Debatindlæg, Faktaark

Er AIRS temperaturdata at foretrække frem for UAH?

For nyligt kom Artiklen [1] med ordlyden

” Recent global warming as confirmed by AIRS”

Hertil skrev et af vores udmærkede FB medlemmer et indlæg med ordlyden:

”Et gentaget mantra er, at den globale opvarmning har været aflyst/stagneret siden 1998 eller 2001. Det passer bare ikke.”

Men, har disse data fra AIRS aflivet dette at den seneste opvarmning har været aflyst/stagneret ?

Fig 1.

Herover vises satellit data fra UAH. (data er genereret ved hjælp af KNMI online utility [2]). Vi ser en særdeles kraftig varmepeak 2015-17 der afspejler varmen fra en  ekstraordinær super El Nino. havde 2018 været blot 0,045 K koldere var den røget ned under 2014 i statistiken for varmeste år.

Indtil ca 2014-15 – før super El Nino – var der mange på begge side af klimadebatten der anerkendte en pauselignende situation, bestemt ikke blot i UAH data men også f.eks RSS og HadCRUT globale temperaturer. Andre dataset som GISS, NCDC mfl. viste måske ikke helt en pause i temperaturstigninger, men dog markant stagnation.

Således ikke sært at begge sider i debatten i vidt omfang anerkendte ”pausen”. Denne brede anerkendelse af pause bekræftes derved at ”Alarmsiden” ca 2013-15 udsendte den ene artikel efter den anden med en stribe forklaringer på pausen. Antallet af forskellige forklaringer var så lang at pausen må siges at være overforklaret.

Nu er pausen/stagnationen så pist væk fra data, kan vi forstå, og nu er det fyfy at nævne denne. Tiderne skifter.

UAH data herover Fig 1. indikerer imidlertid at effekten fra super El nino 2015-17 er ved at være overstået og at 2018 igen falder ned mod pause-niveauet.

Faktisk er det først denne vinter , jan-mar 2019 at Arktis temperaturer begynder at nærme sig niveauet fra før super El Nino. Således kan 2019 eller måske 2020 blive året hvor vi for alvor ser temperaturniveauet efter super El Nino.

Fig 2.

Herover er med rødt vist de nye data fra AIRS projektet [1]. Desværre har vi ikke fået temperaturfaldet efter super El-Nino med frem til 2018, kun 2017.

Den ret stagnerende situation 2003-2014 går igen i de forskellige dataset, men derefter ses langvarig peak 2015-17.

Kan man på denne baggrund råbe ”Se selv, der er ingen pause/stagnation!”. Er der kød på denne påstand?

Dertil kommer, at årene 2003-17 vi har til rådighed fra AIRS [1] nok er for kort en periode til at bekræfte sammenfald mellem AIRS og de andre grafer.

Fig 3.

Fra Roy Spencers omtale af AIRS artiklen kan vi se temperaturtrends fra de dataset AIRS bruger, samt UAH [3] . I denne ret korte periode forekommer AIRS datasettet med 0,24 K trend lidt at være outlier – alt imens UAH data matcher bedre.

UAH / AIRS

Hvis AIRS ”match” med de andre grafer i perioden legitimiserer brug af AIRS datasettet, så må UAH datasettet være endnu mere legitimiseret. Det matcher bedre end AIRS i perioden. Hvis man afviser brug af UAH fordi ”2003-17 er for kort en periode” alt mens man godtager brug af AIRS uanset om perioden 2003-17 er for kort… ja, så har man nok forladt objektiv videnskab.

AIRS og UAH er begge temperaturmålinger foretaget fra satellit. UAH måler på luften lavest i atmosfæren ”lower troposphere” mens AIRS måler den såkaldte ”skin temperature”, altså stråling fra den aller øverste overflade af fast land, is eller hav. Nogen omtaler det som ”den øverste milimeter”, andre som ”de aller øverste få atomer”.

UAH udfordringer

UAH-metodens primære problem må siges at være drifting , men metodik til at kompensere for dette har været delvist kendt fra starten af denne måleserie (1979) og er delvist blevet forbedret gennem årene.

