Debatindlæg

Krügers brev VIII: Smelter havisen i Arktis i et galopperende tempo?


Uddraget af Krügers brev VIII er lavet af Karl Iver Dahl-Madsen. Link til hele brevet her. Det bringes i uddrag for at koncentrere diskussionen på enkeltemner.

Havis og isbjørne i Arktis er et tema med ikon-status i klimadebatten. Skal man tro klimamodellerne, vil havisen i Arktis være borte i nær fremtid, og det fremhæves ofte i medierne, at det er en følgevirkning af menneskeskabt global opvarmning. Smeltningen af havisen er en selvforstærkende proces, der efter alarmforskningens udsagn vil nå et kritisk punkt, hvor havisen vil smelte væk i en galoperende kædereaktion og have meget svært ved at vende tilbage. Men vil det virkelig gå så galt?

I 1920 ́rne og 1930 ́rne, hvor det også var varmt, oplevede man også massiv smeltning af havisen i Arktis. Alligevel genvandt havisen sin udbredelse i løbet af de efterfølgende årtier frem til 1979, hvorefter den atter begyndte at svinde ind. Som det fremgår af figur 11, er havisen i Arktis ikke reduceret nævneværdigt de seneste mange år – og bestemt ikke i et galopperende tempo, som det påstås. Selv om havisen er skrumpet noget, er der i dag flere isbjørne end for 40 år siden; bestanden er i vækst og tæller nu 25-30.000. Fremgangen skyldes blandt andet, at smeltningen af havisen har skabt større områder med åbent vand sommer og efterår, og det har forbedret isbjørnens levevilkår. Åbent vand om sommeren har en positiv effekt på hele fødekæden i det ellers næringsfattige arktiske havvand. Når havstrømme tilfører næringsstoffer fra Beringhavet og Atlanterhavet, bidrager det åbne vand til at øge fotosyntesen. Så vokser mængden af plankton og dermed mængden af polartorsk, som er vigtig føde for ringsælen, som isbjørnen lever af. Gennem hele sommeren opholder ringsælen sig i åbent vand, hvor den feder sig op. Ringsælen har det derfor bedst, når isen bryder tidligt op. Isbjørnens vigtigste næringsperiode strækker sig fra slutningen af marts og et par måneder frem. Det er den tid på året, hvor ringsælen og dens unger opholder sig meget oppe på isen, og hvor både de voksne isbjørne og deres unger feder sig op. Isbjørnen har det derfor bedst, når der er tilstrækkelig med is om foråret og store områder med åbent vand sommer og efterår.

Antallet af isbjørne kan svinge meget, men der er ingen fare for, at isbjørnen uddør. For 7.000 år siden var temperaturen i Arktis 2-3 grader varmere end nu, og havisen var tilsvarende skrumpet ind. Alligevel overlevede isbjørnen. Gennem årtusinder har isbjørnen tilpasset sig et Arktis med store naturlige udsving i temperatur- og isforhold, så isbjørnen er ikke et truet dyr. Den største trussel mod isbjørnebestanden er ukontrolleret jagt og for meget og for tyk havis.

Figur 11. Havisens udbredelse i Arktis sommer (september) og vinter (marts) i perioden 2000- 2018. Som det fremgår af figuren er havisen kun skrumpet lidt i den pågældende periode. Datakilde: National Snow and Ice Data Center (NSIDC).

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*