Debatindlæg

Klimatro og realiteter

– Af Hans Götzsche , cand.phil. & Fil.Dr

I uge 24, det Herrens år 2019, mødtes tre politiske damer og blev enige om at Danmark frem til 2030 skulle reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 %. (1)
De to af damerne har formodentlig ikke nogen teknisk forstand på, hvad det indebærer. Om den tredje har det, ved vi ikke. Den dårlige nyhed er så, at hverken aktiemarkederne eller erhvervslivet reagerede negativt. Tværtimod forlanger Dansk Metal, Dansk Industri, Novo Nordisk Fonden, Landbrug & Fødevarer, Dansk Byggeri, Vestas, Ingeniørforeningen og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (2) at der skal investeres i mere forskning i at løse klimaudfordringerne. At Vestas bakker op er vel ikke så underligt, men den gode nyhed er at det ikke kommer til at ske (at drivhusgasserne bliver reduceret med 70 %).
Lad os se lidt på hvorfor. I det følgende vil jeg se på nogle tekniske forhold vedrørende mulighederne for reduktion af såkaldte drivhusgasser, så vil jeg overveje hvorfor nogen tror at det er muligt og endelig hvorfor hæderlige videnskabsfolk så tror på det.

Elbiler og andre biler
En af visionerne ifm. den såkaldte omstilling er, at vi skal til at køre i (person-) elbiler i stedet for biler med forbrændingsmotorer, og den forrige statsminister mente at 1 mio. elbiler i 2030 måtte være et realistisk mål. Men det bliver ikke helt nemt. Erhvervs-og interesseorganisationen Dansk Energi 3 anslår, at der skal opstilles 860.000 nye ladestandere frem til 2030, eller 250 om dagen, for at dække behovet.
Udbygningen af elnettet for at dække det behov kommer til at koste 48 mia. kr. udover de 29 mia. det i forvejen kræver at vedligeholde det eksisterende elnet, hvis det skal klare også spidsbelastninger.
Selv over en 10-årsperiode er det også en pose penge. Men det er kun elnettet.
Standerne (som ingen ved hvem skal betale) skal også sættes op. For ikke at tale om opstilling af vindmøller til elproduktionen, de skal jo også betales. Beklageligvis kan man ikke være sikker på, at de drejer rundt hele døgnet, så der skal være en vis lagring af energi i en eller anden form, og det skal jo også betales. Nu drejer det sig kun om 1/3 af den danske bilpark men om det specifikke problem vedr. lagring sige Jack Ponton i en GWPF-udgivelse – Grid-Scale Storage (4) – at det vil være fysisk umuligt, at etablere den ønskede lagring i UK.
Man må formode at problemet vil være det samme i DK.

CO2-aftrykket
Nu ser vi så bort fra at elbiler indtil videre har et pænt stort såkaldt CO2-aftryk, pga. at CO2-udledning indgår i produktionen af bilerne og i den el som forbruges. I Shades of Green-rapporten fra “Shrink That Footprint [is an,] independent research group” (5), finder man på s. 6 den oplysning, at kun i Paraguay og Island, er vi nede på en udledning på 70 gram CO2 pr. km, mens Indien ligger i toppen med 370 gram pr. km.
UK ligger i midten af listen med 189 gram pr. km sammen med USA og Tyskland.
At det kan lade sig gøre i Sydamerika og Nordatlanten, at komme så langt ned skyldes i Paraguay vandkraft og i Island termisk energi. Vi har som bekendt ingen af delene i Danmark; der slet ikke er med på listen. Vi ser også bort fra, at det kan være, at elbiler ikke har en mindre partikelforurening end f.eks. dieselbiler (6), hvilket bl.a. kan have at gøre med at 80-90 % af partikelforureningen fra biler kommer fra dækslid, og elbiler har indtil videre også dæk på hjulene.
Vi ser endelig også bort fra at elbilers batterier kan være brandfarlige. F.eks. har Audi netop tilbagekaldt sin E-tron-model pga. brandfare. (7)

