Uddraget af Krügers brev VII er lavet af Karl Iver Dahl-Madsen. Link til hele brevet her. Det bringes i uddrag for at koncentrere diskussionen på enkeltemner.
Et hold af internationale forskere har advaret om, at verden allerede står overfor en global klimakatastrofe, som på længere sigt vil skabe Hot house tilstande ligesom i Tertiærtiden og Kridttiden for mange millioner år siden på grund af ukontrollerbare dominovirkninger i det komplekse klimasystem, og at det vil ske, selv om udledningen af CO2 reduceres. Historien har gjort dybt indtryk på jer politikere, ikke mindst på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, der kræver international handling. Men er der videnskabeligt belæg for advarslen, eller er vi blot vidne til endnu en af alarmforskningens historier?
Den 7. august 2018 kunne man i nyhedsudsendelserne i radio og på tv opleve en tydelig rystet energi-, forsynings- og klimaminister efter at han havde læst en netop offentliggjort klimarapport. Rapporten såede ikke alene tvivl om Paris-aftalens 2-graders-målsætning, men tegnede også et dystert billede af fremtidens klode. ”Vi ved godt, at vi her har en meget stor udfordring foran os,som kalder både på national og ikke mindst international handling”, udtalte ministeren.
Den rapport, som ministeren kaldte foruroligende læsning, er en artikel: Trajectories of the Earth System in the Anthropocene, som et hold af internationale forskere under ledelse af klimatologen Will Steffen har offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Forskerholdet har undersøgt risikoen for, at selvforstærkende klimatiske tilbagekoblinger – en slags ukontrollérbare dominovirkninger – kan skubbe Jordens klima hen mod en kritisk tærskel, som – hvis den overskrides – kan få den globale temperatur til at løbe løbsk og forvandle Jorden til et hot house. Det er ganske rigtig rystende læsning. Men da artiklen tager udgangspunkt i IPCC ́s utilstrækkelige klimamodeller, som i IPCC ́s egne fagrapporter omtales som ”et kaotisk ikke-lineært system som ikke egner sig for prognoser” bør den betragtes som et stykke Science fiction litteratur, som derfor ikke burde ryste ministeren. Det er tankevækkende, at da en tv-journalist spurgte en af medforfatterne til den pågældende artikel på et mini-klima-symposium på Københavns Universitet i marts 2009 forud for COP-15, om CO2 virkelig er den store synder, var svaret: Det er alle inviterede forskere enige om.
Hidtil har IPCC ikke kunnet dokumentere, at den atmosfæriske CO2 styrer den globale temperatur, hverken på den lange eller korte bane. Data fra iskerner viser derimod, at CO2 halter bag efter temperaturen, og det viser ny forskning også gælder i dag. Det er temperaturen, der styrer CO2 og ikke omvendt. Det skyldes, at en varm atmosfære kan rumme mere CO2, som trækkes ud af havet. Desuden aftager effekten af CO2 som drivhusgas logaritmisk med øget CO2-koncentration, effekten flader simpelt hen ud. Som det fremgår af figur 10, er klimaeffekten ved en øget CO2-udledning så marginal, at menneskets påvirkning naturligvis ikke kan måles. Derfor bør CO2 ikke betragtes som en trussel, men som livets gas. Mere CO2 giver en grønnere klode, der kan brødføde en stigende befolkning – det har gartnerne for længst indset og praktiseret i deres drivhuse.
Figur 10. Temperaturstigningen som følge af øget udledning af CO2. Effekten er størst ved små koncentrationer af CO2, hvorimod effekten ved koncentrationer som nu ved omkring 400 ppm. eller højere er marginal. Hvis der sker en massiv reduktion i atmosfærens indhold af CO2 til 140 ppm., vil al plantevækst på Jorden ophøre. Kilde: Atmosfærefysiker Ole Henrik Ellestad 2017 –baseret på Lambert & Beers Lov.
Påstanden om, at husdyrene er et problem for klimaet, fik dig (LLR tilf. af redaktøren) på delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer i Herning 7.-8. november 2018 til at komme med en opfordring til danske landmænd – ”vis at I også er utålmodige på klodens, børnenes og fremtidens vegne”. Men landbruget skal ikke hoppe med på klimahysteriet – det er der ikke videnskabeligt belæg for nytter, ligeså lidt som det nytter at være veganer.
Danish
Det lyder for mig meget plausibelt og tak for det! 🙂
Jeg spekulerer på om kurven (figur 10.) er baseret på eksperimenter eller på atmosfærisk luft.
Vanddamp absorberer som bekendt samme bølgelængder som CO2, hvorfor det kunne tænkes at den faktiske effekt af øget CO2 var langt mindre end vist.
Jeg undrer mig også lidt over enheden W/m2. Er det hvad atmosfæren vil absorbere ? Hvis ikke der var en atmosfære til at absorbere noget af energien fra Solen, ville man jo have den størst mulige W/m2 ved jordoverfladen, mens en atmosfære der absorberer, vil reducere denne energi og dermed også energien i biosfæren.
Det forekommer mig faktisk at vi skal se mere på, hvad der forhindrer en overophedning af Jorden. Molekyler i atmosfæren kan ikke skabe energi ud af ingenting, så der er kun den indstrålede energi fra Solen at tage af.
Vi har således ikke hothouse-tilstande på Jorden i øjeblikket, fordi noget energi forhindres i at nå jordoverfladen og biosfæren. Noget skyldes skyer, der kan reducere energien på jordoverfladen med omkring 30 W/m2, men vil CO2 og vanddamp ikke også gøre det. “Drivhus” molekyler absorberer og udstråler – gør energispredningen diffus, og er dermed f.eks. medvirkende til at forsinke udstrålingen så nætterne ikke bliver ekstremt kolde. Selvfølgelig vil noget af den diffuse stråling også gå nedad igen, og især skyer har tilsvarende effekt, at de køler om dagen, men holder på den diffuse varmestråling om natten.
Umiddelbart giver det mening, hvis øget vanddamp og CO2 virker kølende i dagtimerne ved jordoverfladen.