Debatindlæg

Overvejelser om vindkraft, elbiler og privilegier

Af Søren Kjærsgård

Vejtransporten i Danmark bruger omtrent samme mængde energi, som der produceres af de danske vindmøller. Det lyder jo umiddelbart godt som basis for at fremme elbiler. Problemet er bare, at vinden ikke blæser i lange perioder, og at der derfor skal være en fuld kraftværkskapacitet med samme ydelse som vindmøllerne som backup. Hvilket er meget dyrt og stiller det simple spørgsmål, hvad skal vi så overhovedet med vindmøllerne?

Det er en kendt sag, at vindkraften varierer betydeligt, hvilket burde give anledning til betænkelighed med hensyn til elektrificering af transporten.

I de sidste 10 år har vejtransportens energiforbrug ligget temmelig konstant omkring 160 PJ/år svarende til ca. 5 GW. Politikerne og andre gode mennesker drømmer hede drømme om elektrificere landtransporten. En elmotor er ubestrideligt ca. 3 gange mere effektiv end en benzin eller dieselmotor. Sjovt nok var vindmøllernes kapacitetsudnyttelse også ca. 1/3 eller rettere nærmere end 1/4 del. I 2018 i alt 277 W/installeret kW.

Forestiller man sig hele landevejstransporten elektrificeret, ville der altså skulle anvendes i gennemsnit 1,7 GW el, og vindmøllerne ydede i 2018 i gennemsnit 1,6 GW  

Nedenstående figur 1 viser således i hvor mange timer i 2018 vindkraften var lavere end den angivne % af gennemsnitsydelsen. F.eks. i 1000 timer var vindkraften lavere end 15% af gennemsnitsydelsen, altså lavere end 0,24 GW, og i 2500 timer lavere end 40% af gennemsnitsydelsen, dvs. lavere end 0,64 GW.

Figur 1 Antal timer med en given vindydelse
Figur 2 Antal døgn med en give vindydelse

Det glattes lidt ud hvis man betragter hele døgn

Det ses f.eks., at der er 38 døgn, hvor vind-ydelsen er mindre end 20% af gennemsnits-ydelsen og 112 døgn hvor ydelsen er mindre end 50% af gennem-snitsydelsen.  

Skal de hede drømme om en elforsyning i det væsentlige baseret på vindkraft, må der  nødvendigvis skabes en batterikapacitet til at gemme strømmen fra blæsende til ikke blæsende perioder. I januar 2018 så vind- og solkurven baseret på timeværdier ud som vist i Fig. 3. Og der kendes ikke andre økonomiske holdbare metoder til opbevaring af elektricitet i store mængder, end at lade vandet blive i vandkraftværkernes magasiner. Som har en begrænset størrelse og er ved at være brugt op.

Figur 3 Vind & Sol i Danmark i januar 2018 opgjort pr. time

Figur 4 viser tilsvarende grafer for februar 2018, dog med den forskel, at kurverne viser gennemsnit per døgn. Fra den 17. til den 25. februar var vindkraften i gennemsnit 528 MW – 1/3 af gennemsnitsydelsen. Sv.t. knap 1/3 af transportens gennemsnitlige behov.

Figur 4 Vind & Sol i Danmark februar 2018 opgjort pr. døgn
Figur 5. Middel Vindkraft pr. uge i Danmark 2018

Figur 5 viser vindkraften som gennemsnit per uge. Undertegnede kender ikke nok til kørselsmønstrene til at jeg kan udtale mig kvalificeret om vindkraftens mulighed for at dække trafikkens behov. Men man betænker, at trafikkens behov i gennemsnit vil være 1700 MW. Det er besluttet at bygge flere vindmøller. Men der kommer også flere elforbrugere, f.eks. datacentrene, der skal have en regelmæssig elforsyning.

Det vil således være indlysende for selv den mest sangvinske, at der vil være perioder, hvor der ikke vil være vindkraft nok. Ikke en gang til opladning af overklassens Teslaer. Og dog.

EU hviler som bekendt på ideerne fra Oplysningstiden, herunder de franskes ” Déclaration des Droits de l’Homme” fra 1789  hvis artikel 1 lyder

Mennesker fødes og forbliver frie og lige I rettigheder. Sociale forskelle kan kun begrundes med den fælles nytte.

Article premier – Les hommes naissent et demeurent libres et égaux en droits. Les distinctions sociales ne peuvent être fondées que sur l’utilité commune.

Det er naturligvis kun for samfundet særligt værdifulde mennesker, der kører i Teslaer, så mon ikke de får en privilegeret adgang til sparsom vindmøllestrøm. Danmark har jo allerede rettet ind efter EU idealerne og tilstået nævnte personer det privilegium, at de kan købe deres dyre biler med en langt lavere registreringsafgift end den man må betale for mere beskedne køretøjer, og de er også privilegerede mht. til offentlige parkeringspladser.

Man kunne ønske at EU i stedet havde valgt at bygge på den af biskop Gunnar i årene 1227-41 udarbejdede Jyske Lov, i hvis fortale det blandt hedder:

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred. 

Meld dig gerne til vores nyhedsbrev

Abonner på vores nyhedsbrev og bliv en af vores 520 andre abonnenter.

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Bliv medlem af vores Facebook gruppe

 
Klimarealisme.dk
Offentlig gruppe · 1200 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Stedet hvor vi debatterer klimaet udfra viden, fakta og med respekt for den videnskabelige metode.
 
Please follow and like us:
error

One Comment

  1. Tommy Jørgart

    Sætter fingeren på det ømme punkt, eller rettere det, der burde være det ømme punkt for de troende. Men når der først går religion en sag, er rationelle tilgange kætteri. Du bør forsyne os med nogle referencer, Søren.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*