Prisen
Men det er en dårlig idé, at se bort fra hvad det hele koster. Ifølge Mark P. Mills: The “New Energy Econony” an Exercise in Magical Thinking, marts 2019, s. 10, ligger Danmark i toppen mht. installeret vind- og solenergi: ca. 2.550 Watt pr. indbygger, og det kan vi jo være stolte af, men den danske elpris er også derefter: over 350 USD pr. MWh. Kun Tyskland ligger lige så højt, men de ømmer sig da også syd for grænsen. Det gør de på samme måde i UK, selvom prisen dér er under 250 USD pr. MWh.

Elektricitet og magi
I det hele taget har jeg aldrig forstået, at elektricitet skal løse alle problemer. Energi har flere former, og der kan komme nye ting på bordet, som da mennesket blev i stand til at kontrollere ilden og opdagede elektro-magnetismen.
Heroverfor er fossile brændstoffer pålidelige. Dvs. at de er let tilgængelige med nye teknikker, de er billige (hvis man ser bort fra afgifter og skatter), de er let håndterbare, de er ikke særligt farlige med mindre man sjusker for meget, og de har en pænt høj energitæthed. Om de medvirker til temperaturstigninger i jordens atmosfære ved man ikke, med mindre man er frelst. Rent teknisk er en bil med brændstofmotor noget af det mest pålidelige man kan opdrive, mens eldreven transport er lidt vanskeligere. Herunder at bruge el til at få flyvemaskiner til komme op i luften og blive der i længere tid, da nogle af naturlovene kan være genstridige. Skulle det så ske at jorden som helhed blev voldsomt meget varmere pga. naturlige processer – Svensmarks vurderinger kan måske tolkes sådan – så vil vi få tilsvarende voldsomt brug for fossile brændsoffer til at afbøde de værste følgevirkninger.

Proces-effektivitet
Vi behøver selvfølgelig ikke bare bruge løs. Jeg går ind for den størst mulige proceseffektivitet. Dvs. f.eks. at af den lagrede energimængde i en liter benzin skal mest muligt omsættes til bevægelsesenergi, og på det punkt er vi kommet et stykke videre siden de første biler, men der er selvsagt omfattende muligheder for forbedringer.

Og nytter det så?
Vi kan tage nogle få tal om dansk energiforbrug. Ifølge Dansk Energi 8 så leverede vindmøller strøm svarende til 43,4 % af Danmarks elforbrug i 2017, og det lyder jo smukt. Men Energistyrelsen opgiver (9) vindkraftkapaciteten til 38 % af den samlede elkapacitet i 2017, og diskrepansen må formodentlig forklares teknisk.
Det oplyses dertil at andelen af vedvarende energi i “samlet elforsyning” i 2017 er 64 %, hvorfor differencen på 26 % må dækkes af andre energikilder som f.eks. solpaneler og træpiller.
Men elforbruget er kun en del af det samlede energiforbrug og sammesteds oplyses det at andelen af vedvarende energi ift. såkaldt “endeligt energiforbrug” i 2017 var 34 %.
Ud fra de oplyste tal kan det ikke lade sig gøre at beregne hvor stor en andel af det samlede energiforbrug der udgøres af vindkraft, men de af Dansk Energi annoncerede 43,4 % ender nok med at blive mindre imponerende.

Energiformskonvertering
Følger vi nu, rent hypotetisk, elektrificeringsstrømmen, så skal en ganske stor del af energiforbruget flyttes over på elforbrug, ikke bare til elbiler til persontransport, hvilket sidste er problematisk nok. For når vi hver især til den tid med vores elbil skal hjem sidst på eftermiddagen, så stiller vi den til opladning, hvilket vil give en akut belastning, og hvis ikke der er etableret tilstrækkelig lagringskapacitet, må vi starte nogle gamle elværker op for at dække behovet.
Hvor meget udledning af drivhusgas har vi så i den sidste ende kunnet spare, bare på det? Det er ikke helt let at regne ud, selvom mange af oplysningerne findes derude, men – og det skulle man måske tænke alvorligt over – der er forskel på et politisk defineret mål som udtrykkes som et tal, skal vi helt tilfældig sige 70 %, og så på at være i stand til at indsamle de aktuelle tal og andre fakta, lave realistiske fremskrivninger og i den sidste ende udmønte det hele i projektplaner for, hvad man skal igang med, herunder hvor pengene skal komme fra.
Gør man det, vil den sure bemærkning være at: det kan fysisk ikke lade sig gøre (se også Jack Ponton-henvisningen ovenfor). Og helt ekstremt udfordrende bliver det hvis resten af transportsektoren (udover den togdrift der i dag kører på strøm) skal med.

