Debatindlæg

Alle taler om fakta – men ingen gør noget ved det!

  • Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

Kasper Nefer Olsen , lic. phil.

Det første faktum som cand.scient.pol. Morten Greve (”Alle har ret til deres egen holdning, ikke til deres egne fakta”, Berlingskes kronik 5/9) har fået galt i halsen, er at dagspressen ”gerne lægger spalteplads til den lille minoritet af personer med en videnskabelig baggrund som modsiger klimaforskningen”. Dette ved jeg, af egen erfaring (og som vi skal se, er det egentlig dét, det handler om), ikke er rigtigt.

            Allerede i april 2016 skrev jeg en kronik, der i humoristisk form gjorde opmærksom på det relative ved begreber som ”lokal/global” og ”varmerekord”. Således er det varmeste år ”nogensinde” globalt 2016, mens det lokalt i Danmark var 2014 (eller 2006). Tilsvarende ligger den danske varmerekord helt tilbage til august 1975 – samme år som den ”globale opvarmning” tog fart. Det er morsomt – er det ikke? – at vi, siden den globale opvarmning begyndte, aldrig har målt en højere temperatur!

            Kronikken blev afvist af Berlingske, uden begrundelse. Jeg tænkte at jeg måske ikke havde sat mig grundigt nok ind i sagen. Det gjorde jeg så, og skrev en ny kronik et år senere, hvori jeg – som en anden cand.scient.pol. – udvidede perspektivet til det politiske, og påviste at klimapanikken er afløseren for den kolde krig: folk der ikke selv kan finde ud af hvad de vil, og som før rettede sig efter KGB og CIA, kan nu rette sig efter IPCC og NASA. Denne kronik blev endnu mere afvist: Berlingskes ”opinionschef” var ”not amused”!

            I protest mod denne suspendering af ytringsfriheden, samlede jeg mine iagttagelser gennem 2 år i bogen Den globale farce (Forlaget Valville, 2018, 190 s.). Denne blev ikke anmeldt, omtalt, eller blot hånligt nedgjort, af ét eneste dansk medie. Foreningen af manglende videnskabelig kultur, politisk opportunisme, og simpel fejhed, sikrede dette. Og dog vil jeg vædde en isbjørn på at ingen vil kunne finde ét eneste fejlagtigt faktum i den bog – hvilket måske netop var problemet.

            Hvad vi mangler, er imidlertid ikke fakta, men viden. Det er et faktum at klimaet på den nordlige halvkugle for små 1200 år siden var varmere end nu (det var dengang de sejlede over Nordatlanten i åben båd, og bosatte sig på Grønland); men det er også et faktum at ingen ved hvorfor (se f.eks. bogen Klimatet och människan under 12000 år, 2017, af den svenske forsker Fredrik Charpentier Ljungqvist, medlem af IPCC), – omend det forekommer sandsynligt at denne ”middelalderlige varmeperiode” ikke skyldtes privatbilisme, charterfly, eller bøffer på gasgrill. Det er endelig et faktum at ingen ved hvorfor den blev afløst af en kuldeperiode, der varede frem til 19. årh.

            Det betyder at hvis der i dag er en ”global opvarmning” (med alle de inkonsistenser som dette slagord dækker over), kan den have en anden årsag end stigende CO2, og den kan ophøre igen af en anden grund end faldende CO2. Dét er videnskab. 

            Når man hertil svarer at 97% af ”eksperter” mener at den aktuelle proces er menneskeskabt, kan jeg kun sige at sandheden ikke afgøres ved flertalsafsteming. Da lægen Semmelweis i 1847 foreslog at lægerne på fødeafdelingen vaskede hænder først, og dermed nedbragte dødeligheden fra 25% til 1%, fik han hele ”konsensus” på nakken, og endte med at blive spærret inde. ”Jamen, dengang kendte man jo ikke til bakterier” – Nej, netop! ”Konsensus” er altid med Per Degn her og nu; – senere bliver vi alle sammen åh så meget klogere.

            De forkætrede 3% er de der har videnskabelig erfaring nok til at se at ”konsensus” ikke holder. Morten Greve har åbenlyst ingen naturvidenskabelig erfaring (det fremgår af nonsens som: ”hvor hurtigt stigningsraten kommer til at accelerere”; – det er ligesom når folk der aldrig har sejlet, siger ”knob i timen”); han har derfor ingen ”egne fakta”. Men kan man kalde sig forsker, hvis man udelukkende henviser til andres fakta? Eller er det ikke tværtimod sådan, at vi har ikke bare ret, men pligt til at fremføre egne fakta?

