Debatindlæg

Krügers brev V: Er den hede, tørre 2018-sommer i Danmark udtryk for global opvarmning?


Der er mange eksempler på historier med halve forklaringer. Den ekstreme 2018-sommer vil helt givet blive husket som den varmeste og tørreste i ”mands minde”. Ikke bare Danmark, men storedele af Europa blev ramt. Det er forståeligt, at heden og tørken, som har kostet landbruget dyrt, blev opfattet som et udslag af global opvarmning. Medierne berettede om det, og magtfulde interesseorganisationer udnyttede situationen til endnu en gang at slå et slag for ”kampen mod klimaet”. Medierne har skræmt børn og unge, så de demonstrerer i gaderne i Europas storbyer – og medierne bringer ved til bålet. At se den 16-årige svenske pige Greta Thunberg træde frem på tv er tragisk. USA og det centrale asien oplevede også den hede sommer. Men samtidig var det – som illustreret i figur 6 – ualmindelig koldt for årstiden i det østlige Canada, i Grønland, hvor der blev registreret kulderekord, og i det østlige Asien.

Men den ekstremt tørre og varme sommer kan forklares ved atmosfærefænomenet den polare jetstrøm, som i perioder slår nogle gevaldige sving og omfordeler varme og kulde og bidrager til at skabe regionale varme- og kulderekorder. Fakta er, at den globale middeltemperatur for perioden juni-juli lå et stykke under gennemsnittet for de forudgående 10 år; det sidste springer medierne og de såkaldte klimaeksperter let henover. Udsving på den polare jetstrøm er ikke nyt. Perioder af 20-30 års varighed med hyppigere udsving på den polare jetstrøm med dominerende nord-syd vinde afbrudt af perioder af tilsvarende længde med færre udsving i jetstrømmen og hyppigere vest-øst vinde –  kendes langt tilbage i tiden.

Det ekstreme vejr i sommeren 2018 i Danmark var altså ikke et udslag af global opvarmning, men det skal minde os om, at vi lever i et lokalt eller regionalt klima – ikke i et globalt. I et tilbageblik viser tal fra DMI – som illustreret i figur 7 – at temperaturen ikke er steget i Danmark de seneste par årtier, men det har offentligheden heller ikke fået indtryk af.

Figur 6. Bæltet langs jetstrømmens bane, hvor der i juni måned 2018 var koldere eller varmere i forhold til middeltemperaturen for den pågældende måned de seneste 10 år. Datakilde: Goddard Institute for Space Studies (GISS).

Figur 7. Søjlerne viser den månedlige temperaturafvigelse fra den seneste officielle klimanormal 1961-1990 (middeltemperatur 7,7 oC) i Danmark for perioden 2000-2017. Kurven viser den glidende middelværdi. Ligesom det er tilfældet globalt, er temperaturen i Danmark ikke steget de seneste par årtier. Datakilde: DMI.

Please follow and like us:
Del på de sociale medier

2 Comments

  1. I figur 7 (nederst) hvorfor er det årsklimanormalen man sammenligner med månedsmiddeltemperaturer? Er det ikke at sammenligne æbler med bananer?
    Men det viser da selvfølgelig om ikke andet, at stort set samtlige måneder (sommer såvel som vinter) de sidste knapt tyve år har været varmere end årsklimanormalen for perioden 61-90.
    Hvis man vil vide mere om udviklingen af det danske klima i de sidste godt 100 år vil jeg anbefale det seneste nummer af Vejret, hvor der er en fin artikel om netop dette emne. Og her kigges nemlig også på månedsvariationerne i klimasignalet. Ganske interessant faktisk.

  2. Johannes Krüger

    Du har naturligvis ret Michael. Der er ingen logik i at sige, at denne måneds temperatur ligger over årsgennemsnittet. Det har jeg noteret mig. Men målet med figur 7 er blot at vise, at der ikke er sket en temperaturstigning i Danmark i dette århundrede. Temperaturskalaen burde have været i absolutte temperaturer eller blot pile, der peger i varmere eller koldere retning – men billedet vil være det samme. Klimanormalen 1961-1990, der indeholde de kolde 1970´ere er naturligvis forældet – en ny kommer først i 2020. Man burde derfor benytte en glidende “normalperiode” på måneds- og årsbasis. Så får offentligheden et mere retvisende indtryk af, om den pågældende måned ligger over eller under gennemsnittet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*