Hvorfor tror man så på det
Det følgende bliver delvist nogle frie overvejelser over, hvorfor der er nogen der siger ting, som er noget sludder.
Klimagruppen Kaktus 10 mener i Berlingeren; at “Alle taler om grøn vækst, men det er en matematisk umulighed”(11).
Gruppen består af seks unge mennesker, hvoraf de fire er BSc i International Business og to er stud. MSc i Agricultural Economics.
Det lyder ikke meget af naturvidenskab, og den citerede påstand om en “matematisk umulighed” tyder da også på, at de burde genlæse en del af deres pensum.
En matematisk umulighed ville være, at f.eks. 2 + 2 pludselig var 5, så det kan være, at de mener, at det er en fysisk umulighed der kan bevises matematisk. Men det de taler om er, at “udledningen af drivhusgasser er et produkt af størrelsen på befolkningen, størrelsen af produktionen og CO2-intensiteten i produktionen”.
Og ” … en reduktion i BNP – alt andet lige – fører til mindre udledninger … “. Ræsonnementet er ikke helt gennemskueligt – bl.a. fordi vi har “drivhusgasser” og “CO2-intensiteten” i samme sætning, og vi heller ikke får at vide hvad “produktionen” er for noget – men det ser ud som, at der påstås at være tale om en lineær sammenhæng, og det kan næppe være rigtigt.

BNP?
I sig selv kan ændringer i BNP ikke mekanisk føre til bestemte andre værdier for udledninger af drivhusgasser. Om min kone selv klipper sit hår eller får en damefrisør til at gøre det, ændrer vel ikke noget nævneværdigt på udledningerne (hvis hun går hen til damefrisøren i stedet for at køre i bil). Men i det sidste tilfælde indgår det i BNP, og teoretisk bliver vi alle (godt nok kun meget lidt) rigere af det.
Man kan godt operere med de nævnte faktorer, og se hvad data siger. Og prøve at finde sammenhænge mellem dem, men den samlede formulering “Alle taler om grøn vækst, men det er en matematisk umulighed”, er hvad jeg ville kalde nonsens.
I min verden deler jeg uigennemtænkte udsagn ind i sludder (det der er usandt), vrøvl (det der er ulogisk) og vås (det der er er meningsløst); det sidste også kaldet nonsens, og det undrer mig at ellers velmenende unge mennesker, ikke kan tænke efter inden de henvender sig til offentligheden. Måske er de blevet grebet af tanken om den store klimakatastrofe, tror på den, og så er regnestykket lavet lidt for hurtigt.

Den oplyste uvidenhed
Den tidligere formand for Nordea, Björn Wahlroos, sagde på et tidspunkt, at 80 % af befolkningen er ‘finansielle idioter’, mens resten 20 % blev nødt til at tage sig af finanserne (12). Han fortrød det vist bagefter at han sagde det, men jeg tror ikke, at han ikke mente det.
De fleste mennesker i den vestlige verden kan nogenlunde finde ud af at styre deres privatøkonomi, mens f.eks. samfundsøkonomi ligger udenfor forståelseshorisonten.
Måske står det endnu værre til, som det beskrives i Weekendavisen 21. juni 201913: Flertallet af befolkningen i Frankrig er økonomiske analfabeter.
Man kan vel sige, at det gør ikke så meget, det går jo nok alligevel. Problemet opstår først, når dette flertal oplever trusler mod deres daglige økonomi, som det skete med de gule veste.
At brændstofpriserne steg var et faktum, og det foranledigede direkte et civilt oprør. Men det samme er ikke tilfældet med den såkaldte klimakrise. Den er indtil videre imaginær. Vi kan ikke se den, og skulle den blive en trussel ligger det ude i fremtiden.
Når nogle så opfatter den som akut truende, er det et trosspørgsmål; i modsætning til stigende benzinpriser, som er et faktum; hvis de altså stiger. Men troen kan være stærk.