            Eksempel. I min bog hævdede jeg at en ”global” betragtning af vejret ikke simpelthen kan holde sig til det gængse kalenderår. Hvorfor ikke? Fordi forholdene er omvendt på den sydlige halvkugle: dér står solen højest, når den her står lavest, og omvendt. De to halvkugler er imidlertid ikke symmetriske, klimatologisk set (der er f.eks. meget mere hav på den sydlige), så derfor burde vi definere det ”globale” år ved et snit mellem de to, – det ville blive 1. april, ud fra solen alene; men jeg foreslog 1. maj, da den såkaldte ”varmefylde” bevirker at temperaturen ændrer sig med en vis forsinkelse (december er, hos os, den mørkeste måned, men kulden kommer først i januar/februar). Denne hypotese (som forresten er dén der begrunder at betragte ikke 2014, men 2006 som det hidtil varmeste år i Danmark) blev bekræftet i 2018, der først blev varmt i april/maj, men til gengæld forblev varmt til og med april 2019 – hvorefter det pludselig blev meget koldere end året før. Dét er videnskab: egen iagttagelse fører til egen hypotese, som (eventuelt) fører til almengyldig bekræftelse.

            Prøv det engang, Morten Greve! Det er meget sjovere – og frem for alt meget sandere – end bare at skrive af efter andre, og følge med flokken. Og du behøver da ikke længere kræve censur af anderledes tænkende: det behøver du kun så længe du ikke selv ved, af egen erfaring, hvad der er sandt.

Del på de sociale medier

2 kommentarer

  1. Gode eksempler fra dig, hvad angår mediers bevidste eller ubevidste frasortering af information som går imod det såkaldte konsensus. Nogen går endnu længere, såsom tidsskriftet “Nature” som direkte opfordrer til at ikke give medieeksponering til en udvalgt gruppe skeptikere, de berømte 386 personer som man ikke vil lege med. Morten Greve ligger tæt op ad denne totalitære tankegang. Som cand.scient.pol er det ikke så uventet. Nu ved jeg at der er enkelte medier som gerne trykker klimakritiske indlæg, f.eks. JP har haft helsides kronik af Johannes Schrøder og Lomborg. Her er form ligeså vigtig som indhold. Hvis man udfordrer “konsensus” med altfor stærkt ordvalg, og f.eks sammenligner med KGB, CIA, vil dette nok trigge en Pavlovsk refleks hos ansvarshavende redaktører. Dit forslag om at ændre det globale klimaår er en ny vinkel, for mig. Umiddelbart vil jeg mene, at hvis man måler temperaturer, havniveauer, afsmeltninger, snefald på de samme tidspunkter hvert år, vil resultaterne være konsistente over længere perioder, uanset hvornår de foretages.

    • Kasper Olsen

      Hej Tor,

      tak for din kommentar. (1) Angående CIA og KGB er det klart at det giver ”pavlovske reaktioner” – men det er jo ikke uden grund. Man starter høfligt – hvis det ikke virker, bliver man ironisk – til sidst trækker man kniven. Det er ligesom Ghita Nørby: træder man løvinden tilstrækkelig meget over poterne, viser hun tænder. Rent sagligt er der imidlertid ingen tvivl om sammenhængen: se fx på Enhedslisten, dvs ex-DKP, som har ligget på is siden Murens fald – og nu pludselig dages det, brødre, igen! Eller tag NASA, måske den største taber ved den Kolde Krigs ophør = den bratte afslutning på rumkapløbet. NASA kan ikke engang sende en raket op mere: amerikanske astronauter må krybe til Kasakhstan! Heldigvis var de på forkant med udviklingen, og havde opdaget ”ozonhullet” som et springbræt til fortsatte bevillinger (Montreal 1987 – 2 år før Murens fald). Da dét gik lidt i sig selv igen, hoppede de videre til den ”antropogene globale opvarmning”. (2) Angående de simple meteorologiske data, har du naturligvis ret i at ”det går lige op”, hvad enten man tæller fra nytår til nytår – eller fra fandens fødselsdag. Men det er netop det interessante: hvis du sammenligner årsgennemsnit/årssummer for 12-måneders perioder henholdsvis januar-december og maj-april, er der INGEN signifikant forskel med hensyn til nedbør og solskinstimer; men der ER en signifikant forskel med hensyn til temperatur! Perioden maj 2006-april 2007 havde et gennemsnit på 10,8 grader, hvor januar-december 2006 havde bare 9,4. Dette ”skæve” år er dermed varmere end det officielle rekord-år, januar-december 2014 som havde et gennemsnit på kun 10,0 grader (maj 2014-april 2015 gav 9,7). Og dette mønster genfandt jeg som sagt i 2018-19. Jeg ville ønske jeg var en rigtig klimatolog som kunne forklare hvorfor det er sådan; men jeg må nøjes med at pege på et overset faktum. Overset, fordi DMIs 300 medarbejdere har alt for travlt med at følge konsensus og WMOs papkasse-definitioner (som fx at vinteren per definition slutter 1/3 – lige meget hvor højt sneen ligger uden for dit vindue; det var netop én af de åbenlyse urimeligheder der satte mig i gang).

      Med venlig hilsen

      Kasper Nefer

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*