Til sammenligning er havstignings tal fra satellitter væsentligt mere sårbare for drifting, men disse havstigningstal – der støtter GW budskabet – anses for at være ganske upåklagelige.

Man skulle mene at hvis man kan godtage satellit data for havstigning – der er særdeles sårbare for driftning – så burde man også kunne godtage UAH temperatur data selvom man skal korrigere noget for drifting.

AIRS udfordringer

AIRS data har imidlertid nogle lidt nyere problemer og udfordringer. For det første kræver metoden ”clear sky”, er må ikke være nogen skyer [4,5]. Man skal altså arbejde med tallene for at finde frem til hvilke spots der har være ok skyfri. Samtidigt ved vi at skydækket har været stigende i perioden – hvilken konsekvens har dette, og er den tiltagende skydannelse (grundet Solens dalende aktivitet) fordelt på en måde der er helt kendt. Ingen tvivl om at man gør hvad man kan for at komme omkring disse problemer. Men udfordringer, det har AIRS metoden.

Susskind et al.,2019 siger såmænd selv om udfordringerne:

” intensive studies are still needed to estimate the uncertainties of satellite observations in global scale”

Altså forfatterne bag den artikel om AIRS vi snakker om [1] skriver direkte:

”intensive studies are still needed”.

Det forekommer overbevisende.

Et andet problem for AIRS / Skin measurements er målingerne over havet. Temperaturen af det aller øverste lag af havoverfladen er voldsomt påvirkelig af hvor meget det blæser samt andre faktorer.

Sciencedirect skriver herom [6] :

” The skin layer is simply the molecular layer that interfaces between a turbulent ocean and a turbulent atmosphere. The temperature difference between the skin and the bulk temperatures is directly related to the wind speed and net air–sea heat flux. Thus, an improved understanding of this relationship can help us to better resolve the net heat and momentum fluxes between the ocean and the atmosphere.”

Endeligt er der uoverensstemmelser melle MODIS og AIRS data når det gælder målinger over is.

Men AIRS data bruges. De bruges endda til overskrifter over en kort periode 2003-17. Og anden-forfatter til AIRS artiklen er ingen andre end Gavin Schmidt, der selv har tordnet på igen og igen for at overbevise alle om at hans GISS dataset skam er ok. Det gør han så her igen med AIRS artikel, nu fra en ny vinkel.

”UAH er bare en dum outlier”

Ja således er nogle begyndt at sige efter at UAH data ikke længere bekræfter de mange land-dataset (såsom GISS, NCDC) der i ret høj grad er baseret på en fælles base af justerede data fra NOAA´s GHCN dataset. Dette gælder også “Cowtan” som AIRS artiklen bruger af en eller anden grund.

UAH er begyndt at ”vise for lidt opvarmning”.

So what happened? Lad os lige skrue tiden tilbage

I mange år blev overfladetemperaturer fra UAH og RSS data fra ”MSU” (senere ”AMSU”) målinger (af udstråling fra primært Oxygen) anset for ”the gold standard”.

Tilbage i f.eks 2007-2010 på klimasites, i debatter osv. blev validitet af temperaturdata samt justeringerne heraf også diskuteret intenst.  Men den gang blev satellit-temperaturdata fra UAH (og RSS) brugt som det store argument FOR validiteten af andre dataset. Hvis dataset mindede lidt om UAH og RSS, så var dette en blåstempling af GISS, HadCRUT osv:

Fig 4.

Fra site ”skeptical Science” hvor man ser en udmærket overensstemmelse mellem landstationer og UAH og RSS vist som “LT” (Lower Troposphere).

Fig 5.

Herover et eksempel fra RSS site fra ca 2008. Man viser hvordan UAH og RSS data er brugbare i forhold til Raobcore ballon data og Rich ballon data.

Fig 6.

Og minsandten på Wikipedia [8] kan man stadig finde en gammel sammeligning der viser en smuk overensstemmelse mellem MSU data fra UAH/RSS og landstationer.