Tro = jeg mener
I sin tid prøvede jeg på det universitet, hvor jeg var ansat at få indført et kursus i fonetik i uddannelsen i Dansk (til bl.a. gymnasielærer) med den begrundelse, at det kunne tænkes at være rart at kende til det danske sprogs udtale, hvis man skulle rette stavefejl i stile.
De Dansk-studerende mente dog at vide, at det fik de ikke brug for. De skulle jo kun læse bøger og læse mellem linierne, eller ved siden af linierne, eller måske bag ved linierne i den litterære tekstfortolkning.
Jeg fik dog lov til at gennemføre et kursus, og en dag kom vi til, hvad det vil sige at hviske. Jeg forklarede, at ved hvisken var der ikke toner fra stemmebåndene (som der ellers er ved alle vokaler, men også ved visse konsonanter), kun støj. En studerende oppe bagved foldede så sit eksemplar af Ekstrabladet sammen og sagde derefter, at det kunne da godt være, men han kunne altså høre tonerne. Dette gentog sig et antal gange: jeg forklarede, meget gestikulerende og pædagogisk illustrerende, at der kun var støj, og at de toner han mente at kunne høre, skyldtes skift i højden af støjens frekvensområder, men han fastholdt, at han kunne høre tonerne. Og tilsidst erklærede han så, at ‘det kunne da godt være at det var den gængse teori, men “min mening kan vel være ligeså god som din”‘.
Nu er fonetik noget af det nærmeste man på humaniora kommer naturvidenskab, så der var nok tale om et kultursammenstød. Den studerende havde helhjertet tilegnet sig den postmodernistiske forståelsesramme, der sagde at virkelighedens indretning, er et spørgsmål om oplevelse og ens personlige mening.

Vores verdensoplevelse
Misforstå mig ikke. Jeg mener stadig ikke at folk er dumme. Men de fleste har måske kun brug for at holde styr på deres eget liv og overlade de store spørgsmål til andre. Disse andre kan så i sammenhænge, hvor noget virker farligt, få let spil. I min personlige amatørpsykologiske personlighedstaksonomi deler jeg folk ind i grupper (jeg har ikke selv fundet på det, men kan ikke huske, hvor jeg har det fra):
70 % er hverdagsmennesker der bare vil have en tryg tilværelse som de har styr på,
15 % er de bekymrede, og heraf er 5 % meget bekymrede, 5 % er opskræmte og 5 % er panikslagne,
15 % er de driftige, som er dem der holder samfundet igang og finder på nyt, og heraf er 10 % bare driftige, mens 5 % er begejstrede.
De panikslagne er f.eks. dem der lider af klima-angst, mens de begejstrede er f.eks. ITentusiasterne, der mener at alle problemer kan løses med computerkraft.
Personligt er jeg mest nervøs for de panikslagne og de begejstrede, for de kan finde på hovsa-løsninger, som kan føre til ganske ubehagelige ting.
I den her sammenhæng er det dog de klima-angste som, pga. fremstillingen i medierne, har et forholdvis let spil overfor de andre bekymrede og får dem til at følge med, evt sammen med større eller mindre dele af hverdagsmenneskene, der ikke har en chance for at forstå de mere indviklede sagsforhold.
De fleste af os er jo, uden at det skal opfattes nedladende, både økonomiske analfabeter og klima-analfabeter. Vi kan finde ud af vejret, mens de store linier er lidt for svære. Og usædvanlige vejrforhold som tørke eller oversvømmelser kan bruges til, at skræmme dem der ikke lige tilhører den store bevægelse.
Også selvom det er påvist, at der ikke er flere usædvanlige vejrforhold end tidligere, og selvom det ikke har nogen sammenhæng med påstået global opvarmning.

