kan man regne den årlige stigning ud. Dette giver interessant nok et tal, der er dobbelt så stort som det observerede, hvilket stemmer overens med ovennævnte påstand.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*