Så, ikke et øje tørt, Landstationer, satellitdata UAH/RSS og som vi så tidligere ballon data viste op til ca 2008/2010 ca 30 års data med brugbart sammenfald i trend.

Men derefter tog tingene fart. Omkring år 2010 og senere stod det klart at temperaturer ikke steg så meget mere. Skeptikere brugte dette i deres argumentation. En bølge af dataændringer startede, dels ballon målinger startende med Raobcore ballondata blev ændret voldsomt så de nu viste mere opvarmning end satellitternes data UAH og RSS. Derefter kom også nye ”uafhængige” ballondata set der også viste mere opvarmning. En del forskellige dataset fra land- og havoverflade blev i flere omgange op til 2014  ændret til at vise mere opvarmning end UAH og RSS: Dernæst specielt i 2015 kom en serie meget store løft i varmetrenden for disse data således at ”pausen” nu nærmest forsvandt.  I 2015 fandt RSS forfatterne Mears et al. så også ud af at deres RSS satellitdata skulle ændres til at vise mere opvarmning.

Omkring 2016 stod UAH tilbage som stort set det eneste dataset der ikke var blevet markant ændret til at vise hurtigere opvarmning i de seneste år. UAH gik fra at være en ”gold standard” (faktisk med mere varme trend end RSS) til at være en påstået ”dum outlier” idet alle andre typer af data var blevet ændret til at vise mere opvarmning.

Den nye overensstemmelse mellem de mange forskellige typer af temperaturdata beror altså på at de alle er ændret i samme retning – omend med ganske forskellige argumenter og forklaringer.

På dette tidspunkt blev Roy Spencer og John Christys UAH kontor fysisk beskudt fra gaden, samt verbalt fra konsensus-siden. Det var upopulært at folkene bag UAH ikke kunne se årsag til pludseligt at ændre data til at vise mere opvarmning.

(RSS satellit-temperaturer bruger iflg. Roy Spencer og John Christy i dag for meget data fra forældede MSU-satellitter endda med velkendte drifting problemer medførende for meget varmetrend [9]. Samtidigt bruger RSS for lidt ”AMSU” data, ”Advanced Microwave Sounding Unit”. RSS bruger altså for lidt af de nye optimerede data fra moderne AMSU-satellitter. )

For at vende tilbage til AIRS….

Således har vi haft 30 års rigtig fin overensstemmelse mellem UAH og stort set alle andre dataset for temperaturer. Men alligevel blev dette faktum ikke taget til efterretning.

Nu skal vi så spise en noget uprøvet skin-radiation metode fra AIRS med blot 15 års data at sammenligne med. fra bl.a. selveste Gavin Schmidt, den samme person der idag står på mål for GISS varm-justeringer af data. AIRS data skal igennem så intens bearbejdning grundet de omtalte udfordringer at resultat ligger som et relativt fjernt slutprodukt i forhold til rå data. Susskind et al.,2019 skriver selv om status for AIRS data:

”intensive studies are still needed”.

Jeg er ikke overbevist.

[1] https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/aafd4e

[2] https://climexp.knmi.nl/select.cgi?id=someone@somewhere&field=tlt_60

[3] http://www.drroyspencer.com/2019/04/uah-rss-noaa-uw-which-satellite-dataset-should-we-believe/

[4] https://docserver.gesdisc.eosdis.nasa.gov/repository/Mission/AIRS/3.3_ScienceDataProductDocumentation/3.3.4_ProductGenerationAlgorithms/V6_Level_2_Cloud_Cleared_Radiances.pdf

[5] http://adsabs.harvard.edu/abs/2014AGUFM.A51C3052D

[6] https://www.sciencedirect.com/topics/earth-and-planetary-sciences/sea-surface-temperature

[7] ftp://ftp.ncdc.noaa.gov/pub/data/sds/SDS_AMSU.Mears.Sept09.pdf

[8] https://en.wikipedia.org/wiki/Satellite_temperature_measurements

[9] https://www.researchgate.net/publication/323644914_Examination_of_space-based_bulk_atmospheric_temperatures_used_in_climate_research

Please follow and like us:
error

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*