Tro og overtro
Det er jo heller ikke den eneste form for tilflugt, til en form for overtro vi oplever. En del i den vestlige verden nægter at lade deres børn vaccinere pga. manglende tiltro til effekten eller af angst for imaginære virkninger, mens folk i tredjeverdenslande har størst tiltro til vaccinerne (14).
Vi er jo heller her til lands helt sækulariserede. Godt nok er danskerne en slags hyggekristne (15), men grænsen mellem egentlig religion og pseudoreligion er ved at blive udvisket, og den – for de fleste – fuldstændigt luftige størrelse “klimaet”, har fået religiøs status.
Lidt parodisk kan man sige, at vindmøllen har erstattet korset, solpanelet har erstattet alterbordet, og klimaet et blevet den nye gudsdyrkelses guddom.
Det afsløres i en vis udstrækning i ordvalget: man bør føle “fly-skam” og man kan “købe aflad”, når man flyver eller spiser røde oksebøffer.
Og symptomatisk nok er såkaldte “klimaskeptikere” blevet kaldt “klimafornægtere” ligesom kættere i middelalderen kunne blive kaldt gudsfornægtere.

Afstanden til naturen
Har det så noget at gøre med, at vi i vores velaflønnede parcelhussamfund, er kommet for langt væk fra 1800-tallets bondekultur, hvor man altid havde et jordnært forhold agermarkerne, og hvor op til 80 % af befolkningen frem til ca. 1880 havde prøvet at sulte.
Og er vores dagligdag for fjern ift. en teknisk naturvidenskabelig virkelighed, fordi de fleste lever af serviceydelser; en stor del simplethen af at snakke.
Måske, men det skal der nogle sociologer til at afdække. Den foreløbige konklusion er i hvert fald ,at informationsudbuddet, de sociale mediers hovsastil og virkelighedsoplevelsen på en elektronisk skærm, har sat påvirkningshastigheden op i tempo.
Det tog lidt længere tid at starte en bondeopstand i 1500-tallet.

Hvorfor tror hæderlige videnskabsfolk så tilsyneladende på det?
En kort opsummering af den nyere videnskabs historie viser, at et stadigt større antal forskere, er blevet ansat til at forske og undervise stadigt større grupper af studerende. Om det økonomisk er en god idé kan man diskutere. Da Tony Blair i sin tid mente, at ca. 50 % af årgang unge i UK burde have en akademisk uddannelse, var en del økonomer uenige i, at det ville forbedre nationens økonomi.
Det vigtigste man på det punkt kan sige om det danske samfund i dag er måske, at flytningen af arbejdskraften til servicesektoren med en vis uddifferentiering af denne, medfører en vis efterspørgsel efter også (lidt) højere uddannede, der kan udbyde kvalificerede serviceprodukter.
Men om de så alle behøver være akademisk uddannede er et godt spørgsmål.

Videnskabsfagene
Men samtidig med at stadig flere er blevet ansat i såkaldte videnskabelige stillinger, er det indenfor fagvidenskaberne sket en differentiering af fagenes discipliner, således at de forskellige delfaglige områder kræver en specialisering, man ikke har set før.
På Holbergs tid kunne nogle få mennesker vide det meste af hvad der var værd at vide, videnskabeligt set. Det kan man ikke i dag.
Indenfor mit eget område, sprogvidenskaben med sprogfilosofi, er der over 20 discipliner (subfields) alt efter hvordan man deler tingene op, og kun få er i stand til at dække dem alle kvalificeret.
Og indenfor et traditionelt område som grammatik, er der teorier som slet ikke kan ‘tale sammen’.

Skoledannelser
Når de ikke kan det skyldes det, at der udfra teorierne etableres skoledannelser, der holder sine egne konferencer, hvor udefrakommende ikke opfattes som velkomne.
Den enkelte kan leve hele sit forskerliv som indmeldt i en skoledannelse, og helt undgå at møde uforstående kolleger.
Når så samtidig sektoren for højere uddannelse er vokset så enormt, er der sket en opblødning af faggrænserne – hvilket i sig selv kan være produktivt med henblik på nye idéer – men der er også sket en opfindelse af nye fag mhp. afsætning til nye markeder, både i det private og det offentlige.
Omkring 1950 var en dansk cand.mag. en kommende gymnasielærer, eller ligefrem en potentiel universitetslærer. I dag kan man blive f.eks. cand.mag. i de mærkeligste emner (ingen nævnt, ingen glemt).

Videnskabsteori
Endeligt er der indført en form for ‘alment dannende’ kurser på universitetet og professionshøjskolerne – på begynderniveau – i noget man kalder videnskabsteori.
Jeg har aldrig forstået, at de studerende skulle kunne forstå, hvad videnskabsteori er, når de nu ikke ved, hvad videnskab er for noget.
For det kan man ikke vide med en studentereksamen.
En introduktion til fænomenologi og hermeneutik kombineret med en idé om, at virkeligheden kan være socialt konstrueret, giver ikke mange forudsætninger for indsigt i hvad naturvidenskab er for noget. F.eks. det nogen kalder “klimavidenskab”.
Det passer fint ind i en postmodernistisk verdensforståelse – “min mening kan vel være lige så god som din” – men det kritiske selvforsvar har ikke en chance.

Alting er projekter
Men det afgørende er, at videnskab i dag er endt som forskning indenfor rammerne af afgrænsede projekter.
I ‘gamle dage’ kunne en videnskabsmand bruge mange år af sit liv på nogle enkelte problemstillinger, mens alt idag skal opdeles i “work packages”.
Situationen er så blevet den, at forskningsresultater i stadigt højere grad er afsluttede, isolerede opgørelser over stadig mindre dele af virkeligheden. Specialisterne bliver specialister i stadigt snævrere emner. Men så bliver videnskabsmændene, på samme måde som almindelige mennesker, sårbare overfor mentale strømninger, som klimabevægelsen, der ligger fjernt fra deres eget område.
Ingen kan jo overskue det hele, så man laver paneler med en palet af eksperter, som kun nødigt vil modsige hinanden for drastisk. Eller man bidrager med sine delresultater til opsummeringer, som i ordvalget ikke altid ligner det man selv sagde.
Ligger så et forskningsområde lidt fjernt fra ens eget, kan man blive hægtet på vognen, sikkert i den bedste mening, men måske også fordi det kan give bevillinger til ens eget felt. Som f.eks. når en “FN-ekspert advarer: Global opvarmning kan føre til ‘klimaapartheid'” (16).
Man kunne kættersk mene, at eventuelle klimatiltag kunne være en ligeså stor trussel mod de fattige lande. Men det er ikke et populært synspunkt. Det er lidt trist at klimaet helt har taget over. Der er ellers nok af trusler mod menneskeheden.
Vi ved det ikke, men det er sandsynligt, at en lidt for stor sten en dag, kommer lidt for tæt på jorden og tager et par hundrede millioner mennesker med sig i sin egen udslettelse.
Eller de selvskabte problemer.
Facebook vil lave sin egen kryptovaluta, der har potentialet til at undergrave staten, som statsborgernes beskytter.
I forvejen sidder store amerikanske overnationale virksomheder tungt på magten over tankevirksomheden hos en passende stor del af menneskeheden og fungerer på samme måde som den katolske overnationale kirke i middelalderen.
Dvs. at de er på vej til at blive adfærdsregulerende. Se artiklen 17  i Weekendavisen om den amerikanske professor Shoshana Zuboff, der er ret bekymret for, hvad lige dét ender med.
Skal vi andre så nøjes med at være bekymrede?
Nej, vi skal nok snarere være en lille smule panikslagne, for noget andet end klimakrisen.

1 https://www.dr.dk/nyheder/politik/el-sf-og-s-enige-om-klimaaftale-oestergaard-er-ikke-
2 http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-17-usaedvanlig-alliance-raaber-op-midt-iregeringsforhandlingerne-kraever-penge-til
3 http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-24-maal-om-elbiler-kraever-860000-nyeladestandere
4 https://www.thegwpf.org/content/uploads/2019/02/GridStorageWeb-1.pdf
5 http://shrinkthatfootprint.com/wp-content/uploads/2013/02/Shades-of-Green-Full- Report.pdf
6 https://eandt.theiet.org/content/articles/2017/03/particle-pollution-from-electric-carscould- be-worse-than-from-diesel-ones/
7 https://www.manager-magazin.de/unternehmen/autoindustrie/audi-ruft-e-tron-wegenbrandgefahr-zurueck-a-1271963.html
8 https://www.danskenergi.dk/nyheder/danmark-saetter-ny-rekord-vind

Meld dig gerne til vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og bliv en af vores 517 andre abonnenter.

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe

 
Klimarealisme.dk
Offentlig gruppe · 1200 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Stedet hvor vi debatterer klimaet udfra viden, fakta og med respekt for den videnskabelige metode.
 
Please follow and like us:
error

4 Comments

  1. Jan Williams

    Blandt Hans Götzches ord stod: ”Ud fra de oplyste tal kan det ikke lade sig gøre at beregne hvor stor en andel af det samlede energiforbrug der udgøres af vindkraft, men de af Dansk Energi annoncerede 43,4 % ender nok med at blive mindre imponerende.”

    Ja, det er noget mindre imponerende, for i Energistyrelsens årsrapport for 2017 opgøres landets vindmøller til at yde 53 PJ, og da vores samlede energiforbrug det pågældende år var på 772 PJ, kan det dermed konstateres at vindmøllerne ydede omkring 7% af vort samlede energiforbrug.

    Brug af biomasse (træ, halm, biobrændsel og affald) gav samme år 118 PJ, hvilket svarer til 15,5%

    Dertil kom der import af vedvarende energi (bl.a. A-kraft strøm fra Sverige) på 73 PJ, hvilket giver knapt 10%

    Dermed blev vort samlede energiforbrug i 2017 dækket med omkring tredjedel fra de såkaldte vedvarende energier, men vindmøllerne ydede dog kun under en fjerdedel af denne del, nemlig som nævnt 7% af vort samlede energiforbrug.

  2. Jens Jensen

    FYI reference 6) virker til at være forkert. Ved søgning virker der til at være en revideret URL: https://eandt.theiet.org/…/particle-pollution-from…/ – sjovt nok inklusiv en delvis revision af artiklens påstand der tager forbehold for at el-biler jo ikke forurener meget som følge af deres nedbremsning 😉

  3. Hans Götzsche

    Hej Jens
    Tak for oplysningen. Jeg skal ikke forholde mig til linkene, men hvis man søger på google på nogle ord der passer med emnet så får jeg:
    https://eandt.theiet.org/content/articles/2017/03/particle-pollution-from-electric-cars-could-be-worse-than-from-diesel-ones/
    i hvilken jeg så ikke forholder mig til detaljerne. Jeg omtaler kun dækslid, og det har jeg fra en tysk rapport som jeg evt. kan finde frem.

    Til Jan
    Tak for de supplerende oplysninger.

  4. En detalje der aldrig nævnes er, at CO2s klimaeffekt falder kraftigt.
    Med lambert-Beers lov er det let at beregne at:
    1. De første 20 ppm CO2 havde en klimaeffekt på ca. 16 watt/kvm
    2. Ved 400 ppm : 32 watt/kvm
    3. Ved 800 ppm: 35.8 –
    Altså en stigning til det dobbelte medfører en klimaeffekt på under 4 watt/kvm, ca. 20% af de første 20 ppm.
    Klima består af andet end CO2.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*